Gå til indhold

Innovation via tilgængeliggørelse og bevaring af forskningsdata

Ved at udbygge mulighederne for at opsamle, dele, formidle, videreudnytte, videreudbygge, citere, kontrollere og bevare forskningsdata kan forskere forbedre synligheden og værdien af deres forskning

Indsendt af

Kulturministeriet

Resumé

Indsatsen skal overordnet bidrage til at sikre fri adgang til og formidling af forskningsdata, som hidrører fra offentligt finansieret forskning. Indsatsen skal via tilgængeliggørelse og formidling af forskningsdata stimulere såvel den private som den offentlige sektor til øget forskning og innovation og skal derigennem bidrage til at give et større afkast af danske forskningsresultater. Ved at udbygge mulighederne for at opsamle, dele, formidle, videreudnytte, videreudbygge, citere, kontrollere og bevare forskningsdata kan forskere forbedre synligheden og værdien af deres forskning.

Udfordring og muligheder

Overordnet set er indsatsen et led i at sikre fuld udnyttelse af offentligt finansierede forskningsresultater. Samtidig skal indsatsen ses i lyset af, at den digitale udvikling både medfører nye udfordringer og muligheder på forskningsområdet. Et vigtigt eksempel på dette er bevaring og brug af forskningsdata. Digitale kopier bliver efter alt at dømme med tiden den væsentligste – eller måske eneste – dokumentation af den videnskabelige forskning – fra de bagvedliggende data over analyseprocessen og til det publicerede slutprodukt. Udfordringen ligger i at sikre, at de relevante informationer fra forskningsprocessen fortsat er til stede, at de kan findes, og at informationen frit kan læses og bruges. Dette gælder bl.a. de bagvedliggende, primære forskningsdata, som indgår i udarbejdelsen af selve slutproduktet – artiklen, bogen etc. – men som ikke indgår i sin helhed i selve udgivelsen. Muligheden er, at fri adgang til forskningsdata giver øget innovation og dermed flere resultater med vækst til følge. Derudover ligger der et potentiale i at benytte en velstruktureret deponering af de bagvedliggende forskningsdata til senere hen at kunne reproducere og validere forskningsresultater. Til sammenligning kan det nævnes, at lande som Holland, Australien og England har investeret trecifrede millionbeløb i etablering af forskningsinfrastruktur, som understøtter bevaring, adgang til og deling af data.

Målsætning

Indsatsen har på kortere sigt den konkrete målsætning, at der via etablering af en fælles platform for bevaring og formidling af forskningsdata sikres fri adgang til og øget brug af forskningsdata. Mere konkret er målsætningen at få etableret en brugervenlig national deponeringsservice, der bruges af forskere landet over, og som fungerer sammen med de nationale og internationale publicerings- og registreringsservices. Indsatsen retter sig i første led imod offentligt ansatte forskere og forskningsbiblioteker, og den skal give andre forskningsbaserede private og offentlige virksomheder og institutioner mulighed for at udnytte potentialet af forskningsdata til ny forskning og innovation.

Innovationsbehov

En forskningsdataplatform bør etableres hos DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation). En platform bør således være et fælles tiltag mellem DeIC, som har til formål at stille en teknisk infrastruktur til rådighed, og DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek), som bør sikre serviceinfrastrukturen og stå for markedsføringen overfor universiteter, andre forskningsinstitutioner, offentlige institutioner og virksomheder herunder SMVer. På længere sigt bør indsatsen udvides til at sikre langtidsbevaring af udvalgte forskningsdata, hvor aktører som Statens Arkiver, nationalbiblioteker og andre udbydere af lagerinfrastruktur (eksempelvis baseret på samarbejde i det nationale bitmagasin) bør involveres.

Opfyldelsen af målsætningen kræver udover selve etableringen af selve infrastrukturen bl.a. en indsats for at sikre forskernes deltagelse, f.eks. ved at indarbejde deponering af forskningsdata i forskernes arbejdsgange. Universitetsbibliotekerne er en vigtig aktør i forhold til denne indsats.

En service i Danmark skal samarbejde med relevante internationale samarbejdspartnere – f.eks. via Knowledge Exchange-samarbejdet – som allerede har erfaring på området, f.eks. hvad angår software og metoder.

Innovationen ligger derfor i samtænkningen af eksisterende softwaresystemer, samarbejde mellem uden- og indenlandske aktører og en forankring omkring DeIC, forskningsbiblioteker og de nationale aktører omkring langtidsbevaring, nemlig nationalbibliotekerne samt Statens Arkiver.

Indsatsen kræver en offentligt initieret og finansieret indsats, idet indsatsen ikke kan forventes at opnå privat finansiering eller prioriteres inden for de relevante offentlige aktørers midler. Til sammenligning kan det nævnes, at lande som Holland, Australien og England har investeret trecifrede millionbeløb i etablering af forskningsinfrastruktur, som understøtter bevaring, adgang til og deling af data.

De danske forudsætninger

Danmark har som udgangspunkt været langt fremme i bestræbelserne for fri adgang til offentligt finansierede forskningsresultater. På det mere konkrete plan har vi ligeledes gode forudsætninger for at initiere en indsats for sikre bedre formidling og bevaring af forskningsdata. Digitale forskningsdeponeringsservices er fortsat et relativt nyt område, som der er stigende opmærksomhed på, så Danmark har mulighed for at bringe sig på forkant med en udvikling, som trænger sig på. Samtidig findes der erfarne internationale samarbejdspartnere på området, som kan bidrage til at sikre en effektiv og fokuseret indsats og udvikling.

Effekter og potentialer

Adgang til en bredere brug af forskningsdata vil kunne stimulere og bruges af såvel den private som den offentlige sektor til øget forskning og innovation. IT-analysevirksomheden Gartner udarbejdede for IT- og Telestyrelsen i 2009 en rapport, der argumenterede for, at alene i Danmark har genbrug af de eksisterende offentlige data et erhvervsmæssigt potentiale på mindst 600 mio. kr. om året. Potentialet i at give adgang til forskningsinformation i form af forskningsdatasæt er formentlig langt større. Indsatsen vil samtidig bidrage til at løse problemet med bevaring af relevante forskningsdata på længere sigt og tillige understøtte universiteternes arbejde med videnskabelig redelighed.