Gå til indhold

Nyt EU budget på 16 milliarder euro til nyt samlet rumprogram

Rumteknologi, rumdata og rumtjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag. Det nye rumprogram vil investere mere i rumaktiviteter og vil i højere grad tilpasses de nye behov og teknologier, og samtidig styrke Europas adgang til rummet.

Den 6. juni 2018 fremlagde EU-Kommissionen forslag til et nyt EU-rumprogram for 2021-2027 med et budget på 16 mia. euro. Det er en stigning til EU's rumaktiviteter på omkring 3 mia. euro fra perioden 2014-2020.. Forslaget lægger op til en sammenlægning af alle eksisterende og nye rumrelaterede programmer og aktiviteter i ét program. Programmet indeholder EU’s tre store flagships programmer; Copernicus, Galileo og EGNOS. Derudover kommer to nye programmer til; SST og Govsatcom.

Copernicus er EU’s jordobservationssystem, som består af en række komplekse systemer, der indsamler data om Jorden via. satellitter og sensorer på Jorden. Copernicus giver den europæiske befolkning, virksomheder og beslutningstagere oplysninger om, hvordan planeten og klimaet forandrer sig.

Galileo er EU’s globale satellitnavigationssystem, og er en version af det amerikanske GPS-system. Galileo er mere nøjagtig end GPS-systemet, da den har en realtidspositionering på 1 meter eller mindre. I 2020 vil i alt 30 satellitter stå klar. Den første Galileo tjeneste blev igangsat i 2016.

EGNOS er EU’s tjeneste til forbedring af nøjagtigheden og pålideligheden af GPS-signaler. EGNOS kan præcisere GPS-signaler helt ned til 2 meter, i stedet for de 10 meter, som GPS-signalet normalt giver

De to nye programmer SSA (Space Situational Awareness), der har til formål at overvåge og spore objekter i kredsløb om jorden samt Govsatcom, som er statslig satellitkommunikation, der skal sikre, at medlemsstaterne får en pålidelig og omkostningseffektiv adgang til sikker satellitkommunikation, bliver også en del af fusionen.

Kommissionens forslag indeholder derudover også en stigning i det samlede budget til rumaktiviteter. Budgettet øges til 16 milliarder euro for at sikre og bevare EU’s førerposition i rummet frem mod 2020. Det er en nødvendig stigning i udgifterne for at kunne holde opretholde Galileo og Copernicus, når de først er fuldt ud etableret samt for at udvikle næste generation af programmerne.

Herfra går forhandlingerne mellem de forskellige medlemslande og EU-Kommissionen i gang. Det er et forløb, som allerede er startet i Bruxelles og forhandlingerne kommer forventeligt til at foregå året ud, med ønske om at nå til enighed inden det næste Europaparlamentsvalg i maj 2019. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 28. november 2022