Per Borghammer

Inde bag panden hos os alle ligger hjernen. Den er ca. 1300 gram vanvittig kompliceret anatomi, kemi og fysiologi, og hjemsted for vores tanker og følelser. Den gør os til dem, vi er, og er fortsat et af de største mysterier inden for videnskaben.

Per Borghammer tænker på hjernen hver eneste dag, og det har han gjort, stort set siden han begyndte på medicinstudiet.

- Jeg har altid været drevet mod de store spørgsmål i livet og blev på medicinstudiet hurtigt interesseret i hjernen og fænomenet bevidsthed. Det er dybt fascinerede, at vi stadig overhovedet ikke aner, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller han.

Indblik i den levende hjerne

Per Borghammer er 47 år, professor i nuklearmedicin og neurovidenskab ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Her begyndte han også sin forskning i hjernesygdomme umiddelbart efter medicinstudiet, da han fik mulighed for en ph.d. i Parkinsons sygdom ved den tværfaglige hjerneforskningsinstitution PET-centret i Aarhus.

Centret er specialiseret i PET-scanninger med nuklearmedicinske sporstoffer. Scanningen kan danne billeder af, hvordan de biologiske processer fungerer i for eksempel hjerne, tarme og andre organer, som ellers er vanskelige at undersøge.

- Da jeg begyndte ved PET-centret, var hjernescanninger stadig en relativt ny teknologi, og jeg så med det samme et kæmpepotentiale. Jeg har aldrig set mig tilbage siden, siger Per Borghammer og uddyber:

- For mig er det utrolig givende at arbejde med en virkelig alvorlig og kompliceret sygdom som Parkinsons, hvor der er et kæmpe behov for forskning for at finde en behandling, der kan stoppe sygdommen. Det har vi jo ikke i dag.

Helt nye forståelser af Parkinsons

Potentialerne ved at kunne se ind i den levende hjerne og andre organer har Per Borghammer virkelig grebet. Han er i dag internationalt anerkendt for sin banebrydende Parkinsons-forskning.

- I det 20. århundrede troede man, at Parkinsons sygdom hovedsageligt var en dopaminsygdom, men i dette århundrede er vi blevet meget klogere. Det var nærmest en revolution i feltet, da vi indså, at Parkinsons i stedet er en proteinsammenklumpningssygdom, som involverer hele centralnervesystemet og endda det perifere nervesystem i tarmen, i huden, i hjertet og så videre, forklarer han og siger:

- Det har vist sig, at kernen i både Parkinsons og Alzheimers er problemer med proteinklumper, så de to sygdomme har langt mere til fælles, end vi troede.

Per Borghammer har bidraget til nybruddet i Parkinsons-feltet ved at udvikle den første scanningsmetode til at kunne måle skader i tarmens nervesystem på mennesker. Det fik han den europæiske forskningspris Marie Curie Award for i 2014.

Hans forskningsgruppe var den første i verden til at vise, at der kan findes Parkinsons-proteinklumper i tarmen op til 20 år før, at Parkinsons-diagnosen bliver stillet. Gruppen bidrog også til at påvise, at kirurgisk overskæring af vagusnerven, der forbinder hjerne og tarm, nedsætter risikoen for Parkinsons sygdom med 50 procent.

Internationale samarbejder

Gennem disse fund og nogle af de mest avancerede scanningsstudier i verden inden for Parkinsons har Per Borghammer og hans forskningsgruppe haft afgørende betydning for forståelsen af sygdommen ved at forklare Parkinsons som en todelt sygdom, som efter al sandsynlighed opstår i tarmen hos nogen patienter og inde i hjernen hos andre. Det er vigtig viden med henblik på at kunne opdage Parkinsons tidligere.

Per Borghammers resultater publiceres i internationale toptidsskrifter, han er en efterspurgt foredragsholder på førende konferencer inden for hjernesygdomme og samarbejder med partnere i bl.a. Japan, Finland, Tyskland, England, Canada og Italien.   

Hans forskning er også vigtig i forhold til behandling og forebyggelse af hjernesygdomme i fremtiden, der lige nu står på tærsklen til et gennembrud. For nylig har flere kliniske forsøg med antistof-behandling vist, at det er muligt at bremse Alzheimers.

Håb forude

Hos Per Borghammer vækker det optimisme:

For første gang i menneskehedens historie ser det ud til, at vi kan bremse en af disse hjernesygdomme. Det antyder, at vi har fat i noget med vores nye forståelser af Parkinsons og Alzheimers. Hvis antistof-behandling virker på Alzheimer, hvorfor skulle det så ikke virke på Parkinsons?

Han understreger dog, at der er et stykke vej, før man kan have behandling klar, der kan hjælpe de forskellige grupper af Parkinsons-patienter.  

Måske netop på grund af Per Borghammers mangeårige arbejde med en alvorlig sygdom har han i hverdagen fokus på de ting, der giver mest glæde.

Som forskningsleder lægger han vægt på at opbygge en god og harmonisk forskningsgruppe, hvor teamwork er det allervigtigste. Når han har fri, prioriterer han tid med familien og sine mange interesser som tæller for eksempel brætspilsaftener med venner, populærvidenskabelige bøger, sci-fi-romaner og kurser i japansk.