Gå til indhold

Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner til dataindsamling

Formålet med infrastrukturen er at fremme anvendelsen af droner og droneteknologi

Formål:

Formålet med infrastrukturen er at fremme anvendelsen af droner og droneteknologi. Dels ved at videreudvikle droneteknologien. Dels ved at bruge luftbåren teknologi til forskningsopgaver i natur, landbrug, miljø, trafik og transport. Og endelig ved at uddanne droneoperatører. 

Overordnet ledes infrastrukturen af en styregruppe bestående af repræsentanter for hver af de deltagende universiteter, som træffer større beslutninger om infrastrukturens drift og udvikling. Den generelle koordinering af infrastrukturens aktiviteter på tværs af deltagerinstitutionerne er placeret hos Brad Beach, der er leder af Syddansk Universitets Dronecenter. 

Derudover er infrastrukturen organiseret omkring tre spor med hver sin decentrale styring. Udviklingssporet er placeret på Syddansk Universitets dronecenter under ledelse af Brad Beach, integrationssporet er placeret på AAU under ledelse af Anders La-Cour Harbo og anvendelsessporet ledet af Ulrich Bay Gosewinkel fra AU.

 Værtsinstitution: Syddansk Universitet

Øvrige deltagere: Aarhus Universitet, Aalborg Universitet; Københavns Universitet, Danmarks Teknisk Universitet

Adgang: Brugere opnår adgang ved online ansøgning. Adgangen godkendes, hvis brugeren opfylder en række kriterier. 

Brugerbetaling: Ja, på hele infrastrukturen for udvalgte målgrupper

Primære målgruppe: Værtsinstitutionernes egne forskere inkl. Ph.d.-studerende

Udbudte services: Bemanding til vejledning, kurser i brugen af forskningsinfrastrukturen og dens værktøjer samt adgang til data

Øvrige informationer:

  • Bevillingsår: 2016
  • Bevillingsbeløb fra UFM: 30.000.000 kr. 
  • Første år i fuld drift: 2019
  • Fagområde: Energi, Klima & Miljø
  • Type: Distribueret

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. januar 2022