Gå til indhold

Nye lægemidler uden bivirkninger – Mode of Action by Chemical Proteomics

Konsortiet skal tilvejebringe en teknologi, der kan benyttes til at afdække lægemidlers virkningsmåde og eventuelle bivirkninger i den tidlige udviklingsfase. Kortere og mere effektive udviklingsprocesser vil styrke de danske bioteknologiske virksomheders konkurrenceevne

Budget: 37 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 13,5 mio. kr.

Konsortiet sigter på udvikling af en bred anvendelig teknologi, som skal benyttes i forbindelse med undersøgelser af lægemidlers virkningsmåde og bivirkningspotentiale i den tidlige udviklingsfase – drug discovery fasen.

Teknologien skal benyttes til identifikation af lægemidlers protein targets og fejl-targets. Hvis target for en sygdomsbehandling og de tilhørende fejl-targets kan identificeres på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen, vil det være muligt at fra-sortere lægemiddelkandidater, der sandsynligvis vil blive forkastet i de kliniske studier, fordi de udløser bivirkninger. Identifikation af targets vil gøre det muligt at foretage ændringer på lægemidlet, således at bindingen til target forbedres.

Den nye viden, som udvikles i konsortiet vil ikke blot effektivisere og forkorte processerne omkring udvikling af nye lægemidler til fordel for virksomhedernes konkurrenceevne, men også forkorte perioden fra opdagelse til godkendelse af et lægemiddel, og hermed medvirke til at nye og bedre lægemidler bliver hurtigere tilgængelige på markedet til fordel for forbrugerne.

Den teknologi, der udvikles i konsortiet, forventes også at kunne benyttes i andre end medicinske sammenhænge – eksempelvis i fødevareindustrien.

Konsortiets deltagere

Virksomheder:
Rheoscience A/S
LEO Pharma A/S
TopoTarget A/S

Forskningsinstitutioner

Syddansk Universitet, Institut for biokemi og molekylærbiologi

Teknologiske serviceparter

Teknologisk Institut

Kontaktperson

Projektleder Hans Christian Beck, Teknologisk Institut, Telefon 7220 1900, E-mail: hans.christian.beck@teknologisk.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 06. december 2021