Gå til indhold

Viden- og erhvervsklynger

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse finansierer i fællesskab klyngeprogrammet ”Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024”. Der er udpeget 14 klynger inden for Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder.
Kontakt
Pernille Lindberg
Souschef
Tlf.: +45 72 31 78 32
Email: peli@ufm.dk
Charlotte Rohlin Bastrup
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 79 01
Email: CRO@ufm.dk

Klyngeorganisationerne løfter innovationshøjden hos danske virksomheder

Formålet med klyngeprogrammet er at styrke virksomheders og særligt små og mellemstore virksomheders produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden mellem virksomheder og videninstitutioner, herunder godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS’er), samt andre aktører inden for de relevante erhvervs- og teknologiområder. Klyngernes kerneopgave er at understøtte aktiviteter, der fremmer samarbejde om innovation, herunder videnbaseret innovation, mellem virksomheder og med forsknings- og videnmiljøer samt andre aktører i hele deres økosystem. Klyngeorganisationerne skal dermed styrke det samlede økosystems mulighed for at øge virksomhedernes innovationskraft.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse finansierer videnbaserede og erhvervsrettede klyngeaktiviteter i regi af de 14 erhvervsklynger. Det forventes, at klyngerne tilvejebringer yderligere finansiering til innovationsfremmende aktiviteter fra virksomheder, fonde mv.

Senest opdateret 01. oktober 2020