Eurodesk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er en del af det europæiske informationsnetværk Eurodesk.
For at imødekomme det store behov for information til unge, som vil arbejde, studere eller i praktik i udlandet, har vi en særlig hjemmeside, der hedder Grib Verden. Her findes der blandt andet information fra Eurodesk-netværket til danske unge. Her er der dels oplysninger om muligheder, regler og tilskudsordninger, dels gode råd om praktiske forhold – og endelig en stribe oplysende links til andre hjemmesider med relevant information. Grib Verden har desuden en Facebook- og Instagramside henvendt til ungemålgruppen:.
Den Europæiske Ungdomsportal
Europa-Kommissionens hjemmeside 'Den Europæiske Ungdomsportal' indeholder oplysninger om alle EU-medlemslandene specielt målrettet unge, der gerne vil være aktive internationalt eller styrke deres kompetencer i udlandet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står for opdatering af oplysningerne på den danske del af portalen.
Eurodesk finansieres med støtte fra Europa-Kommissionen.
Aktiviteten er en del af Europa-Kommissionens program Erasmus+.