Indsendt af:
Kommunernes Landsforening (KL)
Resumé
Der ligger i ”big data” et stort potentiale for at udvikle smarte løsninger, der fremmer grøn vækst, innovation og livskvalitet i byerne. Potentialet kan løftes gennem udviklingen af en digital infrastruktur, der sikrer udbredelse og tilgæn-gelighed af data til virksomheder, iværksættere, myndigheder, forskere mv. der kan udvikle nye løsninger baseret på disse data.
Udvikling af en digital infra-struktur for Smart Cities bør ske i innovative partnerskaber baseret på konkurrence, idet den overskyggende barriere ikke er teknologi, men frem for alt partnerskabs- og forretningsmodeller der gør det fordelagtigt at drive den digitale infrastruktur på længere sigt.
Udfordring og muligheder
Urbanisering er en global megatrend der skaber øget pres på byerne, samtidig med at miljø- og klimaudfordringer i stadigt stigende grad bliver afgørende for vores dagligdag. ”Smart City” konceptet er det nye store fænomen når det kommer til at udvikle fremtidens byer, og smarte byer anses af mange for at være nøglen til at kombinere en bæredygtig fremtid med økonomisk vækst, jobskabelse og øget livskvalitet.
Verden over har man fået øje på potentialet i at skabe adgang til data, som kan bruges til at forbedre de offentlige ydelser og påvirke borgernes adfærd i en mere hensigtsmæssig retning. Der gives offentlig adgang til stadig flere data, men det er ofte tidskrævende og omkostningstungt at få fat i data. I fremtiden ventes der en betydelig kommerciel anvendelse af big data, og det ventes, at der opstår et marked for handel med data. I dag udnyttes og udvikles data imidlertid ikke i det omfang, som skønnes muligt og som kunne føre til markante adfærds-ændringer.
Den store barriere ligger i at finde forretningsmodeller, der på kommercielle vilkår og i et større omfang udnytter mulighederne. Det skyldes formentlig flere forhold. For det første kræver det samarbejde mellem flere parter fra både den offentlige og den private sektor, og erfaringsmæssigt er det vanskeligt at skabe sådanne partnerskaber. For det andet er det forbundet med en betydelig usikker-hed og derfor en betydelig risiko at være de første på markedet. Begge dele tilsiger at innovation er nødvendig for at bane vejen for et kommercielt marked for big data.
Målsætning
Det primære mål er at gøre danske byer ”smarte” og mere bæredygtige gennem tilvejebringelse og innovativ udnyttelse af store mængder data (big data), som kan bruges til at udvikle applikationer, modeller mv. til borgere, virksomheder og organisationer med henblik på at skabe en mere miljørigtig adfærd i byerne.
Sekundært er det målet at indhente erfaringer med en ny og konkurrencepræget innovationsmodel, som skaber nye samarbejdsformer som fremmer udviklingen af cleantech i Danmark.
Innovationsbehov
Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at det offentlige påtager sig opgaven med at organisere og handle med data på kommercielle vilkår, men det offentlige har en stor interesse i, at der opstår et velfungerende marked for anvendelse og udvikling af big data. De nye løsninger og innovative ideer kommer snarere fra private virksomheder, der får adgang til data, og på kommercielle vilkår udvikler og sælger applikationer, modeller mv. der kan bruges af borgere og virksom-heder, så de både sparer penge og ændrer adfærd til gavn for sig selv og med en positiv effekt på miljøet.
Københavns Kommune samarbejder med en række andre partnere i Copenhagen Cleantech Cluster omkring at teste en ny innovationsmodel, der tager udgangs-punkt i miljømæssige udfordringer, og baserer sig på, at en kritisk efterspørgsel fra offentlig eller privat side kan drive innovation hele vejen til gennemførelsen;
1) Miljømæssige udfordringer identificeres, hvor det skønnes muligt at udvikle nye løsninger. Det skal være løsninger, der har forretningsmæssig interesse og et betydeligt globalt potentiale.
2) Nedsættes en innovationsplatform med eget sekretariat og budget. De udarbejder et udbud/idekonkurrence, og indstiller til CCC’s bestyrelse. Der skal skaffes finansiering til udbuddet og implementeringen - normalt fra almene eller offentlige fonde.
3) CCC har allerede arbejdet med de første faser med digital infrastruktur for Smart Cities. Der er skaffet finansiering på 5 mio. DKK fra Realdania til at gennemføre en idekonkurrence, hvor konsortier inviteres til at give konkrete bud på, hvorledes en digital infrastruktur kan udformes. Hvis ambitionerne skal realiseres kræver det imidlertid et bredere samarbejde og medfinansiering fra flere sider.
De danske forudsætninger
Danmark udmærker sig i en global sammenhæng ved at have høje politiske visioner inden for grøn omstilling, og mange danske byer har ligeledes sat sig markante politiske mål. Som et eksempel har Københavns Kommune en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
Også på digitaliseringssiden er Danmark godt med, senest med frigivelsen af en række offentlige grunddata, der giver muligheder for innovative virksomheder og iværksættere for at udvikle nye løsninger. Københavns Kommune har igangsat en række initiativer for at frigive data, og andre byer arbejder med lignende tiltag. Danske cleantech virksomheder er verdenskendte, og danske forbrugere efterspørger bæredygtige løsninger, og er samtidig blandt de mest kræsne i verden. Som lille nation kan en digital infrastruktur udvikles og implementeres hurtigt og effektivt, og Danmark kan derved gøre sig internationalt gældende, som et marked for udvikling, test og demonstration af nye, smarte løsninger.
Effekter og potentialer
Det er forventningen at det konsortium, der vinder og driver den digitale infrastruktur, vil bruge et overskud til at skaffe adgang til flere data, og på den måde udløse potentialet i big data. Det er endvidere forventningen, at dette leder til en lang række nye og innovative løsninger udarbejdet af nye kreative virksomheder, der vil købe data og udvikle nye apps og modeller mv. baseret på den digitale infrastruktur. Det forventes ligeledes at etablerede virksomheder, der sælger miljøvenlige produkter og ydelser, vil købe data, der kan anvendes til at udvikle nye løsninger, få nye kunder og komme ind på nye markeder.
Copenhagen Cleantech Cluster og Københavns Kommune er i dialog med en række udenlandske virksomheder, der er meget interesserede i at være med til at udvikle den digitale infrastruktur, samt udvikle innovative applikationer baseret på data, som tilvejebringes gennem den digitale infrastruktur. En veludviklet dansk digital infrastruktur for Smart Cities vurderes derfor at kunne fremme tiltrækningen af udenlandske virksomheder til landet, hvilket vil resultere i jobskabelse og øgede skatteindtægter.