Gå til indhold

Bæredygtighed som løftestang for vækst inden for modebranchen

Design kan spille en nøglerolle i udviklingen af øget bæredygtighed inden for modeindustrien. Der er brug for at udvikle nye forretningsmodeller, hvor små og mellemstore virksomheder ud over at sælge produkter lærer også at sælge services og systemer, der adresserer miljøudfordringen.

Indsendt af

Designskolen Kolding

Resumé

Design kan spille en nøglerolle i udviklingen af øget bæredygtighed inden for modeindustrien.

Der er brug for at udvikle nye forretningsmodeller, hvor små og mellemstore virksomheder ud over at sælge produkter lærer også at sælge services og systemer, der adresserer miljøudfordringen og samtidig knytter forbrugerne tættere til virksomheden (f.eks. retursystemer, hvor et par brugte jeans retur udløser rabat på et par nye).

Udfordring og muligheder

Langt de fleste virksomheder i modebranchen mærker de stigende krav fra forbrugerne/kunderne, som ønsker at købe miljømæssigt forsvarlige produkter. Mode- og tekstilbranchen er en af de mest miljøbelastende industrier globalt, og den øgede bevidsthed hos forbrugeren gør det til en afgørende faktor, at branchen kan udvikle løsninger og italesætte, hvordan den forholder sig til miljøproblemerne.

Hidtil har de store virksomheder forsøgt at adressere miljøudfordringen ved at tænke i udvikling af nye produktionsformer, nye materialer, CSR- strategier osv. De mindre virksomheder er nødt til at følge trop med den konsekvens, at det bliver vanskeligt for dem at konkurrere på pris. Der er derfor behov for, at ikke mindst de små- og mellemstore virksomheder lærer at bruge krav om bæredygtighed som et konkurrenceparameter og som et redskab til tættere og mere forpligtende kunderelationer

Hidtil har også Designskolen Koldings arbejde omkring bæredygtig mode været centreret omkring materialevalg, formgivning, som letter genbrug og genanvendelse, formgivning, som gør det bæredygtige valg attraktivt osv. (se f.eks. skolens kollektion: Living Lightly).

Skolens forskning og udviklingsarbejder viser, at step 2 for den bæredygtige mode, i lige så høj grad må dreje sig om at udvikle services og systemer, som understøtter recycling, bytteordninger, genbrugsordninger osv. – og som dermed skaber en ny, mere bindende (og derfor mere værdifuld) relation mellem producent og forbruger. Det kan ligeledes dreje sig om at involvere kunden som producent af egne sko eller tøj, hvorved lagerkapacitet og spild reduceres kraftigt.

Målsætning

At udvikle en række eksempler, som viser, at de stigende miljøkrav for ikke mindst små og mellemstore virksomheder inden for mode- og tekstilområdet kan blive trædesten for nye produkter og services.

Innovationsbehov

Der foreslås igangsat et landsdækkende projekt i form af partnerskaber mellem designfaglige vidensinstitutioner og små og mellemstore virksomheder med det formål at bruge design som redskab til at udvikle nye forretningsmodeller i forhold til bæredygtig mode:

  • Designfaglige udviklingssamarbejder og forskning omkring fem grundprincipper og de vækstmuligheder, som disse kan befordre:
    1. Lokal forankring, 2. foranderlighed (små produktioner og DIY principper), 3. efterbehandling (vask mm), 4. upcycling (genbrug, genanvendelse), 5. meningsdannelse (hvordan man gennem nye forbrugsmønstre erstatter den kendte købsadfærd med nye muligheder bl.a. gennem integration af sociale medier)
  • Formidling af erfaringerne fra demonstrationsprojekterne, f.eks. i forbindelse med Copenhagen FashionWeek.


Følgende institutioner og virksomheder er oplagte samarbejdspartnere/deltagere:
TEKO, KEA, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole, Innovationsnetværket Bolig & Livsstil, Design2innovate, Danish Design Association, Danske Designere, Dansk Mode & Textil, DAFI.

Der kan bygges videre på Designskolen Koldings mangeårige arbejde med forskning og udvikling indenfor bæredygtighed. Designskolen Koldings laboratorium for bæredygtighed kan danne ramme for et sådant samarbejde.

De danske forudsætninger

Danmark har i mange sammenhænge førertrøjen, når det gælder bæredygtig udvikling: elbiler, pionerer indenfor vindmøller, økologi og NICE-initiativet indenfor etisk og bæredygtig mode.

Denne fordel skal udnyttes, bl.a. som konkurrenceparameter for små og mellemstore virksomheder og entreprenører indenfor bæredygtig mode

Dansk mode er allerede kendetegnet ved, at den er demokratisk og enkel. Et nyt karakteristika ved det danske mode-DNA kunne være bæredygtig,

Effekter og potentialer

  • Øget beskæftigelsesgrad hos designere
  • Større differentiering hos entreprenører og SMV’ere inde for kommunikation af bæredygtighed og dermed konkurrencefordel.
  • Styrket konkurrenceevne nationalt og globalt gennem nye forretningsmodeller for produkter og services i slutfasen af et produkts livscyklus: anvendelse og afskaffelse.
  • Stærk grøn og etisk profil hos danske aktører i mode & tekstilbranchen med henblik på global differentiering.