Gå til indhold

Vejen til demokrati er brolagt med it-kurser

Millioner af voksne i Norden har svært ved at bruge en computer til hverdagsting. Det er et demokratisk problem, mener partnerne i Nordplus-projektet ’Inkludera Flera’. Projektet vil derfor inspirere til, hvordan digitaliseringen kan rykke fra det politiske system og ud blandt borgerne.

En sammentømret gruppe på fem voksne mennesker mødes hver uge i den danske by Vejen for at træne it.

”Det handler om det helt basale. At tænde og slukke computeren. Blive trygge ved tasturet. Gå på netbank, hente beskeder over e-boks, skrive mails – ja, sågar at spille spil. Det handler om at kunne klare sine økonomiske sager, men også have kontakt med børnebørnene. It er nødvendigt for at fungere i samfundet”, siger Mads Witt, skoleleder i LOF Vejen.

LOF Vejen har i løbet af det seneste år tilbudt it-kurser for nybegyndere. Små hold med en it-underviser, der ”går i folk med træsko på”, som Mads Witt siger. Og de er ikke alene om at se behovet. Rundt om i de nordiske lande tilbyder folkeoplysningsforbund som LOF og kommunale biblioteker it-kurser for borgere, der mangler det sidste skub til at bruge computeren i hverdagen.

Handler ikke bare om teknologi og budgetter

De digitale udfordringer har sat skub i Nordplus-projektet ’Inkludera Flera’ – et samarbejde mellem folkeoplysningsforbund i Finland, Sverige, Norge og Danmark.

”Det digitale overtager hverdagen. Hvis du ikke kan håndtere digitale tjenester, er du lige så handicappet, som hvis du ikke kan læse eller skrive. Mange tjenester er nu kun tilgængelige online, og tendensen fortsætter. Det giver gode muligheder for at forbedre kommunikationen mellem det offentlige og borgerne, men kun hvis du kan bruge det digitale”, siger projektets koordinator Johanni Larjanko fra Bildningsalliansen i Finland.

Inkludera Flera vil med Johanni Larjankos ord ”gøre digitalisering til mere end et spørgsmål om teknologi og budgetter”. Et vigtigt mål for projektet har derfor været at starte en folkelig debat.

”Digitalisering er ikke bare et spørgsmål om at kunne surfe, eller om du er på Facebook eller ej. Mennesker i alle aldre falder uden for det digitale. Det er mere alvorligt end som så. Som borgere er vi nødt til at tage nettet i besiddelse og gøre det til vores. Digitalisering kan ikke afgøres på embedsmandsniveau. Hvis vi gentager de sociale strukturer og magtstrukturer online, er det dømt til at mislykkes. Når borgere mødes, diskuterer, udvikler og protesterer online – så begynder tingene at ske. Og så er det vigtigt, at alle kan være med”, siger Johanni Larjanko.

1 million danskere har problemer med it

Det er en stor fordel at arbejde i et nordisk samarbejde, mener Trine Bendix, sekretariatsleder hos den danske projektpartner, Dansk Folkeoplysnings Samråd.

”Vi har nogenlunde samme udfordringer i de nordiske samfund, vi prioriterer uddannelse højt, og vi har et godt efteruddannelsessystem. Selv om vi investerer mange midler i vores uddannelsessystem, har vi store udfordringer med digitaliseringen”, siger Trine Bendix.

Hun henviser til resultaterne i OECD’s store internationale kortlægning af voksnes kompetencer – PIAAC-undersøgelsen, også kaldet ”Voksen-PISA’en”.

”Over en million voksne danskere er mindre gode til at bruge en computer til at søge på nettet, vurdere information og sende e-mails. Det er mere end hver 4. voksne dansker. Vi må tænke nyt for at få alle med, og her kan de nordiske lande lære af hinanden. Sverige har bl.a. gode erfaringer med at sætte i system, at offentlige institutioner, private virksomheder og borgere mødes om hverdagsudfordringer – fx ved at lade banker undervise i netbank i aftenskoleregi”, siger Trine Bendix.

En startpistol til at arbejde med digitalisering

Johanni Larjanko er enig i, at inklusionen af alle borgere i digitaliseringen kun kan ske i et samarbejde på tværs af samfundets sektorer. Projektgruppen har derfor ønsket at inspirere til samarbejder og udviklingsprojekter mere end at udvikle færdige løsninger.

”Konkret kan vi se et øget samarbejde mellem voksenuddannelser, biblioteker og organisationer. Vi ser netværk, hvor deltagerne tager ejerskab på fælles problemstillinger”, siger Johanni Larjanko om projektets resultater.

I maj 2015 holdt Inkludera Flera en konference i København. Under overskrifter som ’Sådan klæder biblioteket borgeren på til at bruge internettet’ og ’Internettets positive effekt på seniorer’ gav projektet modeller for, hvordan digitalisering kan diskuteres rundt omkring i samfundet.

”Gennem åbne diskussioner, lidt provokerende oplæg, workshops og en kreativ atmosfære lykkedes det at vække interesse og begejstring for emnet. Et slags startskud for at arbejde konkret med digitalisering i de nordiske lande. Vi håber, at andre vil tage stafetten og kan bruge vores erfaring, vores nationale rapporter, vores sammenfattende rapport og vores anbefalinger til det videre arbejde med emnet, både nationalt og nordisk”, siger Johanni Larjanko.

Om Projekt ’Inkludera Flera’

• Projektet fandt sted fra 2013-2015 i et samarbejde mellem projektpartnerne i Sverige (Digidel og Folkbildningsförbundet), Norge (Seniornett og Voksenopplæringsforbundet), Danmark (Dansk Folkeoplysnings Samråd) og Finland (Bildningsalliansen).

• Målet var at undersøge, hvordan de nordiske lande tackler den udfordring, at flere tjenester flyttes over på nettet og kun er tilgængelige for dem, der mestrer de digitale muligheder.

• Projektet har undersøgt nationale strategier for at mindske den digitale kløft og bl.a. analyseret regeringsprogrammer, offentlige strukturer og finansieringsmodeller i de nordiske lande.

• Projektet er resulteret i en analyse over, hvordan de forskellige lande tackler udfordringen, hvilke strategier der fungerer, og hvordan arbejdet finansieres. Analysen indeholder også anbefalinger til de nordiske lande.  

• Der har været afholdt en nordisk konference, hvor politikere, embedsmænd og uddannelsesinstitutioner har diskuteret, hvordan vores samfund bliver bedre til at inkludere flere i de digitale muligheder.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 04. januar 2018