Udlandsophold rykker vores elever

Hvad er jeres vigtigste udbytte af europæisk uddannelsesarbejde?

Det er et centralt element del i vores strategi, at vi skal udfordre og uddanne vores elever til at være del af et europæisk og globalt arbejdsmarked. Vi tror på, at globaliseringen er kommet for at blive. Derfor deltager vi i både elev- og medarbejdermobilitet og strategiske partnerskaber, og vi oplever, at det bidrager til vores elevers dannelsesproces i bred forstand. De bliver inspirerede og får nye perspektiver og større udsyn og lidt dannelse med tilbage. Vores elever er typisk afsted i fire uger, og vi kan se, at det rykker dem.

Hvordan har Erasmus+ især gjort en forskel?

Programmet sikrer en økonomisk ramme, så alle elever har mulighed for at komme ud. En del af vores elever er lige flyttet hjemmefra og er ikke i en situation, hvor de selv ville kunne skaffe 10.000 kroner ekstra til fire uger i et andet land, og Erasmus+ støtten betyder, at elevernes egenbetaling er på et niveau, hvor de fleste kan være med.

Vi får også via Erasmus+ en adgang til netværk og gode samarbejdspartnere, og programmet sikrer en ramme og struktur, som sikrer, at der er kvalitet i samarbejdet. Dokumentationskravene kan forekomme bureaukratiske, men er dybest set en måde at sikre en høj kvalitet af indholdet i uddannelsessamarbejdet.

Hvad er den største udfordring ved europæisk uddannelsessamarbejde?

En af hovedudfordringerne er at få vores elever til at ville rejse ud – at turde bo hos en fremmed familie uden sin mor og selv vaske sit tøj. En del elever er ikke så villige til at vove sig ud af deres komfortzone. Vi prøver at løse det ved - i samarbejde med de virksomheder, hvor vores elever skal i praktik - at forklare eleverne, at de med et udenlandsophold bliver mere attraktive for virksomhederne.

Vi sørger også for kommunikation i øjenhøjde fra elever, der har været afsted til andre elever, og vi er meget grundige med udvælgelsen og forberedelsen, så elever der rejser ud, kommer hjem med gode erfaringer, der spreder sig som ringe i vandet. Derimod er vi ikke meget for at forkorte opholdene, selvom det nok ville få flere afsted.

Det er også en udfordring på eksempelvis handelsuddannelserne, hvor jeg skal helt op til lov- og bekendtgørelseniveau for at finde ordlyd, der legitimerer prioritering af eksempelvis europæisk uddannelsessamarbejde. Det undrer mig, når alle ved, at vi som danskere ikke kan nøjes med at handle med hinanden. Jeg kunne godt ønske mig, at det blev tydeliggjort på alle niveauer i uddannelsessektoren, at det europæiske og internationale perspektiv er vigtigt.

Hvad er dit vigtigste råd til institutioner, der vil med i europæisk uddannelsessamarbejde?

Sørg for en strategisk forankring. Bestyrelse og direktion skal aktivt prioritere, at institutionen skal deltage i europæisk uddannelsessamarbejde og allokere de nødvendige ressourcer til arbejdet. Det er en absolut nødvendighed.

Samtidig skal der være nogle ildsjæle på institutionen, der brænder for sagen og synes, at europæisk uddannelsessamarbejde er vigtigt.  Ellers kan et godt uddannelsessamarbejde hverken stables på benene eller drives. Og ildsjælene behøver ledelsens opbakning. Deres indsats skal ses som en vigtig del af institutionens liv, og de skal anerkendes og støttes.