International udveksling giver guldsmedefaget nyt liv

Guldsmedefaget er af de ældste og fineste kunsthåndværk i Danmark, men det har over de seneste 50 år udviklet sig til lidt af et nichefag. I Danmark findes i øjeblikket kun to uddannelser på henholdsvis Next i København og på EUC Lillebælt i Fredericia, hvor der må optages et begrænset antal elever om året. På uddannelserne er man derfor også meget bevist om, at hvis faget skal udvikle sig i fremtiden, er det nødvendigt at samarbejde med lignende uddannelser i først og fremmest Norden, men også resten af Europa.

”Guldsmedefaget er et fag i tilbagegang både her og i udlandet. Mange unge bliver skræmte af, at det er svært at finde praktiksteder og et arbejde efter uddannelsen. Der er ikke mange af de store virksomheder tilbage, men man kan dog heldigvis spore lidt blomstring i de små enmandsdrevne virksomheder, men så skal man også have lyst til at starte sin egen virksomhed,” siger studievejleder på EUC Lillebælt, Laila Wilkinson, der er ansvarlig for institutionens internationale aktiviteter, hvor mobiliteter – udvekslingssamarbejder for elever og lærere – spiller en stor rolle:

”Det er rigtig vigtigt at styrke bevægeligheden for de studerende og den faglærte arbejdskraft. Vi uddanner unge inden for en lang række håndværk, for eksempel smede, mekanikere og elektrikere, men det er klart, at når miljøet er så lille, som det er for guldsmedefaget, bliver det ekstra vigtigt,” siger hun.

Filigran, en glemt disciplin

Med tilbagegangen risikerer man også at fagets gamle discipliner går i glemmebogen.  En af disse er filigranarbejdet, hvor man af tynde tråde og perler og kugler ornamenterer for eksempel smykker, spænder og knapper. På EUC Lillebælt har man derfor bestemt sig for, at guldsmedefagets mobiliteter først og fremmest skal dygtiggøre eleverne på filigranarbejde, der har stolte traditioner i de andre nordiske lande. Konkret samarbejder man med tre skoler i henholdsvis Norge, Finland og Island, som alle har specialer i filigran.

”Det er en af de helt gamle discipliner, og der ligger rigtig meget historie bag. Derfor er det også en måde at give eleverne mulighed for kulturel og faglig fordybelse og et historisk indblik i deres eget fag. Fordelen ved at fokusere på filigran er, at det rummer guldsmedefagets grunddiscipliner: Man lærer både at save, lodde, file og måle, og derfor er det en god ting at kunne. I Danmark er disciplinen nærmest gået tabt, fordi der stort set ikke er folkedragter tilbage, og det er typisk her, man har brugt det. I Danmark finder man højst en folkedragt på Fanø, men det er helt anderledes i Island og især Norge, hvor man får sin første dragt med knapper og smykker med filigran, når man bliver døbt, og så får man en igen, når man bliver konfirmeret, når man fylder 18 år, bliver gift; ja man får dragter hele livet, og der er jo for et par hundrede tusinde kroner i sådan en dragt,” siger Laila Wilkinson.

En vellykket udveksling skal naturligvis gå begge veje, og på EUC Lillebælt kan man blandt andet tilbyde ny teknologi i form af for eksempel 3D-printere, tegneprogrammer, støbe- og fattediscipliner, som de nordiske partnere ikke har samme adgang til i deres hjemlige undervisning.

Erfaringer, der får de unge til at vokse

Parallelt med elevudvekslingen indgår flere af skolens lærerkollegier i videndelingsaktiviteter med et pædagogisk, didaktisk og metodisk sigte, hvor lærerne gennem job shadowing ved både maskiner og i undervisningslokalet får et omdrejningspunkt for erfaringsudveksling.

”Staff-mobiliteter er et område, som vi vil arbejde videre med. Det har hidtil omfattet undervisere, og det vil det fortsat gøre, men der er muligheder for at inkludere andre faggrupper, for eksempel administration. Det er med til at skabe et godt internationalt netværk,” siger Laila Wilkinson.

På EUC Lillebælt har man udarbejdet en strategiplan, der redegør for skolens ambitioner på internationaliseringsområdet. Heri kan man blandt andet læse, at det er et mål, at mobiliteter bliver et tilbud på samtlige skolens uddannelser:

”Vi vil først og fremmest gerne lære vores elever at begå sig i en international sammenhæng og give dem mulighed for at tilegne sig sprogfærdigheder og en forståelse for andre kulturer. Men vi har også fokus på fagligheden.  Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at eksperimentere, udfolde og udvikle sig fagfagligt og få en faglig identitet. Og det mener vi, at mobiliteterne i den grad kan medvirke til, og derfor skal mobilitetsaktiviteter implementeres i alle vores uddannelser,” siger Laila Wilkinson.

Strategiplanen indeholder også et mål om, at skolen skal opsøge og etablere nye samarbejder med virksomheder og skoler i udlandet og dermed også afdække, søge og styrke mulighederne for at deltage i projekter i Norden og i og udenfor EU.

”Derfor er vi også helt afhængige af Erasmus+-programmet. Vi kunne ikke fortsætte vores udvekslinger uden det,” siger Laila Wilkinson, der nu har arbejdet med programmet i en længere årrække.

”Men selvom jeg er ganske garvet, får jeg stadig god hjælp af Erasmus-kontoret i ansøgningsprocessen, det kan jeg slet ikke undvære, ligesom jeg også sparrer med internationale koordinatorer fra andre institutioner. Det kan være et stort arbejde, men det er det hele værd, for man kan blive helt bevæget af at se folk rejse ud og komme hjem med nye faglige og personlig erfaringer, der har fået dem til at vokse,” siger hun.