Gå til indhold

Nu kan man igen søge tilskud fra EUopSTART

04. april 2016
Fra den 4. april 2016 kan offentlige og private forskningsinstitutioner igen indsende ansøgninger til EUopSTART, der yder tilskud til at udarbejde Horizon 2020-ansøgninger. Som noget nyt kan man indsende ansøgninger løbende, og der er tre cut off- datoer i 2016. Det første cut off er den 13. maj.

Få halvdelen af udgifterne dækket

Tilskuddet udgør op til 50 procent af ansøgers udgifter i forbindelse med at udarbejde en ansøgning til EU-forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. 

Nye tiltag i EUopSTART

I forhold til sidste års EUopSTART-udbud vil der i år være følgende væsentlige ændringer:

  1. Ansøgningsportalen e-grant vil være åben indtil den 31. oktober 2016. I denne periode kan man løbende indsende ansøgninger. Der vil være tre cut off-datoer i løbet af 2016, hvor vi efterfølgende vil behandle de ansøgninger, der er indkommet frem til cut off-datoen. De tre cut off-datoer er den 13. maj, 29. august og 31. oktober.
     
  2. Der kan udelukkende ydes tilskud til at udarbejde ansøgninger til trin 1 i 2-trins-opslag. Der kan således ikke længere ydes tilskud til at udarbejde ansøgninger til trin 2. Det gælder dog ikke for SMV-instrumentet, hvor der fortsat kan søges tilskud til at udarbejde ansøgninger til fase 2.
     
  3. Højst 70 procent af tilskuddet kan anvendes til at indkøbe konsulentydelser. Det var tidligere højest 50 procent.   

Læs mere

I løbet af kort tid vil der også ligge en engelsk version af opslagsteksten på hjemmesiden.

Handlinger tilknyttet webside