Gå til indhold

Kan alle frit søge de europæiske partnerskaber (co-funded partnerships), som er udbudt i arbejdsprogrammet for Klima, energi og mobilitet?

Nej. De europæiske partnerskaber kan udelukkende søges af forskningsfinansierende organer i EU (f.eks. Innovationsfonden i DK) eller af myndigheder/ministerier (med tilknyttede forskningsinstitutioner) som i fællesskab - og med tilskud fra EU - vil finansiere forskning og innovation inden for et givent område (enten in cash eller inkind).

Alt efter partnerskab vil de forskningsfinansierende organer efterfølgende lave koordinerede opslag, som kan søges af offentlige og private aktører. Man kan typisk finde information om disse opslag på de nationale forskningsfinansierende organers hjemmesider i årene efter, partnerskabet har været udbudt i arbejdsprogrammet for Klima, energi og mobilitet.