Ansøgningsfrist
5. marts 2025 kl. 12.00. Der er ingen aktuel frist.
5 trin til din ansøgning
1. Læs programguiden for Erasmus+
Inden du ansøger, skal du sikre dig:
- at jeres projekt lever op til programmets kriterier for den valgte tilskudsmulighed - fx krav til relevans, aktivitetsindhold, varighed og partnersammensætning.
- at din organisation opfylder de nødvendige krav, herunder finansielle betingelser.
Du finder krav og kriterier i programguiden for Erasmus+, som ligger på Europa-Kommissionens hjemmeside:
Her på vores hjemmeside kan du også læse om, hvad du kan få tilskud til og de forskellige prioriteter, der gælder for samarbejdsprojekterne:
- Informationsside om små samarbejdsprojekter inden for videregående uddannelse
- Informationsside om små samarbejdsprojekter inden for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
- Informationsside om små samarbejdsprojekter inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
- Informationsside om små samarbejdsprojekter inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning
- Informationsside om små samarbejdsprojekter inden for ungdomsområdet
Vær opmærksom på, at der i 2025 i dansk sammenhæng er særligt fokus på den tværgående prioritet om inklusion og mangfoldighed.
2. Opret et EU-login
Før du kan indsende en ansøgning, skal du have et EU-login. Du skal bruge dit EU-login i både ansøgningsfasen og efterfølgende, hvis din ansøgning får tilskud. Har du tidligere ansøgt (2013 eller senere), har du allerede et login.
3. Registrér din organisation i ORS
Når du har et EU-login, skal din organisation registreres i EU's Organisation Registration System (ORS), hvor I får tildelt et Organisation Identification Number (OID).
Du skal oplyse dit OID i alle ansøgninger om tilskud. Det er ikke muligt at være partner i en ansøgning uden at have et OID.
Har I allerede et OID? Så er det vigtigt, du tjekker, at de uploadede dokumenter er opdaterede og indeholder korrekte oplysninger om adresse, juridisk ansvarlig og bankoplysninger.
4. Hjælpeværktøjer til din ansøgning
Det kan være relevant, at du orienterer dig i følgende, inden du skriver din ansøgning:
- Europa-Kommissionens 'Handbook on the lump sum funding model' med information om bl.a. tildelingskriterier (pdf)
- Europa-Kommissionens dokument 'Frequently Asked Questions - Handbook on the lump sum funding model' (pdf)
- Europa-Kommissionens retningslinjer for implementering af inklusion og mangfoldighed i Erasmus+-projekter
- Vurderingskriterier for ansøgninger (Guide for Experts) 2025 (pdf)
- Hjælp til beregning af tilskud til rejseomkostninger
5. Udfyld ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet udfyldes på den fælles ansøgningsportal for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.
Sådan udfylder du ansøgningsskemaet
- Vælg den relevante tilskudsmulighed i ’Opportunities’ under Erasmus+ og klik på ’Apply’
- Udfyld alle de obligatoriske sektioner i ansøgningsskemaet
- Kontrollér, at alle sektioner er udfyldt korrekt
- Indsend ansøgningen
På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde hjælp til, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet.
Du kan også forberede din ansøgning ved at se på en skabelon til ansøgningsskemaet:
Du kan også læse om processen for indsendelse af web-ansøgninger på Europa-Kommissionens hjemmeside:
Klagevejledning
Du kan klage over retlige forhold i en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vedrørende Erasmus+. Klagen sendes til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement på klage@ufm.dk. Skriv gerne "Klage vedr. Erasmus+" i emnefeltet.