Merit på grundlag af udenlandsk uddannelse

Hvis du bruger din udenlandske uddannelse til at videreuddanne dig i Danmark, kan du ansøge om at få godskrevet eventuelle fag, som du allerede har gennemført.

Hvis du har søgt ind på en dansk uddannelse, hvor nogle fag eller elementer svarer til dele af den uddannelse, som du allerede har gennemført i udlandet, kan det danske uddannelsessted give dig merit, dvs. fritage dig for dele af uddannelsen. Det er op til uddannelsesstedet at foretage en faglig vurdering og afgøre, om du kan få merit.

Hvis du ønsker at ansøge om merit, bør du kontakte en studievejleder på det uddannelsessted, hvor du ønsker at gennemføre en uddannelse.

Uddannelsesstedet har brug for at få detaljerede oplysninger om de(t) fag eller uddannelseselementer, som du har bestået. Du skal kunne dokumentere deres omfang og indhold og argumentere for, at de er relevante for den uddannelse, du søger optagelse eller er optaget på.


Særligt for videregående uddannelser

Som ansøger til en videregående uddannelse har man pligt til at oplyse om videregående uddannelser, som man har været optaget på, og om eventuelle uddannelseselementer, som man har bestået. Det uddannelsessted, man søger ind på, skal på den baggrund vurdere, om der kan gives merit i den nye uddannelse.


Se også:


Lovgivning om merit

De generelle regler for meritgivning står i bekendtgørelserne for de forskellige typer uddannelser:


Klageadgang

Du har mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet, hvis du mener, at en afgørelse om merit på baggrund af din udenlandske uddannelse er forkert. Læs mere:

Senest opdateret 11. maj 2017