Gå til indhold

Europæisk uddannelsessamarbejde kræver vedholdende toplederfokus

Hvorfor skal uddannelsesinstitutioner deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde? Og hvordan kommer man i gang? Vi har spurgt vicedirektør på TEC Morten Emborg.

Morten Emborg TECMorten Emborg, vicedirektør på TEC, Technical Education Copenhagen

TEC arbejder med både uddannelses- og praktikophold for elever og lærere, partnerskabsprojekter, internationale udviklingsprojekter og indgår i forskellige typer af netværk, hvor både skoler og virksomheder er involveret.

Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde? 

Det giver værdi på tre niveauer: På elevernes niveau giver det indblik i, hvad der foregår på skoler ude i Europa, og vores elever møder andre unge, der både ligner og ikke ligner dem selv. Det sætter elevens eget liv og egne kompetencer i relief og kan være med til at afklare valg af profession. På medarbejderniveau giver det interkulturelle kompetencer til underviserne, de får ny inspiration til deres undervisning og anspores til at reflektere over egen praksis. Både lærere og elever bliver desuden personligt motiverede ved at deltage, og det har meget stor værdi.

På det organisatoriske niveau er uddannelsessamarbejde en mulighed for at finde ud af, hvordan organisationen performer i en europæisk kontekst. Vi bliver samtidigt dygtigere ved at få indsigt i, hvordan andre uddannelsesinstitutioner arbejder med kvalitet og kompetenceudvikling, og uddannelsessamarbejde giver os mulighed for at øve os i at samarbejde med virksomheder. 

Hvordan kommer man i gang? 

Beslut at ville det og prioritér det målrettet i praksis. Et halvhjertet engagement giver ikke resultater. Understøt ildsjæle og first movers blandt medarbejderne, der allerede er i gang, og søg støtte til satsningen. Erasmus+-tilskud til elev- og medarbejdermobilitet er en god start. Jeg ser det som trin ét, hvor man lærer at samarbejde med andre skoler. Det er en genvej til best practice og til at undgå faldgruber. Trin to på modenhedsskalaen er at blive partner i et samarbejdsprojekt, der involverer mere end udveksling af elever og personale. Trin tre er at begynde at udvikle uddannelsesydelser, som kan sælges til uddannelsesinstitutioner i udlandet på kommercielle vilkår. Vi er selv gået i gang med at afprøve trin tre og har eksempelvis solgt ydelser til et college i England og andre steder. Men vi er stadig på en rejse mod større modenhed på det her punkt. 

Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?

Vi har en 40-20-40-regel: 40 procent af energien skal bruges på planlægning, 20 procent på selve udlandsopholdet og 40 procent på efterbehandling. Forberedelsen er uhyre vigtig. Det skal stå helt klart, hvilke faglige og personlige mål, der er knyttet til et ophold forud for individuel virksomhedspraktik for eleverne, for hele elevgrupper i traineeships på europæiske erhvervsskoler eller i forberedelsesfasen, hvor en lærer skal i jobshadowing i en virksomhed eller være gæstelærer på en skole. 

Det skal også forinden være klart, hvilke tegn læreren især vil lede efter undervejs, og hvad der skal med tilbage til egen undervisningspraksis og resten af organisationen. Afklaringen i forbindelse med udsendelse af medarbejdere bidrager skoleledelsen til.
TEC har en international strategi, hvor det tydeligt fremgår, hvad vi gør, hvordan vi ønsker at udvikle organisationen - og vi prioriterer det økonomisk. Eksempelvis har vi en international koordinator, og det er guld værd.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere