Indsendt af
Dansk Byggeri
Resumé
Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet, som skal inkludere miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Målet er ved hjælp af rentabel energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse at reducere energiforbruget med minimum 50 % inden år 2050. Samtidig er det et mål at opfylde og implementere fremtidige krav til bæredygtighed i byggeriet således, at energirenoverede eksisterende bygninger ikke bare opnår store energibesparelser men også har et godt indeklima, er tilgængelige og er gode rammer om ”liv” via fokus på totalværdi for bygningsbrugere, arkitektonisk værdi og ikke mindst at de har en fornuftig totaløkonomi.
Udfordring og muligheder
Regeringen har indgået en energiaftale, som skal bidrage til grøn omstilling og nedbringe energiforbruget med 12 % i 2020 ift. 2006. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, at bygninger står for op mod 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, og der er derfor behov for omfattende investeringer i energirenovering af bygnings-massen, hvis målet skal nås. Potentialet for energibesparelser i bygningsmassen er på ca. 70-75 % frem mod 2050, og en stor del af disse er rentable, hvis energieffektiviseringen sker, når bygningen alligevel skal renoveres. Mulighederne skal også drøftes ift. en tidsmæssig prioritering, således ses en ekstra samfundsmæssig besparelse, når den eksisterende bygningsmasse energirenoveres før der foretages massive investeringer i en bæredygtig varmeforsyning.
Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet, som skal inkludere miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter både over for store udfordringer, som muligheder. Med en målrettet udviklings- og innovationsindsats kan byggebranchen dels være med til at opfylde kravene, dels via nye produkter, koncepter og løsninger skabe et stærkt hjemmemarked og især via nye systemleverancer skabe mulighed for eksport og vækst. Da renovering udgør en stor del af den samlede bygge- og anlægsaktivitet, er det i særdeleshed relevant at se på, hvordan produktiviteten kan forøges her.
Selv om renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i
byggebranchen, koncentrerer innovationsaktiviteterne sig i høj grad om nybyggeri. God energirenovering forlænger ikke blot levetiden for bygninger og sikrer bygningers værdi; Den har også en positiv betydning for både livskvaliteten, klimaet og samfundsøkonomien.
Udfordringerne og mulighederne er bl.a. beskrevet i anbefalinger fra regeringens vækstteam for energi og klima, i byggebranchens tænketank om bygningsrenovering, i Horizon 2020 oplæg og bliver pt behandlet i regeringens energirenoveringsnetværk. Indsatsen adresserer følgende temaer i FORSK2020: Energi, Miljø og Klima under Et samfund med grøn økonomi og Vækstteknologier under Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet.
Målsætning
Målet er ved hjælp af bæredygtig renovering af den eksisterende bygningsmasse at reducere energiforbruget i bygningsmassen med minimum 50 % inden år 2050. Samtidig er det et mål at opfylde og implementere fremtidige krav til bæredygtighed i byggeriet således, at energirenoverede eksisterende bygninger ikke bare opnår store energibe-sparelser men også har et godt indeklima, scorer højt på totalværdien for bygnings-brugere, bevarer eller forbedrer den arkitektoniske værdi og ikke mindst har en fornuftig totaløkonomi.
Innovationsbehov
Målsætningen skal opnås ved et tæt samarbejde mellem store virksomheder og deres forskningskompetencer og finansielle tyngde, de mange små og mellemstore virk-somheder, der er fleksible og med høj innovationsevne, og med professionelle bygherrer og bygningsejere og førende universiteter og videninstitutioner, herunder GTS.
Indsatsen bør udover forskning også ske i form af afprøvning af koncepter, markedsnær udvikling og innovation samt fuldskala demonstration. Det er helt væsentligt også at inddrage byggeriets korte og lange uddannelser i indsatserne. Der forventes tæt sam-arbejde med energisektoren. Endeligt er der behov for myndighedssamarbejde, da bygge- og anlægssektoren er stærkt reguleret og der vil være behov for implementering, tolkning og revision af standarder, byggelovgivning for at sikre og understøtte efterspørgsel.
Innovationsindsatsen bør omfatte følgende: Styrkelse af den faglige og tværfaglige uddannelse indenfor renovering; Nye koncepter og processer til energirenovering; Intelligent integration af energiforsyning, herunder VE, med bygninger og anlæg; Bygningers bidrag til klimatilpasning; Udvikling af nye multifunktionelle bygge-materialer med minimalt energiforbrug og med stor grad af genanvendelse; Udvikling af koncepter til optimal bortskaffelse og genbrug af byggepladsaffald; Den bæredygtige byggeplads; Kortlægning af sammenhæng mellem bygningsværdi og energiforbrug; Udvikling af grønne forretningsmodeller vedr. energirenovering og koncepter, som inkluderer brugeradfærd, brugerværdi/ totalværdi, indeklima og totaløkonomi; Nye finansieringsformer til energirenovering; Incitamentsmodeller; Udarbejdelse af vejledninger og best-practice indenfor bygningsrenovering og Udarbejdelse af eksportklare systemløsninger.
De danske forudsætninger
Danmark har stærke forskningsmiljøer (bl.a. på Teknologisk Institut, DTU Byg og Aalborg Universitet/ Statens Byggeforskningsinstitut), de større virksomheder med front-end teknologi og løsninger indenfor bl.a. energieffektivisering, VE-, byggematerialer og –komponenter; Samt de små og mellemstore virksomheder, som er fleksible og innovative. Danmarks markante erfaringer med praksisnær innovation, hvor nye koncepter mm. afprøves i den virkelige verden, herunder på byggepladsen.
En del af indsatsen kan organiseres via tæt samarbejde med byggeriets organisationer; Ud fra innovationsnetværket InnoBYG, partnerne bag Tænketanken for bygningsrenovering. Det internationale samarbejde sikres primært via GTS og universiteter og den europæiske teknologiplatform for byggeri.
Effekter og potentialer
Bygge og anlægssektoren har en stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Den eksisterende bygningsmasse i Danmark udgør 716 mio. m2 og står for ca. 40 % af samfundets energiforbrug. Værdien af bygningsmassen udgør ca. 3.700 mia. kr. eller mere end det dobbelte af et års økonomisk aktivitet (BNP) i Danmark. Vedlige-holdelse og forbedring af dette store aktiv er en omfattende opgave, og i det seneste år frem til 3. kvartal 2012 var beskæftigelsen inden for renovering 66 procent større end beskæftigelsen inden for nybyggeri.
En fokuseret innovationsindsats indenfor byggesektoren vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2. Resultatet vil kunne ses i form af Værdisikrede bygninger (forlænget levetid og fremtidssikret komfort); Skabelse af beskæftigelse og nye arbejdspladser, samt Nedbringelse af varmeforbruget (og dermed reduceres investeringen i ny fossilfri kapacitet hos varmeselskaberne).
Bæredygtige bygninger med høj brugsværdi, et godt indeklima og god arkitektur vil desuden højne indlæringen i skoler og uddannelsesinstitutioner, forbedre produktiviteten på arbejdspladser og øge livskvalitet og komfort i boliger.
Et varigt innovativt løft af byggesektoren vil resultere i øget beskæftigelse, nye arbejdspladser og en hårdt tiltrængt stigning i sektorens produktivitet. Her til kommer at der i Danmark kan skabes videnmiljøer, der giver gode eksportmuligheder indenfor byggematerialer og systemløsninger.