Gå til indhold

Fra analog til digital borger

I den offentlige sektor gennemføres i disse år en mindre revolution med at indføre digital selvbetjening og digital velfærd til borgerne.

Indsendt af

Dansk Industri

Resumé

I den offentlige sektor gennemføres i disse år en mindre revolution med at indføre digital selvbetjening og digital velfærd til borgerne. For at kunne realisere gevinsten ved de digitale løsninger, forudsætter det, at borgerne er i stand til at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, og at de føler sig trygge og tilfredse ved den nye digitale velfærd.

En INNO+ indsats skal skabe forudsætningen for en bedre udbredelse og im-plementering af teknologiske løsninger. En indsats skal handle om, hvordan et partnerskab kan skabe de løsninger, som skal bidrage til at ”nøde” og ”blødt skubbe” befolkningen i en mere digital retning.

Partnerskabet skal medvirke til at udvikle teknologier, der kan analysere og tager højde for principper om borgernes adfærd, normer og privacy. Der er brug for kompetencer på mange forskellige fronter for at nå i mål med den digitale borger.

Udfordring og muligheder

Danmark er blandt de lande i verden, der har de højeste offentlige udgifter. Der sker et betydeligt pres på udgifterne både i dag og i fremtiden, hvor den demografiske udvikling med flere ældre, presser sundheds- og plejeudgifterne i vejret.

Borgernes hverdag bliver i stigende grad digital. Derfor er det vigtigt, at de oplever empowerment i forhold til de digitale løsninger. Borgeren skal have mulighed for at kunne bestemme over egne oplysninger og borgeren skal have adgang til at dygtiggøre sig og derved øge deres kompetencer.

Når staten indfører digitale løsninger, som i nogen grad erstatter eksisterende velfærdsydelser rejser det en række dilemmaer omkring borgernes rettigheder og pligter.  Borgernes ret til privacy – beskyttelse af personfølsomme oplysninger - er en vigtig forudsætning for, at borgerne føler sig trygge ved de nye løsninger.

Målsætning

Målsætningen er at danne et partnerskab omkring overgang fra den analoge borger til den digitale borger. Partnerskabet skal medvirke til at skabe teknologiske løsninger, som understøtter og skaber borgernes empowerment.

Borgernes digitale kompetencer, rettigheder og tillid er en nødvendig forudsætning for, at vi som samfund kan hjemtage gevinsterne ved brug af ny teknologi. For virksomhederne er det et afgørende konkurrenceparameter, at medarbejderne har de rette it-kompetencer med henblik på at påtage sig automatiserede processer og indsats med at tilføje intelligens til produkter og processer.

Innovationsbehov

Der er behov for at eksperimentere med løsninger og platforme, der passer til de teknologiske devices, som har borgerne har. Disse løsninger og platforme skal bruges til, at borgerne kan videndele, netværke og blive inkluderet i fællesskaber uden at det udgør en offentlig opgave.
Det bør være et krav, at tænke ”Privacy-by-Design” ind i udvikling af teknologiske løsninger. Der er brug for at åbne op overfor de serviceleverandører, som borgerne har tillid til.

Samtidig er der behov for livslang læring af borgerne. Der er behov for at bistå udvikling af teknologiske løsninger til borgerne om, hvad det vil sige at være borgere i en digital verden. Der er samtidig brug for mere folkeoplysning og ”awareness raising”.

Nedenstående udgør en række eksempler på områder, som et partnerskab kunne beskæftige sig med.

Undervisning og kompetencer:

  • Fjernundervisning, ny teknologi til indlæring og understøttelse af lærernes mulighed for at støtte eleverne i deres læring
  • At kunne bruge sociale medier til at få viden, som kan gøre, at man som borger henter viden via sit netværk frem for via en henvendelse til det offentlige
  • At kunne arbejde i virtuelle rum kan blive en mulighed for at forbedre produktiviteten og samarbejdsrelationer

Sundhed:

  • Billededatabase over udslæt, eksem etc. Til at borgeren kan afklare hjemme hos sig selv, om der er behov for at gå til praktiserende læge
  • Monitorering og opkobling til sundhedspersonale/læge af en privacy kommunikationsløsning, som måler blodtryk
  • Hjemmepleje besøg via telemontre fx borgerens eget TV eller computer
  • Chip og GPS-overvågning af patienter og sundhedspersonale for at styre logistik på sygehusene på en måde, så borgerne ikke føler sig overvåget på en ubehagelig måde.

Big data – analyseværktøjer:

  • Begrænsning af snyd med offentlige midler – analyseværktøjer til kommunerne i deres analyse af borgernes modtagelse af udbetalinger
  • Analyseværktøjer til borgernes sygdomsstilstande
  • Analyseværktøjer til hvordan borgerne agerer, når de betjener sig selv
  • Analyseværktøjer, der kan analyse og forbinde forskellige typer og mængder af ustrukturerede data i realtime, som fx videooptager fra overvågningskameraer, e-mails, sensorer, twitter beskeder, GPS-positioner mv.
  • Overvågning af kritisk infrastruktur som fx skibshavne og lufthavne, hvor der skal overvåges under hensyntagen til den personlige frihed.

Privacy:

  • Nye systemer skal risikovurderes i forhold til sikkerhed og privacy og relevante teknologier og metodikker skal designes ind i systemerne
  • Borgerne skal sikres gennemsigtighed i forhold til, hvem der har adgang til hvilke data, og hvor data stammer fra
  • Der skal åbnes op for, at borgerne kan vælge de services, de har tillid til, frem for at pådutte dem services, som de måske ikke stoler på som fx digital autentifikation og opbevaring af dokumenter

De danske forudsætninger

Der findes en række danske mindre eller mellemstore virksomheder inden for fx big data analyser, sikkerhed og privacy, sensorer.

Der er danske erhvervsmæssige styrker inden for området som brugervenlighed, tilgængelighed og design.

Der findes stærke forsknings- og formidlingsmæssige kompetencer på sikker-hed- og privacy, e-handel og brug af overvågning og dataanalyser af forbrugeradfærd på CBS, DTU, Aalborg Universitet og blandt vidensformidlere som GTS-institutterne. På KU og Århus Universitet er der forskningsmæssige styrker på antropologi og sprogvidenskab.

Der findes en række frivillige organisationer så som Danske Patienter, Ældresagen og Yngresagen, som er relevante at inddrage.

Effekter og potentialer

  • Der er et stort potentiale i, at det offentlige kan flytte ressourcer fra trivielt administrativt arbejde til mere værdiskabende aktiviteter.
  • Forslaget vil bidrage til en bedre udrulning af digitale velfærdsydelser, idet borgerne vil føre sig kompetente, trygge og i kontrol.
  • Forslaget vil medvirke til at øge produktiviteten i den offentlige sektor ved, at borgerne i højere grad hjælper sig selv og hinanden.
  • Endelig udgør området et eksportpotentiale særligt til andre lande, der også er optaget af digitalisering i offentlige sektor og empowerment af borgere.