Gå til indhold

Innovation gennem bedre skattekreditter

I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter gennemført i Danmark. Bedre og mere ambitiøse skattekreditter vil gavne innovationen i dansk erhvervsliv.

Indsendt af

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Resumé

Bedre og mere ambitiøse skattekreditter vil gavne innovationen i dansk erhvervsliv. I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter gennemført i Danmark. Skattekreditterne fungerer således, at virksomheder kan modtage 25 % retur fra staten af de første 5. mio. kr. i deres årlige underskud, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg.

Midlerne udbetales i året for aflevering af virksomhedernes selvangivelse og ikke straks, når det konstateres. Der er ingen begrænsning på størrelsen af de virksomheder, der kan modtage skattekreditter.

Udfordring og muligheder

Udfordringen for det danske vækstlag, der skal skabe morgendagens innovative virksomheder er, at de virksomheder, som fx business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, typisk har ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen.

Et datterselskab i en overskudsgivende koncern har slet ikke de samme bekymringer, når de skyder penge i at udvikle nye innovative produkter. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsdækkende aktiviteter i koncernen.

Med forbedrede og mere ambitiøse skattekreditter som en del af Danmarks innovationsstrategi vil vi kunne sikre lighed mellem store og små virksomheder. Derfor bør loven ændres.

Målsætning

Målsætningen med forslaget er, at få en langt mere tilstrækkelig ordning på banen. Her kan man blandt andet søge inspiration fra Storbritannien, hvor en udvidet ordning har fungeret i en årrække. Hovedtrækkene i den engelske ordning er, at der maksimalt opnås yderligere fradrag på GBP 7,5 mio. pr. forsknings- og udviklingsprojekt. Derudover er den kontante udbetaling maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år. Ordningen gælder kun for små og mellemstore virksomheder.

Den nye danske ordning skal tillige indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på samme måde som med negativt momstilsvar og ligeledes med samme tilsyn som med moms.

Innovationsbehov

DVCA foreslår, at der i innovationsstrategien indgår en ambition, at ordningen for skattekreditter forbedres. Vi foreslår, at man fra politisk side vælger at fremsætte et forslag, der er i stil med det britiske. Vi foreslår, at de videntunge virksomheder i SME segmentet få kan den skattemæssige værdi af underskud betalt tilbage fra staten i takt med, at de opbygges. Det foreslås, at det maksimale udbetalte beløb sættes til 12,5 mio. kr. årligt.

Effekter og potentialer

KPMG har beregnet konsekvenserne af loven for statskassen. Her er konklusionen, at ordningen vurderes at koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt. Kun 100 mio. kr. mere end den nuværende ordning.

Der er altså mulighed for at tidoble skattekreditterne i Danmark for det dobbelte beløb, hvis man begrænser skattekreditterne til SME-segmentet. Medtages dette forslag i en kommende innovationsstrategi sættes der for alvor streg under, hvor vigtige de små- og mellemstore virksomheder til at drive innovationen og jobskabelsen i Danmark.