Gå til indhold

Lad os sætte skub på ældres læring

Hvordan kan forskellige aktører inden for livslang læring samarbejde til gavn for seniorer og samfund? Det er omdrejningspunktet for projektet ’Late Life Learning’, hvor kommuner, biblioteker og voksenuddannelser i Sverige, Estland, Letland og Litauen har udvekslet viden og inspiration.

Nordens unge sms’er, fotograferer, surfer og chatter med så stor lethed, at man skulle tro, at smartphones, bærbare computere og tablets var en naturlig legemsdel hos dem. Imens får ældre medborgere rynker i panden over at skulle forny passet eller søge tilskud over computeren. Med andre ord: kløften mellem generationerne er særligt stor, når det gælder de nye teknologier. 

Med projekt ’Late Life Learning’ har partnere fra Estland, Letland, Litauen og Sverige udvekslet medarbejdere for at blive klogere på, hvordan man lokalt kan øge ældres mulighed for uformel læring. Det gælder inden for it – men også økonomi, sundhed og socialt liv.

Ældre vil lære om it – og alt muligt andet

En af deltagerne er Cecilia Larsson, aktivitetskoordinator i Lidköping Kommune:

”Mange af de ældre, jeg møder, vil gerne blive dygtigere til computere, smartphones og iPads, som deres børn og børnebørn bruger, og som de bliver nysgerrige på. Desuden foregår alt fra betaling af regninger til køb af togbilletter over nettet i dag. De ældre står i kø til it-kurser, men de vil også gerne lære om fx trafiksikkerhed, kost, sikkerhed i hjemmet, tandpleje, byens historie og naturen som spisekammer. Det er alt sammen uformel læring”, siger hun.

Udfordringer kræver samarbejde

I dag er det ikke kun formelle institutioner som fx voksenuddannelser, der engagerer sig i borgernes læring sent i livet, men også biblioteker og NGO’er. Selvom mange aktører i dag er involveret i ældres læring, er der stadig en række udfordringer, fortæller projektleder Laima Lapiniene fra Utena i Litauen, hvorfra idéen er udsprunget.

”Aktørerne arbejder isoleret, der mangler idéer, og ressourcerne bruges ikke rationelt. Det er her, projektet kommer ind i billedet. Vi har haft succes med, at medarbejdere fra de forskellige organisationer har været på besøg hos hinanden for at udveksle erfaringer og idéer”, siger hun.

Fortsætter fælles aktiviteter

”Alle partnere ser frem til yderligere samarbejde, og vi ønsker at fortsætte aktiviteter og inddrage nye partnere. Vi har bare brug for at tænke tingene igennem – og gøre klar til et nyt projekt”, siger Laima Lapiniene.

Svenske Cecilie Larsson tilføjer: ”Samarbejdet med vores baltiske naboer har været givende. Vi har lært meget om hinandens kultur, og hvordan vi på nogle måder er ens og på andre forskellige. Bl.a. har mange ældre i de baltiske lande hårdere levevilkår end i Sverige. I mit job ser jeg bl.a. et samarbejde med et af de dagcentre, vi besøgte i Riga, hvor seniorer præcis som i Lidköping kan deltage i aktiviteter. Måske medarbejderne de to steder også kunne mødes”.

Om projekt ’Late Life Learning – Discovering the Pathways for Cooperative Partnerships’

• Projektet fandt sted fra juni 2014 til maj 2015. Partnere fra Sverige, Estland, Letland og Litauen deltog i projektet, der har fået tilskud fra Nordplus Voksen.

• Målet var at styrke projektpartnernes potentiale, når det gælder uformel uddannelse til ældre - via forstærket tvær-institutionelt samarbejde, videndeling og udveksling af idéer. Målet var også at skabe et bæredygtigt samarbejde, der kunne fortsætte efter det konkrete projekt.

• Baggrunden for projektet er, at ældre borgere udgør en stadig større del af befolkningen. Det er vigtigt at satse på livslang læring for at frigøre potentialet for en mere produktiv alderdom.

• Erfaringen er, at uformel læring spiller en stor rolle for ældres læring – bl.a. som startskud til formel uddannelse, men giver også selvværd, selvhjulpenhed og livsglæde.

• Partnerne var på mobilitetsbesøg fire gange – et i hvert land. Hver gang deltog 36 voksenundervisere samt repræsentanter fra hver partner. Deltagerne har udover at besøge værtsinstitutionen været på museer, plejehjem, NGO‘er og andre lokale partnere.

• Via en projekt-hjemmeside har alle kunnet udveksle viden, forberede sig på møder, analysere resultater, få inspiration osv.

• Projektpartnerne er Utena Third Age University i Litauen, der koordinerede projektet, Utena A. and M. Miskiniai Bibliotek, Pärnu Centralbibliotek i Estland, Riga Centralbibliotek i Letland samt fra Sverige: Campus Lidköping Voksenuddannelse, Lidköping Bibliotek og Lidköping Kommunes Ældrecenter.

’Ægget lærer hønen’

Hver måned slår biblioteket i Pärnu, Estland, dørene op for et særligt tilbud: Under overskriften ’Ægget lærer hønen – computerhjælp til seniorer’ stiller gymnasieelever deres it-kunnen til rådighed for medborgere, der kunne være deres bedsteforældre.

”De ældre ønsker hjælp til at oprette en mail-konto, bruge id-kort, downloade billeder, underskrive dokumenter digitalt, finde apps, lytte til musik, osv. Deres egne børn og børnebørn har ikke altid tid, så her kan ’unge lærere’ hjælpe, og det giver mod til at stille alle slags spørgsmål”, siger Krista Visas fra Pärnu Centralbibliotek, der er estisk partner i Late Life Learning-projektet.

”Både de frivillige gymnasieelever og de ældre borgere er glade for idéen. Generelt er den slags rådgivning nødvendig i vores digitale tidsalder, hvor næsten al service er til rådighed over nettet. Biblioteker er et godt sted at hjælpe seniorer til at deltage i den nye, digitale stat og forvaltning”, fortsætter Krista Visas, der også fortæller, at Late Lafe Learning-projektet var meget givende for hende. Fordi partnerne fra de fire nordiske lande arbejder på forskellig vis, var der alle muligheder for at få nye idéer.

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024