Indsendt af
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår, at der udvikles og implementeres en elektronisk datahub for en række komplicerede tjenesteydelser.
En datahub indsamler oplysninger om forbrugeres forbrug og stiller data til rådighed både for forbrugere og virksomheder på en let sammenlignelig måde. Det giver forbrugerne bedre mulighed for at få de ydelser, der passer bedst til deres behov.
Udfordring og muligheder
For en række komplicerede tjenesteydelser skifter forbrugerne sjældent udbyder, fx el, bankydelser, forsikring mv. Det skyldes dels, at forbrugerne opfatter det som uigennemsigtigt og bøvlet at skifte udbyder, og også at det på nogle områder i praksis er for vanskeligt at skifte.
Når forbrugerne ikke sikrer, at de har den rette udbyder, medfører det dels et direkte tab for forbrugeren, som både kan få et dyrt og dårligt produkt. Men det påvirker også konkurrencen på markederne, idet det ikke kan betale sig for virksomhederne at være bedst og billigst.
En styrket konkurrence på servicemarkederne vil være til fordel for både forbrugere og virksomheder. Forbrugerne opnår typisk højere kvalitet, bedre sortiment og lavere priser til gavn for forbrugernes velfærd. Og virksomhederne får en styrket konkurrenceevne, og står dermed bedre i konkurrencen overfor udenlandske virksomheder - Det giver et bedre afsæt for jobskabelse i Danmark.
Ved at samle oplysningerne om forbrugernes faktiske forbrug på komplicerede tjenesteydelser i en såkaldt datahub, bliver det lettere for forbrugerne at skifte udbyder på et oplyst grundlag.
Derudover kan en dathub fungere som en databaseret udbudsportal, hvor flere forskellige virksomheder med udgangspunkt i data for den enkelte forbruger kan skræddersy løsninger til eksisterende og potentielle nye kunder.
Projektet falder ind under visionen om et højteknologisk samfund med innovationskapacitet gennem smarte digitale løsninger.
Målsætning
Formålet med projektet er at øge forbrugernes muligheder for at skifte udbyder på et oplyst grundlag. Det giver en direkte gevinst for de forbrugere, som får løsninger, der passer bedre til deres behov. Derudover giver det en gevinst i form af øget konkurrence på markederne, idet det bedre kan betale sig for virksomhederne at være bedst og billigst. Øget konkurrence bidrager til vækst i det danske samfund.
Innovationsbehov
Der er behov for at udvikle en datahub, som kan håndtere alle de forbrugsdata, som i dag ikke er samlet et sted. Datahubben skal både kunne anvendes af forbrugere som et overbliksværktøj, og af virksomheder som en slags udbudsportal.
Det er således vigtigt, at virksomhederne kan tilgå informationen, såfremt forbrugerne tillader det. Det udestår også at afklare eventuelle juridiske problemstillinger forbundet med udveksling af personfølsomme data. Forbrugerne skal kunne få adgang til disse data på et transportabelt elektronisk medie, fx en smartphone.
En af inspirationskilderne til projektet er ”midata” i UK. I 2011 gik myndigheder og branchen sammen om frivilligt at indsamle data til brug for en datahub.
Projektet forventes at skulle udvikles i et samarbejde mellem eksperter og praktikere. Det vil være deltagere fra universitetsverdenen, fx IT-universitetet, og deltagere fra interesseorganisationer og virksomheder.
Det vil skulle afklares i næste fase af projektet nøjagtig hvem der vil skulle inddrages. Et projekt af denne karakter er meget omfattende og det kan derfor give god mening at starte med at udvikle en hub på ét område, inden det rulles ud på alle områder.
En datahub kan ses som et offentligt gode, som stilles til rådighed for forbrugerne uden omkostninger. Da det er forbundet med betydelige omkostninger at udvikle en datahub – men et stort potentiale – er der derfor behov for, at det offentlige støtter udviklingen med ressourcer for at sikre, at projektet bliver iværksat.
De danske forudsætninger
Danmark er et af de førende lande inden for it. Op mod 85 pct. af danske forbrugere har adgang til internettet. Det giver et stort potentiale for, at en datahub vil kunne anvendes af mange.
Den digitale dagsorden er højt prioriteret i EU. Det er et af de syv flagskibe i Kommissionens 2020-plan. Målet med at fremme digitale løsninger og skabe et integreret digitalt Europa er at opnå smart og bæredygtig vækst. En succesfuld datahub kan muligvis udbredes til hele Europa og dermed bidrage til Kommissionens mål om at skabe vækst gennem digitale løsninger.
Effekter og potentialer
Udviklingen og implementeringen af en datahub vil dels bidrage direkte til en øget forbrugervelfærd, og kan bidrage til at styrke konkurrencen på en række komplicerede tjenesteydelser. Mere konkurrencedygtige virksomheder står stærkere i konkurrencen med udenlandske virksomheder. Det bidrager til øget eksport, vækst og bedre jobskabelse.
Derudover vil projektet skabe danske spidskompetencer inden for udvikling af komplekse dataløsninger. Denne viden kan efterfølgende bidrage til øget beskæftigelse og vækst for danske it-virksomheder, både nationalt og internationalt.