Gå til indhold

Bæredygtigt byggeri som afsæt for industriel økologi

Formålet med projektet er at skabe basis for udvikling og national produktion af integrerede og intelligente ”systemleverancer” indenfor byggeriet med fokus på løsninger, der møder kriterier for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

Indsendt af

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Resumé

Formålet med projektet er at skabe basis for udvikling og national produktion af integrerede og intelligente ”systemleverancer” indenfor byggeriet med fokus på løsninger, der møder kriterier for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

Dette skal ske gennem produktudviklingsforløb i tætte offentlig/private partnerskaber (OPP), der inddrager en bred vifte af aktører i både udvikling, organisering, produktion og fremtidig afsætning af disse produkter. En sådan produktion  kan bidrage til at fastholde og skabe  arbejdspladser i Danmark og sikre en bedre kvalitet af de konkrete produktløsninger og af byggeriet som helhed.

Udfordring og muligheder

Det stigende krav om miljømæssigt bæredygtige løsninger, der tager hensyn til menneskets økologiske fodaftryk på planeten, inklusiv forbruget af ikke- eller langsomt fornybare ressourcer, vil uden tvivl få stor indflydelse på byggeindustrien i den nærmeste fremtid. Da bygge- og anlægssektoren i forhold til materialeforbrug udgør den mest ressourceintensive af alle, vil den udgøre et oplagt mål for optimering og omstrukturering.

Der er brug for teknisk mere avancerede løsninger, men også  en mere systematisk anvendelse af enkle og konteksttilpassede løsninger.

”Industriel økologi” dækker over ideen om lukkede materielle produktionskredsløb, hvor affald og genbrugsmateriale bliver brugt i ny produktion i kontrollerede kredsløb, der principielt efterlader et uskadeligt økologisk fodaftryk.

Udvikling af mere integrerede systemleverancer i byggeriet kan flytte en del af behovet for kompleks data- og vidensbehandling i enkeltstående byggeprojekter over på et ikke-projektspecifikt systemniveau (dvs. et produktniveau) med deraf resulterende udligning af arbejdsbyrde og økonomisk afskrivning over mange byggeprojekter.

Det vil samtidig skabe basis for etableringen af en intelligent industri baseret på industriel økologi på både nationalt og internationalt niveau. Her tænkes ikke blot på fysiske produkter og deres produktionsprocesser, men også på hele konteksten omkring disse i forhold til  produktudvikling, leverance¬systemer, servicering samt bortskaffelses- og genbrugssystemer. Det er i denne form for helhedstænkning mulighederne ligger for en højindustrialiseret, højtuddannet, og højtlønnet nation som den danske.

Målsætning

Danmark skal have produktionsindustrien inden for byggeriet tilbage for fortsat at kunne udvikle innovative integrerede, videnstunge og intelligente (system)løsninger til byggeriet og byggeindustrien - både til hjemmemarkedet og som potentielle eksportvarer.

Undersøgelser viser, at adskillelse af produktion og produktudvikling fx gennem outsourcing til billige produktionslande på sigt skader konkurrenceevnen og ofte svækker kvalitetsniveauet. Nye integrerede produktløsninger til byggeriet skal udvikles i tæt samarbejde mellem den danske industri, vidensinstitutioner, serviceleverandører og aftagere. Her bør offentlig/private partnerskaber (OPP) spille en væsentlig rolle, og fokus kan være både nybyggeri og renoveringsopgaver.

Innovationsbehov

At nå målsætningen kræver en række tiltag i form af økonomiske incitamenter og ændret regulering – her ikke mindst i forhold til udbudsregler og procedurer omkring offentlige indkøb, der gør det muligt at gennemføre innovationsforløb, der kan placeres strategisk et sted mellem det frie marked og  national erhvervsstøtte.

Gennem nye OPP-modeller skal mere langsigtede og bilaterale aftaler kunne etableres i erkendelse af, at reel – og bæredygtig – produktinnovation er en kombination af den gode idé, den rigtige viden, en hensigtsmæssig efterspørgsel og en bæredygtig forretningsmodel, der implementeres gennem en proces med både tid og ressourcer til omtanke, omprioritering og korrektion undervejs.

En anden driver kunne være på videreudvikling/tilpasning af og offentlige krav om brug af (uafhængige) nationale/internationale mærknings- og certificeringsordninger.

Endelig er der behov for udvikling af produktionssystemer baseret på mass-customisation (brugertilpasset masseproduktion) i forhold til at kunne tilpasse særlige projektspecifikke krav, der på produktniveauet kan holdes åbne inden for et prædefineret løsningsrum. Sådanne designløsninger kendes i dag under samlebetegnelsen parametrisk design.

De danske forudsætninger

Danmark har på design- og arkitekturområdet en internationalt anerkendt tradition for kvalitetsløsninger med særligt fokus på detaljen. Danmark er ydermere kendt som foregangsland på miljøområdet i forhold til udvikling af ny teknologi.

Det danske samfund og hjemmemarked udgør bl.a. på grund af den begrænsede størrelse et fleksibelt ’forsøgslaboratorium’ for en omorganisering af – her – byggeindustrien i forhold til udvikling af integrerede løsninger på tværs af kendte industri-, fag- og organisationsskel.

Effekter og potentialer

Udvikling og dansk produktion af nye integrerede (system)løsninger til byggeriet kan skabe mulighed for eksport af intelligente løsninger, der inddrager mere end det umiddelbart isolerede fysiske (bygge)produkt.

Forskellige videns- og servicedimensioner vedrørende produktudvikling, leverance, drift, bortskaffelse og genbrug af sådanne løsninger er noget, danske virksomheder oplagt kan sælge som merværdi omkring produkterne.

National produktionsindustri kan både direkte og indirekte fastholde og bringe arbejdspladser tilbage til Danmark gennem skabelse af kvalitetsprodukter, der ikke bare har fokus på aktuel produktionspris, men som også kan inddrage mere langsigtede løsninger, der integrerer de af Brundtland  definerede tre faktorer for bæredygtighed: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

På sigt kan byggeriet med dets (uundgåeligt) stedsbundne karakter og omfattende ressourceforbrug ved både opførelse, drift og nedrivning/genbrug danne model for etablering af en mere generelt udbredt industriel økologi i det danske samfund såvel som internationalt – og her kan Danmark etablere en førerposition som eksportør af både fysiske produkter samt know-how og andre servicedimensioner omkring disse.