Aftaler om IPR (immaterialle rettigheder) er af central betydning for at sprede og udnytte viden og opfindelser fra den offentlige forskning i erhvervslivet. Desuden er de ofte en forudsætning for at indgå samarbejder mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.
Under arbejdet i regeringens globaliseringsråd blev det påpeget, at parterne ofte finder det besværligt at indgå aftaler om IPR. På denne baggrund har regeringen i sin globaliseringsstrategi lanceret følgende initiativ:
"Når der indgås aftaler om samarbejde om forskning mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, skal det være lettere at få aftaler om immaterielle rettigheder på plads. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil i samarbejde med forskningsinstitutionernes og erhvervslivets organisationer udarbejde en række vejledende aftalemodeller for forskellige typer af forskningssamarbejde."
Ansvaret for initiativet er efterfølgende overdraget fra Videnskabsministeriet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Regelgrundlaget
Det juridiske grundlag for FoU-samarbejde mellem universiteter og private virksomheder er givet i en række forskellige love og regelsæt.
I januar 2005 udsendte Videnskabsministeriet vejledningen "Retningslinier for universiteternes forskningssamarbejde med private virksomheder", der sammenfatter gældende ret på området.
Det fremgår her, at universiteternes FoU-samarbejde med erhvervslivet på én gang skal ses i sammenhæng med:
- Universitetsloven.
- Forskerpatentloven.
- Loven om teknologioverførsel.
- Konkurrenceloven.
- EF-traktatens regler om statsstøtte.
- Udbudsreglerne.
- Finansministeriets budgetvejledning.
- Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse.
- Videnskabsministeriets Retningslinier for offentlighed om privat finansiering af forskning ved statslige forskningsinstitutioner.
Det er altså dette samlede regelkompleks, som danske universiteter skal lægge til grund, når de indgår samarbejdsaftaler med private. For så vidt angår patenterbare opfindelser fra den offentlige forskning er ejerskabet til IPR reguleret i forskerpatentloven.
Forskerpatentloven fastslår, at offentlige forskningsinstitutioner har krav på at overtage retten til de opfindelser, som de ansatte har gjort som led i ansættelsen. Tilsvarende har institutionerne ophavsretten til edb-programmer.
Heraf følger samtidig, at det er institutionerne, der står som samlet aftalepart, når der skal indgås aftaler om overdragelse af IPR til tredjemand. Ved overdragelse forstås her såvel overdragelse af ejendomsretten (fx salg af patenter) som overdragelse af udnyttelsesretten til IPR (fx i form af licensaftaler).
Specielt ved projekter, der gennemføres i samarbejde med eller helt eller delvis finansieres af en ekstern part, åbner forskerpatentloven mulighed for, at institutionen på forhånd kan indgå aftale om overdragelse af fremtidige IPR.
Udover dette er der ikke i forskerpatentloven fastsat nærmere bestemmelser for ejerskab og overdragelsen af IPR i forbindelse med FoU-samarbejde. For aftaler om overdragelse af IPR gælder der således aftalefrihed, dog med de begrænsninger, der følger af statsstøtte- og konkurrenceregler, universitetslov m.v.
Problemkatalog
Eksistensen af et "frit forhandlingsrum" fremhæves af alle parter som en helt nødvendig forudsætning for indgåelsen af aftaler om IPR. Omvendt er det også opfattelsen, at netop håndteringen af denne aftalefrihed i mange tilfælde giver anledning til komplikationer.
Via konsultation med erhvervslivets og institutionernes organisationer har Forsknings- og Innovationsstyrelsen identificeret en række problemkomplekser, der af interessenterne udpeges som særligt relevante for indgåelsen af aftaler om IPR:
- Fortolkning af retsgrundlaget. Herunder navnlig usikkerhed og divergerende fortolkninger af danske og internationale konkurrence- og statsstøtteregler i relation til overdragelse af IPR fra offentlig forskning.
- Interesseafvejning i aftaler om IPR. Aftaler om ejerskab og udnyttelse af IPR bør stå i rimeligt forhold til parternes respektive bidrag og strategiske interesser i udnyttelsen af vedkommende IPR. Det kan imidlertid være vanskeligt at kvantificere parternes bidrag og afveje de strategiske interesser.
- Forventningsafstemning og prissætning af IPR. IPR fra den offentlige forskning skal som udgangspunkt overdrages til markedspris, hvis der er medgået offentlige midler til forskningen. Det er imidlertid mindre klart, hvordan man kan vurdere det fremtidige marked og de krævede omkostninger ved kommercialisering af meget umodne opfindelser.
- Administrative procedurer ved aftaleindgåelsen. Interne godkendelsesprocedurer og samspillet med eksterne advokater kan medføre, at indgåelsen af aftaler om IPR trækkes unødigt i langdrag.
- Kendskab til eksisterende hjælpeværktøjer. Indtrykket er, at mange virksomheder savner kendskab til eksisterende vejledninger og lignende hjælpeværktøjer i forbindelse med aftaler om IPR.
Formål og opgaver
I fortsættelse af regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at lette indgåelsen af aftaler om IPR mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder.
Arbejdsgruppen har til opgave:
- At beskrive de særlige hensyn og begrænsninger, der følger af regler i EU og Danmark om konkurrenceforvridende statsstøtte, offentligt udbud, teknologioverførsel, offentlighed, opfindelsers patenterbarhed, offentlige budgetter og budgetkontrol samt eventuelle andre regler af betydning for aftalerelationer mellem offentlige institutioner og private virksomheder.
- At fremkomme med forslag til forenkling af godkendelsesprocedurerne forud for aftaleindgåelsen mellem en forskningsinstitution og en virksomhed.
- At udarbejde vejledende modelaftaler for forskellige typer af forskningssamarbejde og finansieringsmodeller.
At udarbejde en forklaringsmanual til modelaftalerne med konkrete eksempler på forhold, der kan føre til valg af én model frem for en anden. - At angive konkrete eksempler på prisfastsættelse anvendt i hidtidig praksis ved overdragelse til eje eller licensering af IPR.
- At anbefale metoder og fremgangsmåder til udbredelse af kendskabet til de modelaftaler, forklaringsmanual m.v., der bliver resultatet af gruppens arbejde.
Dansk Industri og Rektorkollegiet har tidligere i samarbejde udgivet rapporten "Kontrakter, kontakter og kodeks – Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder". Det aktuelle initiativ skal ses som en naturlig videreførelse og udbygning af dette samarbejde.
Opbygning af kompetencer inden for kommercialisering af forskning ved danske forskningsinstitutioner og virksomheder spiller en væsentlig rolle for indgåelsen af IPR-aftaler. Denne problematik håndteres imidlertid i andet regi og vil derfor ikke indgå i det aktuelle initiativ. Tilsvarende har arbejdsgruppen ikke til opgave at evaluere eller rådgive om ændringer i det eksisterende regelgrundlag eller de institutionelle strukturer på området.
Organisering og arbejdsplan
Arbejdsgruppen består af eksperter fra virksomheder og forskningsinstitutioner med praktisk erfaring fra arbejde med IPR-aftaler. Arbejdsgruppen ledes af en formand udpeget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Gruppens øvrige medlemmer udpeges af Rektorkollegiet (fire delt.), Sektorforskningens Direktør-kollegium (to delt.), Dansk Industri (fire delt.) og Landbrugsraadet (to delt.).
Herudover kan arbejdsgruppen og/eller Forsknings- og Innovationsstyrelsen på ad hoc-basis invitere eksterne kompetencepersoner. Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Skriftligt materiale udarbejdes i samspil mellem sekretariatet og arbejdsgruppens medlemmer. Styrelsen kan i denne forbindelse hente juridisk assistance fra Kammeradvokaten, og udvalgsformanden har mulighed for faglig assistance fra eget sekretariat.
Arbejdet forventes at forløbe i to etaper af ét års varighed. Der påregnes afholdt cirka fem møder årligt. Første etape fra august 2006 til juni 2007 skal i første omgang primært resultere i en opdatering og (re)lancering af eksisterende hjælpeværktøjer.
Anden etape fra august 2007 til juni 2008 skal om muligt resultere i udarbejdelse af en samlet IPR-værktøjskasse med integration af eksisterende og nye hjælpeværktøjer. Arbejdsgruppen fastsætter herudover selv sin egen arbejdsplan.
Økonomi
Forsknings- og Innovationsstyrelsen finansierer udgifterne ved initiativets gennemførelse. Dog har styrelsen ikke mulighed for at dække deltagerudgifter for medlemmer udpeget fra organisationsside.