Rusland

Danske studerende og forskeres mulighed for at ansøge om stipendier til længerevarende ophold og sommersprogkurser i Rusland.

Stipendier til længerevarende ophold

Det russiske Ministerium for Uddannelse og Videnskab tildeler stipendier til studerende og forskere i det akademiske år 2018/2019. Der er dog ingen stipendier øremærket danske studerende eller forskere.

Det akademiske år i Rusland løber fra 1. september-30. juni.

Stipendiets størrelse

De udenlandske studerende og forskere får studiehjælp som russiske studerende – plus gratis logi i studenterkollegier. Stipendiet kan ikke forventes at dække opholdsudgifterne i Rusland, hvorfor det er nødvendigt at medtage evt. SU-støtte eller andre midler til finansiering af studieopholdet. Lægehjælp er gratis.

Moskva Statsuniversitet modtager ikke kulturaftalestipendiater, ligesom der ikke kan søges til universiteter og kunstakademier under Det Russiske Kulturministerium.

Ansøgningsprocedure
Kontakt Det Russiske Kulturcenter i København inden den 1. april 2019 for at få flere oplysninger om studie i Rusland, som dansk studerende.

Kontaktperson: Artjem Markaryan, direktør
Telefon: 33158333
E-mail: amruscenter@gmail.com og ruscenter@mail.dk

For yderligere information kontakt venligst den russiske ambassade - se kontaktoplysninger nederst på siden.

Særlige betingelser

Studerende skal have mindst en bachelorgrad.

Det anbefales at søge om visum så tidligt som muligt.

Stipendier til sommersprogkurser

6 stipendier til russiskstuderende til deltagelse i russiskkursus for udlændinge ved Pushkin-instituttet, Moskva, i sommeren 2015.

Stipendiet dækker logi og kursusgebyr. Det er nødvendigt at medtage ekstra midler til kost m.m.

Ansøgningsfristen er i starten af april 2019.

Ansøgninger bedes sendt til kontaktperson:

Det russiske center for videnskab og kultur
Tlf.: 33158333
E-mail: ruscenter@mail.dk

Yderligere information

Embassy of the Russian Federation
Kristianiagade 3
2100 København Ø
Tlf.: 35 42 55 23
E-mail: embrus@mail.dk

Royal Danish Embassy
Ms. Galina Simonova, Sergei Danilin
9 Prechistensky Pereulok
119034 Moskva
E-mail: galsim@um.dk  og serdan@um.dk

Senest opdateret 10. januar 2019