Gå til indhold

Kampagnebrev

Indholdet i brevet, som i januar 2011 er sendt fra de lokale studievalgscentre til 56.000 unge.

Kære XXX

Skal du i gang med en uddannelse? Har du overvejet dine muligheder?

Når du skal finde en uddannelse, der passer til dig, kan du begynde med at tage udgangspunkt i dine evner og interesser. En videregående uddannelse er med til at udvikle dig både fagligt og personligt, og kan give dig mulighed for at komme til udlandet. Uddannelse er en fremtidssikring.

Du kan få hjælp på hjemmesiden www.søguddannelse.nu. Her kan du f.eks. læse om kvote 1 og 2, adgangskrav, og SU. Du kan også finde links, der giver dig mere information om de videregående uddannelser.

Hjemmesiden er opdelt i 3 grupper – hvilken passer til dig?

  • Usikker? Brug hjemmesiden søguddannelse.nu som introduktion til dine uddannelsesmuligheder. Du kan også kontakte en vejleder hos Studievalg.
  • Rimelig sikker? Undersøg indhold og adgangskrav på den uddannelse du vil begynde på. Start på hjemmesiden søguddannelse.nu.
  • Helt sikker? Brug søguddannelse.nu som tjekliste. Hvis du opfylder adgangskravene, kan du søge. Ansøgningen til de videregående uddannelser åbner d. 1. februar.

Er du i tvivl kan du kontakte en vejleder hos Studievalg. Du kan også kontakte den nye e-vejledning. Her kan du hurtigt få svar på dine spørgsmål om uddannelse og job. Du finder e-vejledningen via www.evejledning.dk.

Du kan søge flere uddannelser og uddannelsessteder og det kan øge dine chancer for at blive optaget.

Du kan søge om optagelse på de videregående uddannelser både gennem kvote 2 og kvote 1. Ansøgningsfristen til kvote 2 er d. 15. marts. I kvote 2 bliver du vurderet på andet end dit samlede eksamensgennemsnit. Har du søgt i kvote 2, bliver din ansøgning automatisk også vurderet i kvote 1. Fristen for at søge igennem kvote 1 er d. 5. juli. I kvote 1 bliver du udelukkende vurderet på dit eksamensbevis.

Er du i tvivl – så spørg os!

Med venlig hilsen

[Det lokale studievalgscenter]

[Lokalt arrangement/information]

Når du får dette brev, skyldes det, at det fremgår af eksamensdatabasen, at du har en gymnasial uddannelse og ikke er over 30 år gammel. Efter oplysninger fra SU-styrelsen er du ikke i gang med eller har afsluttet en SU berettiget uddannelse. Hvis du allerede er i gang med en uddannelse, eller hvis denne henvendelse ikke er relevant for dig, undskylder vi ulejligheden.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. februar 2013