Gå til indhold

Ungdomsarbejdere fik en smagsprøve på europæisk samarbejde

25 nysgerrige deltagere fra ti lande deltog i kurset 'Appetiser', hvor de sammen udforskede mulighederne for internationale aktiviteter i deres ungdomsorganisationer.

Appetiser-logo

Mere end 300 ungdomsarbejdere havde søgt om deltagelse i kurset 'Appetiser', som Styrelsen for Forskning og Uddannelse skulle afholde i Ishøj i marts 2020. 30 deltagere var blevet udvalgt, men grundet COVID-19 blev kurset omlagt til et online-format, så deltagerne kunne tilgå det via e-læringsplatformen HOP.

Forskellige nationaliteter og professionelle baggrunde 

Tre erfarne trænere, Eylem Certel, Nerijus Kriauciunas og Sakis Krezios, skød kurset i gang den 24. august 2020 med det første ud af seks livemøder via Zoom. Resten af kurset foregik asynkront og var dermed fleksibelt, så deltagerne kunne følge med i eget tempo og på de tidspunkter, som passede dem bedst.

Deltagerne kom fra ti forskellige lande, herunder Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Norge, Polen, Spanien, Tyrkiet og Tyskland. Herudover havde de forskellige professionelle baggrunde, idet de bl.a. repræsenterede ungdomsklubber, kommuner, NGO'er og foreninger med fokus på eksempelvis udsatte unge, LGBTQIA-rettigheder og klimaforandringer.

Deltagerne mødtes seks gange via Zoom.

Med en god plan og gode partnere kommer man langt

Den 7. september 2020 sluttede kurset med et oplæg af Styrelsen for Forskning og Uddannelse om tilskudsmulighederne i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Selvom det var første gang, at kurset blev afholdt online, er deltagernes tilbagemeldinger yderst positive.

- Before applying to Appetiser course I thought that building up an Erasmus+ project was something so hard to complete, therefore many people wouldn't dare to. While continuing the sessions I figured out that it was totally something about setting up a nice plan and finding good partners, siger en af deltagerne.

- I met people with the same motivation, ready to learn and dealing with common issues. The facilitators and trainers were really good, they made me feel at home. Very good organisaton of the activities: time, order, diversity, using different tools... They really got my attention: I learned many things that I will implement without any doubt, siger en anden deltager.

Stort udvalg af kurser for ungdomsarbejdere

Ungdomsklubber, ungdomsorganisationer og ungdomsskoler kan sende medarbejdere på kurser, studiebesøg og konferencer i Europa næsten uden omkostninger. Det skyldes det omfattende samarbejde mellem de nationale agenturer for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og SALTO Training and Education Resource Centre.

Kurset 'Appetiser' afholdes flere gange årligt. Næste udgave foregår den 2.-13. november og afholdes af det tjekkiske nationalagentur for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere