Indsendt af
Resumé
En fokuseret innovationsindsats skal i et bredt samfundspartnerskab udvikle og implementere økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger, som i de kommende år kan reducere dansk skibsfarts udledning af CO2 med 20 procent i 2020 og 30 procent i 2025. For NOx skal reduktionen være 80 procent i 2016 mens SOx skal reduceres med 98 procent i 2015 pr. fragtet enhed/kilometer. Samtidig skal indsatsen give et markant bidrag til at styrke konkurrenceevne samt skabe nye markedsmuligheder – og i sidste ende vækst og beskæftigelse – for danske virksomheder.
Udfordring og muligheder
I dag transporteres 90 procent af verdens gods på skib. Dansk søfart spiller en betydelig rolle på den globale scene, da den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10 procent af verdenshandelen målt på værdi. Skibsfart er kendetegnet ved at være den mest klimavenlige transportform målt på transporteret godsmængde pr. kilometer, og danske rederier er i international sammenligning langt fremme i forhold til grøn omstilling.
Sammenlignet med 2008 er CO2-udledningen således reduceret med ca. 20 procent, og effektiviteten er generelt øget. Men det er stadig en stor udfordring at gøre driften mere bæredygtig og dermed mindske industriens klimapåvirkning. I kraft af at danske rederier kontrollerer en stor del af den globale handelsflåde udgjorde CO2-udledningen fra danske rederier i 2010 38 mio. tons, hvilket svarer til 78 procent af hele den danske udledning af CO2 samme år.
Det er en væsentlig udfordring til stadighed at fremme økonomiske og miljømæssigt forbedrede og bæredygtige løsninger. Det gælder både i forhold til forskning, innovation og uddannelse – og det gælder i forhold til international regulering på området.
Internationalt har Danmark længe i FN’s maritime organisation (IMO) arbejdet aktivt for at skabe bindende og global regulering med henblik på at mindske skibsfartens røggas emissioner. Arbejdet har foreløbig resulteret i, at IMO har opstillet følgende regulering for nye skibe bygget efter 1. januar 2015: 10 procent reduktion af CO2 udslip per transportarbejdeenhed (tons x sømil), efter 1. januar 2020: 20 procent reduktion af CO2 udslip per transportarbejdeenhed samt efter 1. januar 2025: 30 procent reduktion af CO2 udslip per transportarbejdeenhed. Allerede per 1. januar 2013 må nye skibe ikke overskride en vedtaget grænseværdi for CO2 udslippet og det er i forhold til denne grænseværdi de nævnte procentsatser vil gælde.
For udslip af NOx har IMO også vedtaget krav, som betyder at NOx udslippet per transportarbejdeenhed skal reduceres med 80 procent i 2016 mens SOx udslippet i 2015 skal reduceres med 98 % i forhold til udslippet i dag.
Det indebærer overordnet, at der stilles skrappe krav til udledningen af skibes røggasemissioner.
Danske rederier er internationalt førende, når det gælder om at minimere belastningen af miljø og klima. Branchen arbejder for at fastholde og udbygge denne position og støtter en effektiv international håndhævelse af skrappe miljø- og klimakrav.
Samtidig indeholder en indsats inden for grøn skibsfart også store muligheder for industrivirksomheder på det martime område, såvel som for miljø- og energiteknologiske virksomheder – alle områder, hvor der er danske styrkepositioner i erhvervsliv såvel som på videninstitutioner.
Målsætning
Målet er, at udvikle og implementere økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger, som i de kommende år kan reducere dansk skibsfarts udledning af CO2, NOx og SOx med henholdsvis 30, 80 og 98 procent pr. fragtet enhed/kilometer.
Innovationsbehov
Der er behov for en række forskelligartede og samtidige indsatser fra en bred kreds af såvel offentlige som private interessenter. Det drejer sig bl.a. om rederier, maritim industri, miljø- og energiteknologiske virksomheder, private fonde, brancheorganisationer, Søfartsstyrelsen, universiteter, GTS-institutter og maritime uddannelser.
Realisering af målet er forbundet med en række innovationsbehov inden for bl.a.
- Effektive energianlæg for skibe, herunder videreudvikling af eksisterende teknologier, anvendelse af biobrændstoffer, naturgas og brændselsceller, systemer til genanvendelse af varmeenergien i udstødningsgassen samt fremdrivningsanlæg bestående af kombinerede gas- og dampturbiner.
- Røggas rensningsteknologier.
Indsatsen, som kunne organiseres som partnerskaber mellem de forskellige aktører, vil have en tidshorisont på omkring 4 år. Der skal trækkes på hele kæden fra forskning til udvikling, demonstration, innovation, videnspredning og uddannelse. Videnspredning, uddannelse og træning er eksempelvis vigtigt for effektiv udnyttelse af nye teknologier og muligheder.
Studerende skal så vidt muligt aktivt involveres, og de nye teknologier, der udvikles bør integreres i bl.a. de maritime uddannelsers undervisning, så de studerende sættes i stand til at bidrage til udvikling af nye økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger og processer.
Realiseringen af målet er også forbundet med behov for fokus på effektiv implementering af international regulering på det maritime område.
Der eksisterer allerede i dag et godt samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og viden- og uddannelsesinstitutioner, men potentialerne for stærke samfundspartnerskaber på området er ikke udtømte og et øget samfundspartnerskab i stor skala på området vil kunne skabe markante resultater i hele det maritime erhverv i bredeste forstand (Det Blå Danmark).
Forudsætninger
Dansk erhvervsliv har styrkepositioner inden for skibsfart, skibsteknologi samt miljø- og energiteknologi. Igennem det seneste årti har området udviklet sig kraftigt med en fordobling af handelsflådens størrelse, og danske rederier transporterer omkring ti procent af verdenshandlen.
Skibsfarten er samtidig drivkraft og omdrejningspunkt for Det Blå Danmark, der beskæftiger op mod 115.000 mennesker, og også rummer virksomheder inden for maritimt udstyr, serviceindustri og teknologi. På de danske vidensinstitutioner findes der desuden stærke vidensmiljøer inden for bl.a. skibs- og energiteknik, avancerede hydrodynamiske beregningsmodeller og røggas emissionsforhold.
Effekter og potentialer
Større dansk maritim know how vil medføre forbedret international konkurrenceevne. Danmark vil kunne fastholde sin internationale styrke med hensyn til udvikling af nye regler og beregningsmetoder.
Appendiks
Eksempel på partnerskaber samt emneområder inden for motorteknologi
(kilde: DTU/MEK)
