Gå til indhold

Kjeld Vindum

Kjeld Vindum insisterer på at tænke i helheder. Det gennemsyrer hans undervisning og det aftryk, han sætter på Det Kongelige Akademi. Han minder også gerne sine arkitektstuderende om, at de har et særligt sanseapparat og en særlig viden, der kan gøre verden til et bedre sted.

Aftenen inden Kjeld Vindum skal holde forelæsning, kan han godt lide at tage et karbad. Mens han ligger i det varme vand, knytter han ord til de billeder, han vil tale ud fra, når han næste dag skal stå i auditoriet foran de arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi. 

“Så ligger jeg der og tænker. Kører det hele igennem. Jeg er ikke helt tryg, hvis jeg ikke gør det,” siger Kjeld Vindum. 

Mens han fortæller om sine forberedelser, sker der noget meget “Vindumsk”. For han er typen, der tænker, mens han taler. Han bruger pauser, funderer så det næsten knirker og zoomer videre: 

“Det er også fordi, jeg er lidt optaget af ritualer… det at man opfører sig på en bestemt måde i overgangen fra en tilstand til en anden,” fortsætter han. 

Vi er på vej fra karbad, over ritualer til hvordan, det kan være frisættende - nærmest kreativt - at have regler. Hos Kjeld Vindum hænger det hele sammen. 

En holistisk studieform

Evnen til at se helheder brugte Kjeld Vindum, da arkitektuddannelsen på Det Kongelige Akademi skulle omstruktureres i 2014. Han insisterede på en mere rummelig, nærmest holistisk opbygning af grunduddannelsens kursusundervisning, som han fik ansvaret for sammen med sin nu afdøde kollega Mette Jerl.

Det gav ikke længere mening at se kurser som Arkitekturhistorie, Bærende konstruktioner eller Lysindfald som isolerede enheder. For sådan er arkitektens virkelighed ikke. Resultatet blev den såkaldte Tværgående Undervisning (TU), hvor kursusblokke slår teoretiske, praktiske og kunstneriske færdigheder sammen og sætter dem ind i en større sammenhæng. 

“Arkitekter skal have byggeteknisk og æstetisk viden. De skal også indtage rollen som sociologer, psykologer og filosoffer for at levere et resultat, der virker i verden. Tag materialevalg som eksempel: Skal det vælges ud fra holdbarhed, eller hvordan det bidrager til en atmosfære? Hvad er en atmosfære egentlig?” spørger han retorisk og uddyber: 

Arkitekter skal også vide noget om økonomi og jura. Og så er der alt det flydende: Kultur, politiske interesser, æstetiske dagsordner og magtkonstellationer, der også påvirker arkitektens råderum.

Svæver over vandene

I dag afvikler Kjeld Vindum ikke længere selv blokkene på grunduddannelsen. Han svæver mere over vandene og er sparringspartner, når forløbene skal planlægges, så de forbliver i udvikling. Og så er der den vigtige didaktiske intention: Hvordan kan institutionen udvikle nye og bedre måder at undervise på? 

Kjeld Vindum underviser naturligvis stadig. Han holder forelæsninger, deltager i debatter, giver feedback og dyrker sit forskningsprojekt om arkitektur i danske middelalderlige kirker. Han prøver også sammen med kollegaer at sikre, at institutionen ikke bare leverer det faget og samfundet forventer, men at den forbliver et akademi. Et sted, hvor der reflekteres, tænkes nyt og udvikles. 

En formidlende arkitekt

Kjeld Vindums interesse for arkitektur blev grundlagt i den midtjyske by Bjerringbro, hvor han voksede op som søn af byens malermester. På byggepladser – i hælene på sin far – havde Kjeld Vindum sin tegneblok og en udtalt fornemmelse for æstetik. Da han viste en malersvend i firmaet, der selv var billedkunstner, sine skitser, hørte han første gang om Akademiet i hovedstaden. Det var også i den alder, at han opdagede glæden ved at skrive. Hans debut var et spejderblad.  

“At tegne og skrive har fulgtes ad. Jeg ser mig selv som en skrivende og formidlende arkitekt,” siger han. 

Da han på kanten af studenteroprøret blev optaget på arkitektskolen i Aarhus, åbnede der sig nye verdener. I byen blomstrede marxismen, og han blev opslugt af at kværne faglitteratur. Da han tog afgang fra arkitektskolen, fik han mulighed for at dulme sin skrivekløe på det kritiske arkitekturtidsskrift Blød By.  

Siden har han vekslet mellem at undervise og skrive. Først på Henning Larsens internationale tidsskrift Skala og senere som redaktør på Arkitektens Forlag. Det er også blevet til forskning. Selv fremhæver Kjeld Vindum bogen om Arne Jacobsen, som han skrev med hans kollega og ven Carsten Thau.

Arkitekter har en pligt

Det var bekendtskabet med Henning Larsen, der selv var professor på Det Kongelige Akademi, der i 2003 åbnede døren til akademiet for Kjeld Vindum. I dag beskæftiger han sig kun med det, han synes er sjovt, og da den 72-årige ræv stadig begejstres over at undervise, gør han det med glæde og nysgerrighed. 

Han vil gerne kendes på at have udfordret sine studerende. At have vist dem noget, de ikke vidste, at de havde brug for. Han indtager også gerne en lidt ophøjet position for at minde dem om, at de med deres kalibrerede sanseapparat og særlige viden har en forpligtelse:  

“Arkitekter skal gøre verden til et bedre sted at være. Arkitektur er kunst, og det er noget andet end byggeri,” siger han og uddyber: 

“Arkitektur er en slags brugskunst, som ved hjælp af fysiske formationer og strukturer sætter rammen om menneskeliv. Når arkitektur er bedst, åbner det for nye billeder og nye forestillinger om, hvordan vi kan forme vores verden. På den måde kan vi udrette store ting.” 

Blå bog:

Navn: Kjeld Vindum.

Titel: Lektor på Det Kongelige Akademi.

Fagområde: Underviser i Arkitektur

Fødested og bopæl: Født i Bjerringbro i 1950. Bor i København

Kontaktoplysninger: E-mail: kvind@kglakademi.dk

Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard

Senest opdateret 29. august 2022