Effektivt brændstof til jeres strategiske Erasmus+ samarbejde: En fast skabelon giver projektet fremdrift og resultater

Fem partnerskoler fra lige så mange lande. Meget forskellige undervisnings- og ledelsestraditioner, men et stort, fælles engagement og et konstant, skarpt fokus på projektets mål. Plus en fast projektskabelon, som var designet allerede inden, projektdeltagerne mødtes for første gang. Sådan lyder opskriften på et Erasmus+ strategisk partnerskabsprojekt anført af Randers Social- og Sundhedsskole.

Det fortæller Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder, som er pædagogisk ledelseskonsulent hos Randers Social- og Sundhedsskole. Hun er koordinator og facilitator på projektet med titlen ’Best leadership practise in VET – Leadership for learning in VET’ eller bare ’Leadership for Learning’. Samarbejdet med de udenlandske partnerskoler har været både uproblematisk og meget givende, siger hun:

”Vi har fået skabt et tillidsfuldt, refleksivt forum i den faste gruppe af projektdeltagere, som betyder, at vi er blevet hinandens bedste, kritiske venner. Vi har turdet undersøge hinandens praksis uden hverken at pege fingre eller at blive rygklappere. Derfor går vi alle styrkede fra projektmøderne. Det har ind imellem været helt magisk – og så har det været enormt sjovt. Vi har grinet meget!,” siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Kurs mod succes: Vi ved, hvad der forventes af os

Men hvorfor er samarbejdet mellem partnerinstitutionerne blevet så godt? Det er der flere årsager til, mener Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder. Det betyder noget, at partnerskolerne i Danmark, Holland, Ungarn, Italien og Finland er ’ufarlige’ for hinanden, fordi de er fra forskellige lande og derfor ikke er i konkurrence med hinanden.

”Men det er endnu vigtigere, at vi har haft en fast gruppe af dygtige og engagerede deltagere, som fra dag ét var enige om både målet og arbejdsformen. Det har givet både fremdrift og resultater, at alle skoler fra starten vidste, hvad der forventedes af os hver især, når vi var værter og gæster ved de transnationale møder,” siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Allerede inden det halvandet døgn lange ’kick-off’-møde mellem projektpartnerne udarbejdede hun en ramme, en køreplan og nogle ’kontrakter’ for projektet, hvor roller og opgaver var defineret. Det betød, at da de 14 projektdeltagere rejste hjem fra mødet, havde de en drejebog for, hvordan dét projektmøde, de senere selv skulle stå for, skulle skrues sammen.

Fast skabelon for hvert projektmøde er vejen frem

Skolerne har dermed benyttet en helt fast skabelon for metode og indhold for de transnationale møder, der er foregået på skift hos partnerskolerne: Først en halv introduktionsdag, hvor deltagergruppen er blevet klogere på det pågældende lands uddannelsessystem og skoles pædagogiske profil og værdier.

Dernæst en undersøgende dag, hvor lærere og ledere har interviewet lærere, ledere og elever på skolen i forbindelse med ’jobshadowing’, dvs. forløb, hvor lærere og ledere har fulgt de hjemmehørende kolleger. Til sidst en analyserende dag hvor gruppen i fællesskab har konkluderet på den pågældende skoles praksis.

”Ved begyndelsen af hvert møde har vi skrevet projektets mål op på tavlen, og som facilitator har jeg bestræbt mig på, at – ellers meget interessante faglige diskussioner – som var sidespor, ikke fik lov at afspore kursen. Samtidig har vi afsluttet hvert møde med, at alle projektdeltagere har bedømt deres faglige udbytte ved at udfylde et spørgeskema. Ved næste projektmøde har vi taget evalueringerne frem igen og vurderet, om vi skulle justere noget for at få et endnu bedre udbytte,” siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Under lup: Forskellige tilgange til klasse- og skoleledelse

Det faglige tema for Randers Social- og Sundhedsskoles Erasmus+-projekt er pædagogisk ledelse, en nyere form for ledelse som vinder frem i blandt andet grundskoler og på erhvervsuddannelser i Europa. For Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder, som er optaget af ledelsesformen og som også i gang med et ph.d.-projekt hos Aalborg Universitet om emnet, blev det startskuddet til, at hun og Randers Social- og Sundhedsskole tog initiativ til Erasmus+ projektet.

 Da hun præsenterede ideen på en europæisk konference for erhvervsskoler, meldte fire uddannelsesinstitutioner fra fire forskellige lande sig med det samme på banen som meget interesserede projektpartnere: Tre erhvervsskoler fra henholdsvis Holland, Ungarn og Italien, som uddanner alt fra snedkere til social- og sundhedsassistenter. Og en professionshøjskole i Finland, som uddanner undervisere til erhvervsskoler.

Sammen har partnerskolerne nu i over to år undersøgt deres forskellige tilgange til ledelsesformen, de i projektet kalder ’ledelse for læring’ – for at markere, at det både handler om skoleledelse og klasserumsledelse. Fra hvert land deltager mindst én uddannelsesleder og en lærer i projektet.

”Pædagogisk ledelse eller ’ledelse for læring’ er kommet ekstra i fokus med erhvervsskolereformen herhjemme, og vi kan se lignende strømninger ude i Europa. Lederne skal beskæftige sig mindre med administration og tage mere ansvar for udviklingen af skolens pædagogiske praksis ved at sætte sig i spidsen for lærernes – og dermed elevernes – læring. For vi ved fra forskning, at netop den type ledelse virker positivt på elevernes læring og trivsel,” siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Resultater: Tydelige forventninger fremmer læring

Projektdeltagerne forsøger at udpege særlige ’ledelse for læring-kompetencer’, som går på tværs, både hos ledere og lærere, på tværs af erhvervsskoler og på tværs af lande. Projektet afsluttes først med udgangen af februar 2020, men allerede nu kan projektpartnerne identificere nogle fælles træk, faktorer eller kompetencer, som ledere og lærere på tværs af skoler og lande udøver. Faktorer, som – gætter projektpartnerne på – har en positiv betydning for elevernes læring, fortæller Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

For det første, at skolen har en klar pædagogisk vision, som lærerne udlever i praksis og dermed giver videre til eleverne. For det andet, at skolerne har tydelige rammer for og forventninger til lærernes og elevernes læring. For det tredje, at der på skolen er tillidsfulde relationer mellem både ledere og lærere og lærere og elever. Og for det fjerde, at der hos ledere og lærere findes en vilje til at samarbejde og udvikle sig fagligt, fortæller Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

”Jeg er imponereret over, hvor meget det rykker at arbejde på tværs. Det ’trigger’ i dén grad læring og udvikling at arbejde på tværs af både organisationer, fagområder og landegrænser. Hver gang vi har været udenlands til et projektmøde, har vi fået inspiration med hjem, som vi kan omsætte til læring i vores egen organisation,” siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.