JRC's mission
Som Europa-Kommissionens in-house videnskabstjeneste har Joint Research Centre til opgave at yde uafhængig, evidensbaseret videnskabelig og teknologisk support til EU’s politikdannelse hele vejen gennem den politiske cyklus.
I tæt samarbejde med politiske generaldirektorater adresserer JRC centrale samfundsmæssige udfordringer. Samtidig arbejder JRC for øget innovation gennem udvikling af nye metoder, værktøjer og standarder og videregiver sin know-how til medlemslandene, den videnskabelige verden og internationale partnere.
Nøgleprioriteter
- Miljø og klimaændring
- Energi og transport
- Landbrug og fødevaresikkerhed
- Sundhed og forbrugerbeskyttelse
- Informations- og kommunikationsteknologi
- Sikkerhed (herunder atomar sikkerhed).
JRC's samarbejde
JRC samarbejder med et stort antal offentlige og private organisationer, forskningscentre, universiteter, virksomheder, branchesammenslutninger og myndigheder i hele Europa.
JRC har opbygget succesrige partnerskaber under EU’s rammeprogrammer og har også et stort antal samarbejdspartnere uden for EU, herunder internationale organisationer.
JRC's syv institutioner
JRC består af syv forskningsinstitutioner på fem forskellige steder i Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Spanien, der råder over en lang række laboratorier og enestående forskningsfaciliteter. Samarbejdet med JRC giver partner-organisationernes forskere adgang til mange af disse faciliteter.
- IES - Institut for miljø og Bæredygtighed, Ispra, Italien
- IPSC – Institut for Beskyttelse af Borgerne og Borgernes Sikkerhed
- IRMM – Institut for Referencematerialer og –målinger, Geel, Belgien
- ITU – Institut for Transurane Elementer, Karlsruhe, Tyskland
- IHCP – Institut for Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, Ispra, Italien
- IET – Institut for Energi og Transport, Petten, Holland
- IPTS – Institut for Teknologiske Fremtidsstudier, Sevilla, Spanien
JRC i tal
JRC har cirka 2.700 ansatte fra hele Europa. Det årlige budget er på 330 mio. euro (ca. 2,5 mia. kr.)