Du er her: Forside Forskning og innovation Råd, fonde og udvalg Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed erstattede 1. juli 2017 Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og har overtaget opgaven med at behandle sager om uredelighed i dansk forskning.
Kontakt
Specialkonsulent
Telefon: +45 72 31 84 49
E-mail: tno@ufm.dk
Specialkonsulent
Telefon: +45 72 31 82 22
E-mail: mawi@ufm.dk

Ny lov om videnskabelig uredelighed m.v.

Folketinget har vedtaget en ny lov om videnskabelig uredelighed, der blandt andet indeholder nye definitioner på området og en større inddragelse af de danske forskningsinstitutioner i håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Loven trådte i kraft 1. juli 2017.

Med loven oprettes et nyt Nævn for Videnskabelig Uredelighed, der træder i stedet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

En del af formålet med den nye lov er at etablere en klarere arbejdsfordeling mellem den centrale, nationale uredelighedsmyndighed (Nævnet for Videnskabelig Uredelighed) og forskningsinstitutionerne. Med loven fastlægges det således, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal behandle alle sager om videnskabelig uredelighed, mens de resterende tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal behandles på den involverede forskningsinstitution.

Hvad er videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis

Videnskabelig uredelighed er i loven defineret som

”Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

  • Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  • Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
  • Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.”

Tvivlsom forskningspraksis er i loven defineret som

"Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning."

Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds opgaver

Nævnet behandler sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning. Sager rejses som udgangspunkt ved indgivelse af en anmeldelse til den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført. I tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en dansk forskningsinstitution, eller hvor den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, selv rejser sagen, indgives anmeldelsen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Nævnet skal endvidere udgive en årlig beretning om tvivlsom forskningspraksis i Danmark, som skal bygge på forskningsinstitutionerne årlige rapportering af behandlede tilfælde af tvivlsom forskningspraksis på den pågældende institution.

Nævnet arbejder således også for at styrke dansk forsknings troværdighed, forebygge videnskabelig uredelighed og støtte op om forskningsintegritetsindsatsen, som er kommet til udtryk i den danske kodeks for integritet i forskning

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har tidligere udstedt vejledninger om god videnskabelig praksis. Vejledningerne fra 2009 kan stadig tilgås som et historisk dokument.

Nævnets kompetence og rammer

Alle danske sager om videnskabelig uredelighed skal behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet har således kompetence til at behandle sager, hvor forskningen er udført med hel eller delvis offentlig støtte eller på en offentlig dansk forskningsinstitution. Hvis sagen vedrører rent privat finansieret forskning, kan nævnet også behandle sagen, såfremt den private virksomhed el.lign. samtykker hertil.

Nævnets kompetence og rammer er fastlagt i følgende regelsæt: 

  • Lov om videnskabelig uredelighed m.v.

Nævnets sammensætning

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-10 faglige medlemmer, der tilsammen repræsenterer bred erfaring med forskellige videnskabelige forskningsområder. For hvert fagligt medlem er der en suppleant, som kan indtræde i nævnet ved forfald, eller når det i øvrigt findes relevant.

De faglige medlemmer og suppleanter er anerkendte forskere, der er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond. Formanden er landsdommer og udpeget af ministeren efter indstilling fra domstolene.

Behandlingen af sager

For at nævnet kan behandle en sag, skal sagen være omfattet af nævnets kompetence som fastlagt i regelsættene. Særligt skal følgende betingelser være opfyldt: 
1. Sagen skal vedrøre et videnskabeligt produkt, f.eks. en videnskabelig artikel, en ph.d-afhandling el.lign.
2. Sagen skal vedrøre en forsker, som har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt.
3. Sagen skal vedrøre ”videnskabelig uredelighed”. Spørgsmål om videnskabelige uenigheder eller om forskningens kvalitet behandles ikke af nævnet.

Når anmeldelsen indgives til den relevante forskningsinstitution, skal institutionen påse, at ovennævnte betingelser er til stede i sagen. Hvis det er tilfældet, skal institutionen udarbejde en redegørelse over sagens faktiske omstændigheder og oversende sagen til nævnet, der påbegynder behandlingen af sagen på baggrund af materialet fra institutionen.

Nævnet skal i forbindelse med sagens behandling påse, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og indhente alle de oplysninger, der måtte være nødvendige for at nævnet kan træffe afgørelse i sagen. Dette indebærer bl.a., at der foretages de påkrævede partshøringer i sagen i overenstemmelse med forvaltningslovens regler, så navnlig den anmeldte forsker får mulighed for at udtale sig.

Hvis der konkret er behov for det, kan nævnet som led i sagens behandling indhente ekspertbistand, eksempelvis ved inddragelse af eksterne eksperter eller ekspertviden blandt nævnets suppleanter eller andre.

Sagens afgørelse

Nævnets afgørelser sendes direkte til de berørte parter i sagen, dvs. som udgangspunkt til den anmeldte forsker og den berørte forskningsinstitution. Afgørelser gøres desuden tilgængelige i anonymiseret form på denne side.

Årsberetninger

Nævnet udgiver løbende årsberetninger om nævnets behandling af uredelighedssager og om håndteringen af tvivlsom forskningspraksis i Danmark.

Senest opdateret 04. juli 2017