Om erhvervsakademierne

Der er otte selvstændige erhvervsakademier med egen ledelse og bestyrelse. De dækker i hver sit område behovet for udbud af bl.a. erhvervsakademiuddannelser
Kontakt
Mette Mikkelsen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 86 46
Email: memi@ufm.dk
Tina Rud Mogensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 15
Email: trm@ufm.dk
Mai Sandby Hansen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 78 66
Email: msah@ufm.dk

Erhvervsakademierne udbyder tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddannelser.

Erhvervsakademiernes vision

Erhvervsakademierne er centrale aktører i målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på de tekniske og merkantile områder og om at skabe et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne skal i denne forbindelse virke som vækstlag for udvikling af nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser.

Erhvervsakademiernes målsætning

Erhvervsakademiernes formål er at udbyde erhvervsakademiuddannelser, visse professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i den region eller den del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.

Besøg erhvervsakademiernes hjemmesider:

Erhvervsakademiernes lovgrundlag

Lovgivningen om erhvervsakademierne blev vedtaget i 2009 som led i bestræbelserne på at indfri den daværende regerings målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse.

Den 4. juni 2013 indgik den daværende S-SF-R-regering sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti en ny aftale med henblik på:

  • En stærk og selvstændig erhvervsakademisektor
  • En styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og videninstitutioner

Aftalen indebar et oplæg til en revision af lovgivningen for erhvervsakademierne som opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Aftalen indebar bl.a., at erhvervsakademierne fremadrettet har lov til selvstændige udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at bestyrelsessammensætningerne ændres samt et skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhederne.

Senest opdateret 28. juni 2019