Gå til indhold

EUSPA og Naviair indgår samarbejde om etablering af Galileo Search and Rescue jordsegment i Grønland

EUSPA og Naviair har underskrevet en samarbejdsaftale om placering af et Galileo Search and Rescue (SAR) jordsegment. Segmentet vil styrke SAR-dækningen omkring Grønland og i Europas periferi.
Naviair.JPG
Greenland icebergs. Photo: I. Joughin / ESA

EUSPA og Naviair samarbejder om Galileo Search and Rescue Service i Grønland for at øge sikkerheden i EU.

European Union Agency for the Space Programme (EUSPA) og Naviair har underskrevet en samarbejdsaftale om at styrke overvågningskapaciteten for Galileo Search and Rescue (SAR) Service. Samarbejdet omfatter etablering af et ny jordsegment i Grønland for at øge redundansen og sikkerheden i Den Europæiske Union.

SAR/Galileo-komponenten spiller en afgørende rolle i detekteringen af nødsignaler som en del af det internationale Search and Rescue Cospas-Sarsat-program. Nu vil Naviair bidrage ved at være vært for en SAR/Galileo Reference Beacon (REFBE) i Grønland nær Kangerlussuaq-lufthavnen.

Med sin placering i nærheden af Kangerlussuaq-lufthavnen i Grønland vil jordsegmentet bidrage til bedre og mere pålidelig SAR dækning, især i Europas periferi, herunder i Grønland. EUSPA fremhæver i etableringen af jordsegmentet som en ”præcedens for fremtidige partnerskaber, som tydeligt eksemplificerer ånden af internationalt samarbejde, som driver eftersøgnings- og redningsindsatsen på verdensplan”.

Det nye jordsegment forventes at være operationelt i fjerde kvartal af 2023 og vil vil bidrage til at sikre en mere robust og pålidelig SAR/Galileo Service til fordel for sikkerheden og trygheden inden for EU.



Kontakt

Christian Agger Autzen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 95 27
Email: cagg@ufm.dk