I de seneste tretten år er studerende fra mere end 65 lande kommet til Danmark for at uddanne sig inden for bæredygtig skov- og naturforvaltning på Københavns Universitet. SUFONAMA (Sustainable Forest and Nature Management) hedder uddannelsen, og tankerne bag den går helt tilbage til den gamle Landbohøjskole, der i starten af 00’erne fik Per Holten-Andersen som rektor. Han havde en ambition om at gøre institutionen meget mere international, end det dengang var tilfældet.
Studerende på SUFONAMA besøger svensk savværk. Foto: Københavns Universitet.
Mange af Landbohøjskolens kandidater fandt job i udlandet, og det gav derfor god mening at gøre flere af uddannelserne engelsksprogede, herunder skovbrugsuddannelsen, og dermed samtidig gøre uddannelserne tilgængelige for udlændinge. Det er imidlertid ikke enhver ung talentfuld studerende beskåret at slå sig ned i et dyrt land som Danmark for at studere, og uden udlændinge var det så som så med internationaliseringen. Løsningen blev Erasmus Mundus-programmet, der kunne støtte de udenlandske studerendes ophold i Danmark, og første ansøgning blev sendt afsted i 2006.
Landbohøjskolen er siden blevet indfusioneret i Københavns Universitet, og uddannelsen har adresse på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, men professor Niels Strange har været med fra starten. Han siger: ”Erasmus Mundus har været en utrolig god løftestang. De danske studerende fik studiekammerater, der kom fra alle mulige lande, og som var utroligt dygtige. Vi har igennem årene haft fra 150 til 600 ansøgere, og vi har typisk kun udvalgt 20 til 40, så det er naturligvis meget kvalificerede studerende, vi har fået.”
Høj beskæftigelse
På SUFONAMA-uddannelsen, der er en masteruddannelse, arbejder Københavns Universitet sammen med universiteter i Wales, Tyskland, Sverige og Italien. På det første år i København undervises man i økologiske, økonomiske og sociale udfordringer og muligheder inden for skov- og naturforvaltning, hvorefter de studerende specialiserer sig i et emne inden for feltet og tager andet år på det relevante partneruniversitet; det kan være biodiversitet og naturbeskyttelse i Wales, bæredygtig skovdrift i Sverige, skov- og naturforvaltning i bjergregioner i Italien samt klimaforandringer og skovdrift i Tyskland. Den færdiguddannede kandidat får titlen cand.scient. i bæredygtig skov- og naturforvaltning fra Københavns Universitet og opnår samtidig en grad fra det partneruniversitet i udlandet, hvor man har valgt at færdiggøre sig.
”Vores kandidater har en høj beskæftigelsesgrad. Cirka en tredjedel er ansat i forskningsjobs på universiteter eller andre forskningsinstitutioner, og resten er primært ansat i den private sektor, i statsadministrationen og NGO’er. En del af dem er blevet i Danmark, herunder hos os på instituttet, men også i styrelser og undervisningssektoren, men i og med at så mange går efter forskerjobs, er de fleste taget til USA, Australien, Sydøstasien eller andre lande i Europa, hvor det er nemmere at få et ph.d.-stipendium,” siger Niels Strange.
”Mange af de afrikanske kandidater vender også tilbage til Afrika og underviser dernede, og på den måde kan vi sige, at vi ikke gør os skyldige i et brain drain i det her program. Jeg ved godt, at der er en politisk agenda om, at de udlændinge, vi uddanner her, også gerne skal blive og betale skat, men hvis man kommer fra et udviklingsland, kan man gøre en kæmpe forskel for sit land ved at rejse tilbage og undervise og forske og dermed opkvalificere arbejdsstyrken inden for bæredygtig skov og naturforvaltning. Vi skal selvfølgelig kvalificere vores kandidater til et job i Danmark, men de er altså også superkvalificerede til at søge videre ud i verden,” siger han.
Afsmittende effekter af internationaliseringen
Ét er at tilbyde de studerende en god uddannelse. Noget andet er, hvad hele arbejdet med SUFONAMA – og søsteruddannelsen SUTROFOR (Sustainable Tropical Forestry), der også er en Erasmus Mundus-uddannelse – har gjort for instituttet, medarbejderne og de studerende.
”For de studerende har det selvfølgelig været vigtigt at have udenlandske medstuderende. Men det er jo i det hele taget kolossalt inspirerende at gå ind i et samarbejde med nogle af de bedste universiteter i Europa på de her felter. Det skaber innovation både i forhold til faglighed og undervisningsmetode, pædagogiske virkemidler osv. Den mangfoldighed, vi oplever, og det udsyn vi får, kommer den danske uddannelsessektor til gavn. For eksempel har vores kolleger på SUTROFOR været førende på onlineundervisning og e-læringsværktøjer. Og når vi modtager professorer fra alle mulige prestigefyldte institutioner, der giver gæsteforelæsninger, vejledning eller separate kurser, så har det helt sikkert haft både en afsmittende og varig effekt,” siger Niels Strange.
Undervisning i bæredygtig skov- og naturforvaltning i Dolomitterne. Foto: Københavns Universitet.
Hjælp til det administrative
SUFONAMA er nu i gang med sin tredje Erasmus Mundus-runde, der slutter i 2024, og så skulle man måske tro, at arbejdet med uddannelsen efterhånden bare kørte på skinner. Men sådan er det ikke helt.
”Der er stadig en masse arbejde og udfordringer. Det er jo på mange måder mere simpelt bare at blive derhjemme og lave, hvad man plejer at laver. Rent studieadministrativt er det noget nemmere bare at holde sig til den danske lovgivning og de regler, vi har på studieområdet, i stedet for at samarbejde, udveksle regler og tilpasse sig dem og finde løsninger, der virker. Det er stadig en udfordring i dag, selvom vi har så mange år på bagen. Men det opvejes klart af alle fordelene, og vi har nogle rigtig dygtige studieadministrative medarbejdere. Lige fra starten har vi haft et sekretariat, en studieadministration og et institut, som var dedikerede og utrolig professionelle omkring alle de her administrative opgaver, så jeg kunne koncentrere mig om det akademiske og faglige. Det prioriterer vi stadig, og det vil jeg også råde andre til at gøre, hvis de skulle kaste sig ud i noget lignende,” siger Niels Strange.
Om projektet
SUFONAMA (Sustainable Forest and Nature Management) er en Erasmus Mundus-uddannelse i bæredygtig skov- og naturforvaltning for studerende, der ønsker at arbejde med at forvalte skov og natur på en måde, der bidrager til et bedre miljø og klima.
Artiklen er tidligere bragt i publikationen ’Erasmus+ 2021-2027 – Inspiration til internationalt Uddannelsessamarbejde.
