Eva Boxenbaum

Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak

Hvad sker der, når Airbnb, modernismens store arkitekter eller Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla sætter en bølge af forandringer i gang? Og hvorfor lykkes det kun ganske få ildsjæle at ændre samfundets måder at gøre ting på?

Det har professor Eva Boxenbaum fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS) sat sig for at finde svar på med sin forskning i institutionelle entreprenører. 

Når ildsjæle lykkes

Hendes forskning viser, at ildsjæle kan lykkes med at skabe forandringer, når de har gode strukturelle betingelser og:

”En masse energi til at skabe forandringer, evner til at mobilisere mange til at bakke op om idéen og blik for at koble projektet til ting, man generelt gerne vil på samfundsplan.”

Når Eva Boxenbaum fortæller om sin forskning, er hvert ord ladet med entusiasme. Hun lever for at gøre en forskel i sit felt.

”Jeg er dybt optaget af at kortlægge, hvad der gør store forandringer mulige. For der er stærke kræfter på spil. Kulturer, normer og institutioner er nogle kæmpe kræfter i os alle, der ikke lige er til at flytte på.

Altid nogen, der vil forandringer

Eva Boxenbaum har bl.a. undersøgt, hvordan ildsjæle bragte idéen om virksomheders sociale ansvar ind i organisationer i både Danmark og Quebec i Canada.

Selvom det enkelte menneske eller den enkelte organisation kun spiller en lille rolle i de store samfundsbølger, så er det en vigtig rolle at få kortlagt.

”Vi er så indlejret i samfundets normer, at vi burde være små marionetdukker i vores kulturelle univers. Alligevel er der altid nogen, der vil forandringerne,” siger hun og uddyber:
”Typisk er ildsjæle socialiseret et andet sted – i udlandet eller en anden type organisation. De har oplevet, at ting kan gøres radikalt anderledes, og de kan forestille sig alternativer, som kan løse nogle udfordringer i deres nuværende branche eller organisation.”

Forskningen viser også, at ildsjælene ikke kommer nogen vegne alene med deres idé. Det blev tydeligt i undersøgelsen af, hvordan modernismen forandrede byggeriet i store dele af den vestlige verden.

Ildsjælene Le Corbusier, Arne Jacobsen og deres idéer om helt ny arkitektur havde aldrig fået det enorme gennembrud uden stærke samfundskræfter, der ville sikre gode boliger til hele befolkningen efter krigen. Afgørende blev også det nye byggemateriale beton, så man kunne bygge mere og hurtigere for de samme penge.

"Ildsjæle kan lykkes med deres drømme om forandringer, når de har en masse energi til at skabe forandring, evner til at mobilisere mange til at bakke op om idéen og blik for at koble projektet til ting, man generelt gerne vil på samfundsplan.”

Betons store betydning

Nu undersøger Eva Boxenbaum og hendes team på CBS, hvordan offentlige biblioteker arbejder med social integration og via nybyggeri og andre kreative initiativer tilpasser sig samtiden. Det er endnu en byggeklods i deres arbejde med en robust model, der kan forklare de organisatoriske processer, som gør det muligt for ildsjæle at bidrage til store samfundsforandringer – uanset om det er #metoo, digitalisering eller byggeri.

Skaber selv forandringer

Forandringer har Eva Boxenbaums forskning også skabt inden for sit felt. Med en række internationale samarbejdspartnere har hun bidraget afgørende til at nuancere forståelsen af organisatoriske aktørers rolle i store samfundsforandringer.

”I begyndelsen syntes mange, at det var en elendig idé at interessere sig for organisatoriske aktører og deres rolle i samfundets udvikling. I feltet var man lige sluppet af med tendensen til at overgøre individets betydning for samfundets udvikling.”

Men i 2019 fik hun og hendes medforfattere prisen for den mest citerede artikel ti år efter publikationen fra et af feltets absolutte internationale toptidsskrifter. I løbet af et årti havde deres forskning bevist sig ekstremt relevant ved at sætte ord på, hvordan disruptive kræfter udvikles og påvirker institutioner og samfund.

Husk din flamme

Eva Boxenbaums vej ind i topforskning minder om de ildsjæle, hun undersøger. Et brev til Moder Teresa blev afgørende. Det gav i 1990 frivilligt job på det oprindelige hospice i Calcutta, og her blev hun dybt optaget af samspillet mellem ildsjæle, organisationer og kulturer i sundhedssektoren.

Det førte hende til Montreal i Canada, hvor hun studerede antropologi og socialt arbejde, og hun arbejdede som socialrådgiver, før hun blev forsker i organisationsteori på CBS.

Hendes råd til kommende forskere er derfor klart:

”Tag dig tid til de ting, der er vigtige for dig. Men lad det aldrig blive på bekostning af dit velbefindende. Flammen, det, man virkelig brænder for, må ikke blive slukket af pres og performance, for så kan det være det samme.”

Den opskrift lærte Eva Boxenbaum tidligt i karrieren, så døgnets 24 timer skal helst være fyldt med en masse andet end forskning. Førsteprioriteten er hendes tiårige søn. De er sammen en aktiv del af det dansk-franske miljø omkring Den Franske Skole på Frederiksberg. Også hygge med sønnens 14 fætre og kusiner og resten af deres kæmpefamilie samt teaterture og middage med veninderne er en vigtig del af hendes work-life-balance.