”God efteruddannelse kan få folk til at opdage kompetencer, som de ikke vidste, de havde. Og god efteruddannelse får mennesker til at erkende, at de kan lære noget, som de ikke selv på forhånd vidste, at de kunne have gavn af,” siger professor Henning Salling Olesen, der forsker i arbejdslivsrettet læring ved Roskilde Universitet. Og han fortsætter:
”Forestil dig en tur i et spejlkabinet, altså et rum, hvor spejlinger bevæger sig og hele tiden kaster nye og uventede billeder af dig tilbage. Rigtig god efteruddannelse giver dig nye spejlbilleder af og vinkler på de erfaringer, du havde i forvejen – og dermed får du værdifuld læring,” siger Henning Salling Olesen.
En decideret succesformel for efter- og videreuddannelse findes ikke, mener han. Opskriften afhænger nemlig af, hvem der sidder på skolebænken, og hvad formålet med uddannelsen er. Men lad os lige få begreberne på plads: Efteruddannelse handler om, at vi ved hjælp af læring vedligeholder vores erhvervsmæssige kompetencer, mens videreuddannelse forøger vores kompetencer, forklarer Henning Salling Olesen.
Efter- og videreuddannelse: Både forskelligt og ens
”Hvis du på et kursus lærer at bruge en ny type software, så kan du efter kurset nogenlunde det samme som før, men på et nyt, teknisk grundlag. Du re-installerer eller fastholder en kompetence i forhold til dit nuværende arbejdsområde,” siger Henning Salling Olesen. Og tilføjer i samme åndedrag, at denne ”yderpol på skalaen” er sjælden i virkeligheden.
Yderpolen i skalaens modsatte ende ses heller ikke tit i praksis: ”Som regel får vi nemlig ikke enten en vedligeholdelse eller en forøgelse af vores kompetencer, når vi uddanner os i voksenlivet. Vi får i stedet lidt af begge dele,” siger Henning Salling Olesen.
Efteruddannelse kan være givtig for arbejdspladsen og medarbejderen, når kursisten er blevet klædt på til at fortsætte med at løse de samme opgaver på jobbet, bare på en ny måde: ”Men for den enkelte person er det endnu bedre, hvis uddannelsen har mere omfattende virkninger for ham eller hende. Når du ikke blot lærer at kunne noget, så du bliver dygtigere, men samtidig bliver mere sikker og mere reflekteret i, hvad du kan. Dén kompetence er allervigtigst,” siger Henning Salling Olesen.
Han har gode erfaringer med efteruddannelse, som tager udgangspunkt i medarbejdernes eksisterende viden og erfaringer: ”Det fungerer rigtig godt, når uddannelsen ikke bare tilfører noget nyt, men samtidig omfigurerer eller ombygger det, du har kunnet hele tiden. Når efteruddannelse virker sådan, får den selvstændige kvaliteter, som grunduddannelse dårligt kan have,” siger Henning Salling Olesen.
Erfaringsudveksling sikrer læring
Henning Salling Olesen henviser som eksempel til et efteruddannelsesforløb for praktiserende læger, som afprøvede nye veje. I stedet for et mere traditionelt kursus, hvor lægerne mødte de fremmeste specialister inden for f.eks. blodtryks- eller depressionsbehandling og fik ”fyldt masser af ny viden på” var Henning Salling Olesen med til at udvikle et uddannelsesforløb, hvor lægerne selv skulle fremlægge case-historier fra egen praksis på baggrund af vanskelige spørgsmål og overvejelser, de havde mødt i klinikken.
”Når man udnytter den viden og de ressourcer, kursisterne har i forvejen, og lader dem udveksle erfaringer, sker der en erfaringsbearbejdning og læring, som er guld værd,” siger Henning Salling Olesen.
Den slags efteruddannelse er ikke et farvel til ekspertoplæg, for kursusudbyderen kan stadig indkalde eksperter til at give kursisterne ny viden efter behov. Men uddannelsesforløb af den type er sværere at håndtere og derfor dyrere end ”masseproduceret” efteruddannelse, siger han. Derfor er en meget stor del af den professionelle kursusvirksomhed – som oftest udbydes af meget dygtige folk – ofte en standardvare, hvor underviserne ikke har tid til at sætte sig ind i og forholde sig til den konkrete målgruppe. .
”Professionelle kursusudbydere benytter sig i stedet ofte af ”trykkogerpædagogik”, når de f.eks. afholder internatkurser. Så skal der ske en hel masse i løbet af en weekend eller en uge, og det gør der også. Men det bliver mindre målrettet den konkrete målgruppe.”
Effekten af efteruddannelsen bliver efter Henning Salling Olesen mening bedst, når kurset er udviklet direkte til en bestemt medarbejdergruppes behov, og når uddannelsesforløbet f.eks.er koordineret med en konsulentindsats.
”Men fordi den slags uddannelse er dyrere, er det ofte kun noget, arbejdspladserne investerer i, når der er kriser eller alvorlige samarbejdsproblemer. Fordi de er nødt til det,” siger Henning Salling Olesen.
Utilsigtet læring booster kompetencer
Kvaliteten af efteruddannelse bør ikke kun måles på, om kursisten har lært dét, der var formålet med uddannelsen, mener forskeren. Læring kan opstå, uden at det på forhånd var planlagt.
”Når en kvinde bliver skilt eller skifter arbejder og begynder at gå på HF, fordi hun har lyst til det, så lærer hun en masse ud over det faglige. I bedste fald opdager hun nye sider af sig selv og får nye opfattelser af, hvad hun kan lære. Det får stor betydning for hendes kompetencer på længere sigt,” siger Henning Salling Olesen.
Denne ”uplanlagte” læring sker ofte hos mennesker, som benytter den almene voksenuddannelse, fritidsundervisningen og VUC, hvor det i høj grad er lysten og interessen, der motiverer kursisterne. Men der kan også komme god læring, selv når kursisten ikke er topmotiveret.
”Værkføreren har måske sagt til en medarbejder, at ”du skal af sted på det her AMU-kursus” f.eks. for at lære at betjene en ny maskine. Men så sker der noget ’unintended’: Medarbejderen, som måske har dårlige erfaringer fra skolen, opdager, at han faktisk godt kan finde ud af at lære noget. At det er ikke ham, der var dum dengang i skolen. Og at det at lære er nøglen til noget, han gerne vil have adgang til,” siger Henning Salling Olesen.
Uddannelse i forældreskab og alderdom
God efteruddannelse skal ikke bare ruste os til arbejdslivet og karrieren, men til hele livet, mener professor Henning Salling Olesen. Han ser gerne, at udbydere af voksenundervisning og folkeoplysning får langt mere fokus på uddannelse, som har med livets forskellige faser at gøre. For der er livsbegivenheder, som vi har brug for lære at håndtere, mener han:
”At få børn og blive forældre er noget, de fleste af os oplever, og det er meget indgribende i vores liv. Hvordan klarer vi det bedst muligt? Og hvad med os, der bliver gamle – og syge? Hvis vi kunne lære ikke at blive gamle så hurtigt, kunne vi arbejde længere. Og hvordan får vi en god alderdom efter arbejdslivet? Her har vi et underprioriteret men vigtigt felt inden for voksenlæring,” siger Henning Salling Olesen.
Han tilføjer, at får vi f.eks.diabetes, kan vi i dag gå i diabetesskole og lære at leve med sygdommen, og det er et fint tilbud.
”Men det er som regel medicinsk uddannet personale og ikke professionelle voksenundervisere, patienten møder. Det er oplagt, at udbydere af folkeoplysning og voksenuddannelse indgår samarbejde f.eks.med offentlige myndigheder og organisationer om at efteruddanne os i disse udfordrende livsfaser,” lyder opfordringen fra Henning Salling Olesen.