Spørger man Michael Andersen, der er chefkonsulent hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, hvad der er særligt ved det danske system for voksen- og efteruddannelse, også kaldet VEU-systemet, falder svaret prompte: ”Vi har et af de højeste niveauer for VEU-aktivitet i verden, dvs. vi er blandt de flittigste til at efteruddanne os. Det skyldes, at udbuddet af voksen- og efteruddannelse i Danmark er meget bredt, og at VEU for en stor del er offentligt finansieret. Vi har et parallelt uddannelsessystem, som er ret enestående, fordi vi kan uddanne os på alle niveauer gennem hele livet,” siger han, og fortsætter: ”Men det betyder ikke, at VEU-systemet altid fungerer efter hensigten. Der er bestemt plads til forbedring, og der er mulighed for, at vi kan få mere ”value for money” i VEU-indsatsen.
For mig at se har VEU-systemet lige nu i hvert fald tre udfordringer, som vi bør have fokus på,” siger Michael Andersen. Han udtaler sig på baggrund af de undersøgelser, som EVA har foretaget inden for området i løbet af de seneste år – herunder undersøgelser af VEU-centrenes arbejde, af barrierer for, at ufaglærte uddanner sig, og af virksomhedernes brug af og erfaring med AMU-uddannelser. EVA, som er et selvstændigt statsligt institut under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, har siden 1999 arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i hele uddannelsessystemet – fra dagtilbud for børn over videregående uddannelse til uddannelse for voksne. EVA følger løbende udviklingen på disse områder og gennemfører evalueringer af, om nye love på uddannelsesområdet når deres mål i praksis.
Udfordring 1: Hvordan får vi lært langt flere voksne at læse?
En stor udfordring, som VEU-systemet, efter Michael Andersens mening, står over for, er, at hver 6. voksne dansker – eller over en halv million voksne – læser så dårligt, at de har svært ved at forstå og at bruge tekster i deres hverdag. Det kom frem i PIAAC-undersøgelsen, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemførte for OECD og offentliggjorde i 2013.
”Til trods for at vi har haft et målrettet tilbud om forberedende voksenundervisning – FVU – i 15 år, har det ikke været tilstrækkeligt til at løse problemet. Folk er faktisk blevet dårligere til at læse i perioden, og det er en meget uheldig udvikling. Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at flere voksne med svage læsefærdigheder vil benytte sig af muligheden og deltage i læsekurser,” siger Michael Andersen. Og han forsøger selv at give en del af svaret:
”Hos EVA har vi fulgt den forberedende voksenundervisning igennem en del år, og vi kan se, at brede kampagner målrettet de læsesvage ikke er tilstrækkeligt. Der er også behov for, at nogen i hverdagen motiverer de voksne til at benytte FVU. Hvis virksomhederne opfordrer deres ansatte til at søge uddannelse, kan det gøre en forskel. Så hvis skolerne kan inddrage virksomhederne mere i indsatsen, kan det være en vej frem. Det opsøgende arbejde fra VUC-centrene til virksomhederne bliver i den sammenhæng ekstra vigtigt,” siger Michael Andersen.
Udfordring 2: Hvordan får vi ufaglærte til at tage en erhvervsuddannelse?
Et anden stor udfordring for VEU-systemet er, at søgningen til erhvervsuddannelserne falder år efter år, fordi de fleste unge foretrækker en gymnasial ungdomsuddannelse.
”Kun ca. 2.000 voksne ufaglærte om året bliver faglærte. Og når arbejdsmarkedet samtidig har brug for, at langt flere tager en erhvervsuddannelse, står vi med et stort problem. Erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft den 1. august 2015, skal bl.a. gøre det lettere for voksne at få en erhvervsuddannelse, og spørgsmålet er, om reformen er svaret på den udfordring. EVA følger udviklingen, og i løbet af foråret 2016 forventer vi at have de første resultater,” siger Michael Andersen.
"Fra august 2015 er det blevet obligatorisk for erhvervsskolerne, at de skal lave en realkompetencevurdering på alle personer over 25 år, som søger ind på en erhvervsuddannelse. Når skolen har afdækket ansøgerens reelle kompetencer, tæller tidligere læring og erfaring med i regnskabet, så den voksne kan få tilpasset – og afkortet – uddannelsen til sit individuelle behov. De allerførste tal tyder på, at søgningen blandt voksne til erhvervsuddannelserne faktisk er faldet, efter at reformen er trådt i kraft – hvilket jo er direkte modsat forventningen. Men det er for tidligt at konkludere noget endnu. Allerede nu ved han dog, at opgaven med realkompetencevurderingerne kræver knofedt. ”Vi kan høre på skolerne, at de oplever det som en stor mundfuld både at skulle lave realkompetencevurderinger og at tilrettelægge særlige uddannelsesforløb for de voksne,” siger Michael Andersen.
Udfordring 3: Kan vi gøre VEU-systemet mere brugervenligt?
Den tredje udfordring, som Michael Andersen ser for VEU-systemet, er at få den erhvervsrettede og den almene del af VEU-indsatsen til at ”spille bedre sammen”. Når den ufaglærte har brug for både at få forbedret sine læsefærdigheder og at få styrket sine erhvervskompetencer, står to forskellige uddannelsesudbydere for hver deres del af uddannelsen, nemlig hhv. VUC’er og erhvervsskoler. Og det kan gøre kontakten til systemet besværlig for den ufaglærte. ”En ufaglært mand har måske lettere ved at møde op på et AMU-center eller en erhvervsskole for at tage et svejsekursus, end han har ved at henvende sig på et VUC og indrømme, at han ikke er så god til at læse. Det er vigtigt, at skolerne laver undervisningstilbud, som imødekommer den enkeltes behov, fx ved at undervisningen foregår ét sted, og gerne på arbejdspladsen. Men her er der nok en vis stivhed i vores systemer,” siger Michael Andersen. Han kan få øje på endnu en potentiel barriere for, at voksne der har brug for almen voksenuddannelse, rent faktisk får den – og får papir på, hvad de har lært. Det hænger paradoksalt nok sammen med den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
”VUC’erne har i høj grad taget den vigtige opgave på sig at give de yngre voksne en ungdomsuddannelse. Men i takt med, at flere unge uddanner sig på VUC, er der en stor gruppe ældre voksne, der før tog almen voksenuddannelse og HF-enkeltfag på VUC, som ikke gør det i samme grad længere. Hvor går de hen nu? Det er en interessant problematik, som også fortjener opmærksomhed,” afslutter Michael Andersen.