Svar:
Når offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder indgår aftaler om forskning, beror det på en konkret forhandling, hvordan der skal forholdes med rettighederne til de opfindelser, som projektet måtte generere. Som tommelfingerregel gælder, at
- Jo større andel af omkostningerne, som en privat virksomhed betaler, desto større kontrol kan virksomheden forvente at få over projektets resultater.
- Jo tættere projektet befinder sig på det kommercielle marked, desto større andel af omkostningerne må den private virksomhed forvente at betale.
Når forskningsinstitutioner sælger en given forskningsydelse på markedsvilkår, og virksomheden betaler de fulde projektomkostninger, kan virksomheden forvente, at ejerskabet til de immaterielle rettigheder, der er resultater af forskningsydelsen, overføres til den private virksomhed uden særskilt betaling.
Når forskningsinstitutionen og den private virksomhed dækker projektudgifterne i fællesskab, vil hver part i projektet som udgangspunkt eje retten til egne opfindelser. Hvis virksomheden ønsker at erhverve eller udnytte institutionens rettigheder, må betingelserne for dette fastsættes nærmere i samarbejdsaftalen.
Se også spørgsmålet: