Den ordinære model
Den ordinære ordning kaldes også 5+3-ordningen. Det henviser til, at den studerende har gennemført et kandidatstudium, dvs. som regel et 5-årigt bachelor- og kandidatforløb, der efterfølges af en 3-årig ph.d.-uddannelse. Universiteterne kan give adgang til ph.d.-uddannelsen ud fra en niveaumæssig vurdering om gennemført kandidatstudium eller tilsvarende.
De fleksible modeller (3+5- og 4+4-ordningerne)
I 1992 blev der mulighed for, at universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på en kandidat- og ph.d.-uddannelse. Studerende har således mulighed for at påbegynde et ph.d.-forløb inden de har afsluttet kandidatuddannelsen. Fleksibiliteten skal sikre universiteterne de bedste muligheder for at tilrettelægge og målrette kandidatuddannelsen, så den spiller bedst muligt sammen med ph.d.-forløbet.
De fleksible modeller giver den studerende mulighed for på et tidligere tidspunkt i sit uddannelsesforløb at vælge forskerkarrierevejen. Således understøtter de fleksible modeller talentpleje på kandidatdelen og tidlig rekruttering.
Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, sådan at det samlede ph.d.-forløb strækkes over 3 til 5 år. Indskrivningen kan finde sted allerede når kandidatuddannelsen påbegyndes efter tre års studier - den såkaldte 3+5-ordning eller undervejs i kandidatuddannelsen – f.eks. efter fire års studier, den såkaldte 4+4- ordning.
Universiteterne har pligt til at sikre, at de studerende under forløbet også opnår en kandidatgrad.
Afhandling uden forskeruddannelse
Universiteterne kan tage en afhandling under bedømmelse, uden at forfatteren har gennemført en forskeruddannelse, hvis de vurderer, at forfatteren på anden måde har erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer. Langt størstedelen af ph.d.-graderne tildeles på baggrund af en gennemgået forskeruddannelse.