Internationalt uddannelsessamarbejde motiverer

Det strategiske partnerskab Link2 har skabt nyt undervisningsmateriale inden for grafisk produktion og design og lært af hinandens erfaringer. Den faglige motivation buldrer i vejret hos elever og lærere på de seks deltagende uddannelsesinstitutioner.

Foto: Link2

Hvis Claus Bojsen Pedersen får chancen for at lede endnu et Erasmus+ strategisk partnerskab, vil han ikke tøve med at svare ”ja”. Han er uddannelseskonsulent på uddannelsesinstitutionen NEXT og har været en drivende kraft i flere strategiske partnerskaber, senest det treårige Link2-projekt:

”Det er en stor mundfuld at gennemføre et strategisk partnerskabsprojekt, men det har bestemt ikke afskrækket mig. Jeg er kun blevet bekræftet i, at det er supervigtigt for vores elever, at vi er med i europæisk uddannelsessamarbejde. Det gør alle klogere, gladere og meget mere motiverede”, siger han.

I Link2 har NEXT og de øvrige fem andre europæiske uddannelsesinstitutioner samarbejdet om at udvikle og afprøve kurser til deres elever om design og produktion af emballage, som de hidtil har manglet undervisningsmateriale om. Projektpartnerne har desuden delt praksis om at forebygge frafald og erfaringer med uddannelse af lærere, forklarer Claus Bojsen Pedersen, der har været projektleder.

Vigtigt at være opdateret

De seks partnere er alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder medieuddannelser. Det mest håndfaste udbytte af projektsamarbejdet er udviklingen af fem nye kurser, som er skræddersyet til underviserne på de af partnerskolerne, hvor der undervises i udvikling af emballage.

”Alle partnerskolerne efterspurgte relevant undervisningsmateriale om design af emballage og om de miljømæssige faktorer, der er knyttet til brugen af emballage. Det er en sektor i vækst - og det er derfor vigtigt for os at være opdaterede. Vi valgte derfor at gå sammen om opgaven, og alle partner-skoler bruger nu helt eller delvist de kurser, vi har udviklet, i undervisningen på relevante uddannelser”, fortæller Claus Bojsen Pedersen.


To af partnerne i Link2 var danske uddannelsesinstitutioner: NEXT og Hansenberg i Kolding. Derudover deltog to uddannelsesinstitutioner fra Finland, én i Spanien og én i Schweiz.

Udviklingen af de fem kurser om emballage foregik konkret ved, at hver partnerskole stod for at skabe indhold til det kursus, som den pågældende institution havde bedst forudsætninger for at skabe.

Indholdet blev undervejs diskuteret med partnerskolerne via mail, og når der var enighed om kursets indhold, mødtes lærere og elever fra samtlige partnerskoler i en uge for at afprøve kurset.

Den model anbefaler Claus Bojsen Pedersen varmt:

”Det var praktisk at uddelegere en stor del af opgaven, og særdeles givende at både projektlederne, lærere og elever fra alle partnerinstitutioner derefter mødtes og afprøvede modulet.”

At involvere elevudveksling var en ekstra dimension, som partnerne insisterede på at få med. Og det viste sig at være helt rigtigt, vurderer han:

”Det har løftet kvaliteten af partnerskabet markant, at det involverede elever. Dels blev kurserne bedre, og arbejdet med at udvikle kurserne blev også langt sjovere for alle parter. De unge fandt samtidig nye venner og kærester, udforskede nattelivet og kom sent i seng. Den slags ting som unge nu gør. De gav projektet en masse liv.”

Foto: Link2

Kendskab giver tillid

Alle seks partnerskoler kendte hinanden særdeles godt inden partnerskabsprojektet, og det er en del af opskriften på at lykkes, vurderer Claus Bojsen Pedersen. For når partnere kender og stoler på hinanden, spiller de også hinanden gode, vurderer Claus Bojsen Pedersen:

”Vi kendte alle hinanden indgående i forvejen fra et europæisk netværk for grafisk industri og uddannelse, hvor vi mødes jævnligt, taler sammen og spiser sammen. Derfor havde vi et nøje kendskab til hinanden, før vi gik i gang. Der har aldrig været problemer i samarbejdet og ingen skænderier. Det tilskriver jeg, at vi har valgt hinanden på et kvalificeret grundlag.”

Fire af partnerne i Link2 har tidligere været projektpartnere i et Erasmus+ støttet partnerskab, Link1. Her lå fokus på elevudveksling og indblik i de øvrige partnerskolers arbejde, kultur og perspektiver på, hvordan de takler tidens udfordringer i mediedesign og medieproduktion.

Partnerne i Link1 fandt oprindeligt sammen om projektet ved en tilfældighed, fortæller Claus Bojsen Pedersen:

”Vi deltog i det samme netværksmøde, og fra talerstolen fortalte en kollega fra Spanien, at de havde en ide til et partnerskabsprojekt, og alle, der var interesserede, skulle møde op ved kaffemaskinen og høre mere. Jeg syntes, det lød som en god ide og gik derhen. Efterfølgende inviterede vi flere partnere med. Allerede midtvejs i Link1 besluttede partnerne, at samarbejdet gik så godt, at de var klar til at gå videre sammen med et endnu mere ambitiøst partnerskabsprojekt”, fortæller han:

”Vi besluttede ret hurtigt i det første partnerskab, at vi gerne ville fortsætte samarbejdet, fordi vores kompetencer supplerede hinanden - og vi dermed med fordel kunne lære endnu mere af hinanden og denne gang også sammen skabe noget.”

Foto: Link2

Allerede inden afslutningen af Link1 begyndte partnerne derfor at brygge på en ansøgning om tilskud fra Erasmus+ til Link2. Og fordi forarbejdet til Link2 var så grundigt, gik ansøgningen glat igennem. Partnerinstitutionerne fik bevilget hele det beløb fra Erasmus+, som de havde søgt om:

”Vi var pavestolte, for der var ikke mange, som fik hele det beløb, de havde søgt om. Jeg er overbevist om, at det lykkedes, fordi vi var særdeles grundige med forarbejdet, så vi vidste præcis, hvad vi gerne ville og lagde desuden mange kræfter i at skrive en god ansøgning.”

Den erfaring gør, at Claus Bojsen Pedersen siger høfligt ”tak, men nej tak” til henvendelser fra uddannelsesinstitutioner, der foreslår partnerskab relativt tæt på Erasmus+ ansøgningsfristerne:

”I månederne op til ansøgningsfristerne får jeg en del mails fra uddannelsesinstitutioner i hele Europa, der spørger, om vi vil være med til at søge. Uanset hvor godt projektet er, siger jeg nej, hvis der er under fem måneder til, at ansøgningen skal afleveres. Det er efter min erfaring for kort tid.”

Vær fleksibel og få ledelsen med

Nogle institutioner har en international afdeling med ressourcer til at skrive partnerskabsansøgninger. Det er ikke tilfældet på NEXT. Så Claus Bojsen Pedersen måtte selv finde tiden til at være pennefører på ansøgningen.

Opgaven med at formulere ansøgningen og være projektleder var egentlig tiltænkt den schweiziske partner, men denne måtte med kort varsel trække sig fra projektlederopgaven, fordi Schweiz røg ud af EU-samarbejdet om internationalisering. Den type uforudsete ændringer af rammerne er forventelige, når partnerskaber strækker sig over flere år. Og det skal et partnerskab være fleksibelt og robust nok til at takle, har Claus Bojsen Pedersen erfaret.

”Der vil uvilkårligt ske uforudsete ændringer undervejs, når man er seks parter og i en tid, hvor mange uddannelsesinstitutioner undergår store strukturelle forandringer. Det skal partnerskabet være indstillet på at kunne finde praktiske løsninger på.”

Et robust partnerskabsprojekt er også kendetegnet ved, at der er ledelsesmæssig opbakning på partner-institutionerne, har Claus Bojsen Pedersen erfaret:

”Partnerskoler, hvor ledelsen aktivt bakker op om partnerskabet, har generelt lettere ved at levere de aftalte ydelser, mens partnere uden den ledelsesmæssige rygdækning gerne vil levere, men de har manglet tiden og har måtte bruge deres fritid på projektet.”

Når deltagerne i projektgruppen har ”stjerner på skulderen”, sikrer det samtidig en mere smidig forretningsgang om de økonomiske spørgsmål undervejs i projektet:

”Når der i et projekt skal tages beslutninger om økonomi, kan deltagere med økonomiansvar umiddelbart sige ”ja” og tage de tæv, det måtte give bagefter. Det kan en underviser ikke, og det gør beslutningsgangen tungere”, siger han.

Stram økonomi spænder ben

Han oplever, at stram økonomi på erhvervsuddannelserne gør det stadig mere vanskeligt at få opbakning til deltagelse i partnerskabsprojekter. Det er en uheldig udvikling, synes han:

”At indgå i europæisk samarbejde og sende medarbejdere og elever ud har en enorm værdi for institutionerne og eleverne. Det udvikler dem som mennesker, og typisk bliver de også endnu gladere for deres uddannelsessted, fordi de opdager, at vi i europæisk sammenhæng har mange ressourcer.”

Personligt har partnerskabssamarbejdet givet ham skærpet blik for, hvor vigtig faglig dedikation er:

”Flere af vores partnere i projekterne har meget færre ressourcer, end vi har, men de har en dedikation og begejstring, som gør, at deres elever bliver dygtige alligevel. Det har været meget inspirerende.”

Fakta

Sådan kommer I i gang

Claus Bojsen Pedersen har følgende råd til institutioner, der gerne vil deltage i et europæisk uddannelsespartnerskab med tilskud fra Erasmus+:

  • Vælg partnere, I kender og stoler på
  • Vær omhyggelige med at definere, hvad I vil med partnerskabet
  • Få ledelsen med fra start
  • Brug den fornødne tid på at skrive en god ansøgning. Start mindst et halvt år i forvejen
  • Vær forberedt på kriser i samarbejdet og håndtér dem med overskud og fleksibilitet
  • Brug kommunikationskanaler, der passer godt til jer
  • Inddrag de studerende – det gør partnerskabet bedre og sjovere. 

Om Link2

Link2 er et treårigt strategisk partnerskabsprojekt (KA2)

Partnerne var:

  • IES Puerta Bonita, Madrid

  • NEXT, Copenhagen Technical College, Medieproduktion, København
  • Hansenberg, Kolding
  • Itä-Uudenmaan koulutuskuntayhtymä, Porvoon ammattiopisto, Porvoo Vocational College, Porvoo

  • Jyväskylän koulutuskuntayhtymä, Jyväskylä Educational Consortium, Jyväskylä,
  • School of design, GBS St. Gallen

Fotos: Link2/NEXT

Senest opdateret 14. august 2019