N. Asger Mortensen

Fysikeren jonglerer lige så ubesværet rundt med teorier om den kommende revolution af kvantefysikken, som han laver ravioli og fikser huset i bedste handymanstil. Efter et svært dilemma om udlandsophold mistede han kort troen på en forskerkarriere. Men han tog revanche.

 

N. Asger Mortensen
Foto af Søren Kjeldggard

N. Asger Mortensen, dr.techn., 44 år, professor, VILLUM Investigator og Chair of Technical ScienceCenter for Nano Optics & Danish Institute for Advanced Study, Syddansk Universitet

Fysikere står bag alverdens opdagelser i det ubegribeligt store og det ubegribeligt små. N. Asger Mortensen arbejder nede i de helt små nanometer. Flæk et hår fra hovedet en million gange, så er du der. Når du zoomer så langt ind, opfører tingene sig anderledes, end du er vant til.

For elektrodynamikken, som ellers hjælper os med telefoner, computere og andet elektronik, har sine begrænsninger. I det små sker der kvantefysiske effekter, som selv fysikere finder spøjse. Det er som et computerspil, hvor verden er anderledes, og du måske kan flyve og hoppe utrolig højt. Men accepterer vi de spilleregler, kan vi – eller i hvert fald fysikerne – også navigere i den verden. Det er her, mellem den klassiske elektrodynamik og kvante-fysik, N. Asger Mortensen har klemt sig ned og gør dét, han er bedst til: at være nysgerrig i fysikkens tjeneste. 

Kok og handyman

Han er nu også ret god med hænderne. Og hvis det ikke var fordi, en revolution inden for kvantefysik venter lige rundt om hjørnet, kunne den mad- og vinglade N. Asger Mortensen såmænd godt se sig selv i en anden rolle.

"Hvis jeg skulle lave noget andet, kunne det godt være noget gastronomisk. Jeg kunne nok ikke leve af det, men jeg finder en enorm tilfredshed i det," siger han. Køkkenet skal da også snart udvides i parcelhuset i Lyngby, så den knap to meter høje professor kan lave ravioli og andet sammen med sin hustru, der er sygeplejerske, og deres to teenagere. Et hus, han i øvrigt selv har istandsat. Han henter et foto af de rå vægge og gulve med byggestøv. Selv for en civilingeniør som ham var det lige ved at blive en for stor mundfuld, da han gav sig til at lodde alle kobberrørene i centralvarmesystemet. Men han kom i mål, fordi han var stædig nok, og fordi hustruen brokkede sig over kolde stuer. Han smiler så bredt, at han dårligt kan komme gennem døren:

"Der er mange stereotyper om fysikere, men jeg er typen, der selv skifter vinterdækkene på bilen." Han er i det hele taget smilende – med god grund. For udover EliteForsk-prisen modtog han sidste år en VILLUM Investigator-bevilling på knap 40 millioner kroner. Pengene skal bruges til grundforskning i, hvordan lys virker sammen med vores allermindste byggesten. Det kan bane vejen for nye kvanteteknologier.

En revolution står for døren

"Den forskning, jeg og mange andre laver, er noget, der forbereder os på en ny æra – en revolution fra klassisk teknologi til kvanteteknologi."

Kvantefysik 1.0 handlede om erkendelser af f.eks. atomets opbygning, som Niels Bohr bidrog til. Kvantefysik 2.0 vil handle om at udvikle nye teknologier.

N. Asger Mortensen og hans forskningsgruppe forsøger f.eks. at udvikle måder at skabe og kontrollere enkelte lyspartikler på. Normalt kommer de i store mængder, når vi tænder en skrivebordslampe, eller når vores computere forbindes af lysstrømme i optiske fibre under fortorvet.

"Jeg er ikke i tvivl om, at vores forskning i kvantefysik bliver praktisk anvendelig, men jeg er i tvivl om, hvad der faktisk vil revolutionere vores hverdag. På længere sigt kan det være noget helt andet end dét, som mange har peget på."

De forudsigelser går bl.a. på nyttige koncepter som kvantecomputeren, der potentielt gør informationsbehandling hurtigere, og komplekse simuleringer, der bl.a. kan udvikle bedre og billigere medicin.

Drømmen om at sætte aftryk

Opfindelsen af en elektrisk signalforstærker, transistoren, er et eksempel på grundforskning, der først mange år senere viste sin værdi, forklarer han. Opfindelsen for 70 år siden fik ikke megen bevågenhed i offentligheden de første mange årtier, men i dag anses den som en af de vigtigste opfindelser bag informationssamfundet.

På samme måde er det umuligt at sige, om det er N. Asger Mortensens nysgerrighedsdrevne forskning, der vil revolutionere kvanteteknologien.

Han fremhæver en anden af universiteternes fornemme opgaver; at uddanne folk. Når revolutionen kommer, vil industrigiganterne få et massivt ønske om ingeniører, der kan håndtere kvanteteknologien. Her er grundforskningen med til at uddanne folk på området, fremhæver han.

"Vi drømmer alle om at lave det videnskabelige fodaftryk, men det er også tilfredsstillende at være dén, der har tilvejebragt mulighederne for de næste generationer."

Svækket tro på fremtid som forsker

Da N. Asger Mortensen havde gennemført sine studier og en ph.d., stod han pludselig i et dilemma. Ville han fortsætte forskerkarrieren, krævede det at flytte udenlands i lang tid.

"Mit hjerte bankede for forskning, men jeg mistede troen på en akademisk fremtid, fordi der var krav om international mobilitet. Det er en udfordring med en ægtefælle, der også har et aktivt arbejdsliv. I dag følger ægtefæller jo ikke bare med som små grå mus og gudskelov for det."

Han valgte et job i det private, men det var en svær beslutning. "Det var nok de hårdeste måneder i mit liv."

Forskerkarriere i det private

Stillingen hos Crystal Fibre førte dog hurtigt til forskning på højt internationalt niveau, hvor han studerede lys i nanostrukturer med det formål at lave optiske fibre (lyslederkabler). Tre år senere var han tilbage på Danmarks Tekniske Universitet og skrev højst utraditionelt en doktorafhandling på baggrund af sine resultater i industrien. Blot 30 år gammel. 

"Jeg har jo den her fandenivoldskhed i mig. Kravet om udlandsophold skulle ikke stoppe mig."

Hårdt at få afslag

N. Asger Mortensens fravalg af udlandsophold er ofte blevet problematiseret, når han har søgt de store forskningsbevillinger. Det på trods af et flot cv med internationale meritter. Fiaskoer og frustrationer viser cv'et ikke, men de er der:

"Det er hårdt at få afslag, for man investerer jo hele sin sjæl i de her ansøgninger. Der er altid lige en periode bagefter, hvor jeg skal mindes om, hvor det er, jeg finder glæden. Det er ikke i bevillingerne, men i forskningen."

Desto større var glæden for VILLUM Investigator-bevillingen og nu EliteForsk-prisen.

Selv en fysiker skal lade batteriet op

Der skal også kobles fra, og det sker bedst med familien over god mad og en livlig politisk diskussion. Selvom han har nørdet med fysik det meste af sit liv, skal der være tid til andet. Det blev ellers ikke prioriteret så højt i de yngre år:

"I gymnasiet værdsatte jeg ikke nok den gavebod af forskellige fag, jeg blev præsenteret for. Jeg ville gerne have snust lidt bredere, end jeg gjorde. Jeg kan jo i dag se værdien af dem for ens liv og et afbalanceret samfund."

Det er naturligvis ikke for sent at indhente det forsømte, supplerer han. Planen er da også snart at få det udenlandske forskningsophold. Hver ting til sin tid. 

Tekst af Jeff Jørgensen

Fødested og nuværende bopælskommune

Hillerød, Lyngby-Taarbæk

Fagområde

Fysik

Institution

University of Southern Denmark, Center for Nano Optics &  Danish Institute for Advanced Study

Kontaktoplysninger

Tlf.: +45 9350 7139, e-mail: namo@mci.sdu.dk

 

Senest opdateret 01. marts 2018