I tidligere tider var det almindeligt, at håndværkersvende ”gik på valsen”. De drog ud fra land til land og søgte arbejde og kom tilbage rige på oplevelser og ny viden. Et tilsvarende udbytte kan elever på de erhvervsrettede grunduddannelser få ved at rejse ud i verden som led i deres uddannelsesforløb. Det vurderer Stina Vrang Elias, som er formand for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU):
”Som elev på en erhvervsuddannelse er der perspektiver i at komme ud i Europa eller et andet sted i verden og få vigtige kompetencer og nye oplevelser med hjem. De unge kan eksempelvis gennem Erasmus+ få tilskud til at komme i praktik i en virksomhed i et andet europæisk land. Det kan enten være i en dansk virksomhed, som har en international afdeling eller i en udenlandsk virksomhed. Eleven kan også komme på skoleophold på en erhvervsskole i et andet land, eller opholdet kan være en kombination af skoleophold og virksomhedspraktik”.
Store gevinster
Mulighederne bliver dog ikke brugt af så mange elever på de danske erhvervsskoler. Og mens studerende på videregående uddannelser gør flittigt brug af mulighederne for eksempel studieophold i udlandet, holder eleverne på erhvervsuddannelserne sig tilbage.
Årligt tager omkring 1500 elever på skole- eller praktikhold i Europa med tilskud fra Erasmus+ - overvejende elever fra erhvervsuddannelsernes grundforløb. Dertil kommer 1300-1400 elever, som er i praktik på deres hovedforløb med økonomisk støtte fra Praktik i Udlandet-ordningen (PIU). Samlet er det kun nogle få procent af eleverne på erhvervsskolerne, som tager et udlandsophold i løbet af uddannelsen. Den tilbageholdenhed finder Stina Vrang Elias ærgerlig og vigtig at ændre på.
”Der er desværre ikke ret mange elever på en erhvervsuddannelse, som bruger mulighederne for at komme ud. Det er vigtigt at prøve at ændre, for der er store gevinster både for eleverne og for virksomhederne”, siger Stina Vrang Elias, der vurderer, at erhvervsskoleelever, som tager på et udlandsophold, vil være bedre rustet til arbejdslivet bagefter. ”Man modnes og bliver stærkere både personligt og fagligt ved at møde og skulle klare sig selv i en anden kultur. Samtidig ser man sin uddannelse udefra og bliver stolt af sin skole og sit kommende fag, for danske erhvervsuddannelser har et højt fagligt niveau, og det opdager eleverne, når de rejser ud”, siger hun.
At så få bruger mulighederne for at uddanne sig i udlandet, er der flere mulige forklaringer på. Én af dem kan være, at en stor del af en erhvervsuddannelse foregår på en virksomhed, og skoledelen er relativt kort. En anden forklaring kan være, at erhvervsskoler og virksomheder ganske enkelt ikke har nok fokus på at opmuntre elever til at søge ud, påpeger Stina Vrang Elias: ”Det har taget relativt lang tid at få gang i udlandsophold for studerende på de videregående uddannelser, og den proces har givet gode erfaringer, som erhvervsuddannelserne kan lade sig inspirere af”.
Hvad angår udlandsophold på grundforløbene, er der også med erhvervsuddannelsesreformen sket nogle ændringer, som har betydning for antallet af elever, der tager afsted, vurderer formanden for REU. Nogle grundforløb er blevet afkortet, særligt de merkantile erhvervsuddannelser. Andre har mindre fleksibilitet i varigheden end før reformen. Samtidig er de faglige mål og overgangskrav til hovedforløbene blevet skærpet, og mange skoler giver udtryk for, at det nu er blevet vanskeligere at få tid og plads til udlandsophold på grundforløbene.
”Der er desværre ikke ret mange elever på en erhvervsuddannelse, som bruger mulighederne for at komme ud. Det er vigtigt at prøve at ændre, for der er store gevinster både for eleverne og for virksomhederne”, Stina Vrang Elias.
Positive virksomheder
Stina Vrang Elias vil i formandsskabet i REU drøfte, om REU skal gøre det til et element i sit virke at arbejde målrettet på at få erhvervsuddannelserne til at arbejde mere systematisk på at få elever til at tage et praktik- og skoleophold i udlandet. Og også om der er elementer i reformen, som giver unødige barrierer.
”Jeg mener, at vi skal drøfte, om REU skal indlede en dialog med de faglige udvalg, elevorganisationer og erhvervsskolernes ledelser. Ikke for at få samtlige erhvervsskoler til at arbejde systematisk med at få flere elever afsted, men for nogle skoler vil det være meget relevant. Og en satsning kræver, at skolens direktion og bestyrelse gør det til et strategisk indsatsområde”, siger Stina Vrang Elias.
Hun er overbevist om, at danske virksomheder vil være positive over for at medvirke, og at der også på det punkt er behov for en særlig indsats for at gøre opmærksom på mulighederne:
”I en tid hvor flere virksomheder er blevet mere globale, vil det være naturligt at sende flere elever ud, men det er min fornemmelse, at mange virksomheder ikke ved nok om, hvilke muligheder de har til rådighed”. Hvis missionen lykkes, vil der også være potentielt store samfundsmæssige gevinster, vurderer Stina Vrang Elias.
”Det vil kunne tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, da mange unge er meget internationalt orienterede, og eleverne vil bidrage til at overføre håndværk og viden på tværs af lande og regioner - ligesom da svende gik på valsen. Lad os genoplive den fine, gamle tradition til alles gavn”, lyder den afsluttende opfordring fra REU’s formand.
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
Rådgiver undervisningsministeren om udviklingen inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og om tendenser, som kan få betydning for uddannelserne.
Rådet rådgiver også om kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse (egu) og produktionsskoler.
I rådet sidder arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA og LO) og underorganisationer, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, lærerorganisationer, skoleforeninger og elevorganisationer.
