Indsendt af
DELTA
Resumé
Indsatsen skal drive Danmarks eksisterende base af veldesignede og "kvalitetsbårne" designprodukter i bredest forstand – uden elektronik, sensorer og kommunikation – mod nye og mere avancerede design-rum, hvor "intelligens" og højteknologi i langt højere grad indbygges og dermed kan fastholde og udbygge Danmarks position indenfor veldesignede produkter, højteknologiske produkter og højteknologisk produktion.
Dette kræver en målrettet indsats i form af prioritering af udvikling af metoder, teknologier og platforme for samarbejde til de involverede brancher herunder særligt den danske designbranche.
Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 3: ”Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet” samt tema 1: ”Et samfund med grøn økonomi” – herunder en række delmål. Dertil har indspillet en naturlig kobling til såvel Vækstteam for IKT og Digital Vækst samt Vækstplanen for Kreative Erhverv og Design.
Udfordring og muligheder
Efter computere, smartphones og tilknyttede IKT infrastruktur produkter bevæger digitaliseringen sig nu naturligt over i ellers “stumme” eller IT-løse produkter.
Produkter, der klassisk bevæger sig inden for konkurrenceparametre som design, kvalitet og brugervenlighed ser de første store successer, hvor IKT også er indbygget. Produkter som sko (fra Nike og Adidas), ure (Pebble, Seika etc.), radioer (B&O, Libratone) TV, (Samsung m.fl.) eksemplificerer nogle af de første successer på markedet. Samtidig ser vi også “digitaliseringen” bevæge sig på “utility” markedet; digitale, intelligente lamper (Phillips), stikkontakter (Belkin) og termostater (Hive, Danfoss).
Trenden virker klar; vi vil se mere og intelligens bygget ind i nye områder, og de vil udvide vores forventninger og krav for til sidst at smelte ind i produkters helhedsudtryk. De første produkter på markedet er primært fra store internationale spillere – og danske SMV’er inden for f.eks. livstilsprodukter, tekstiler, byggematerialer og forbrugsvarer vil blive udfordret på den tværfaglighed, der skal til for både at designe, udvikle og producere sådanne polytekniske produkter samt i de nye krav af enten forbrugermæssig, regulatorisk eller teknisk karakter.
Danmark har dog en stærk tradition for tværfaglighed og med udspring i vores specielle skandinaviske designtraditioner en god mulighed for at skabe fremtidens “digitale objekter”, med høj kvalitet og høj innovationsgrad.
Målsætning
At sikre den danske designbranchen fortsatte udvikling ind i digitale og intelligente produkter/objekter. At øge eksporten af ”intelligente” designprodukter fra danske virksomheder.
Målet er at således indsatsen skal kunne skabe nye agile virksomheder, nye produkter og nye jobs indenfor produkter som i dag er i overhængende fare for eller som allerede er udflyttet til lavtløns produktionsområder.
Innovationsbehov
Hvis danske virksomheder skal være i stand til at opretholde markedsledende designprodukter eller hjemlige arbejdspladser heraf, så kræver det en bevægelse i værdikæden igennem øget brug af komplementære og nye teknologier, end dem de benytter sig af i dag.
Forudsætningen for, at producenter af borde, stole, arbejdstøj, byggevarer og lignende ’stumme’ produkter indarbejder nye intelligente teknologier i deres produkter, skal være, at det sker med en lethed, prisfølsomhed og agilitet, som i dag har med deres øvrige værktøjer og materialer.
Vil man integrere nye og intelligente RFID tags, sensorer eller andre former for IKT i sine varer eller produkter stiller man sig selv større udfordringer men også større muligheder som dansk SMV. Man får muligheden for at udvikle sine produkter med øget videnindhold, deraf øget værdi og deraf øget konkurrenceevne internationalt.
Derved skal der ske en udvikling i hele værdikæden omkring disse erhverv med ’stumme’ produkter for at gøre dem ’intelligente’. Der skal skabes nye uddannelser eller tillæg til eksisterende uddannelser på professionshøjskoler og akademier, nye teknologier og materialer ved universiteterne, ny videnspredning via GTS-institutterne og så sammenkoble dele af dansk industri og udviklere, der traditionelt ikke har noget med hinanden at gøre.
Kan vi skabe et “cluster”-lignende situation eller platform hvor “digitalisering” bliver et naturlig led af produktudvikling, og hvor virksomheder med speciale på hver deres område nemt kan samarbejde på tværs af branchesegmenter – imellem byggevarer og elektronik, imellem tøj og sensorer m.fl. kan Danmark komme med på bølgen med nye internationale eksportsuccesser til følge. Samtidigt kan vi gøre teknologi- og branchekonvergens til en styrke fremfor en udfordring.
Dette er vigtigt for at bibeholde og udvikle den i forvejen succesfulde danske designbranches position på verdensmarkedet og dermed sikre dansk eksport, vækst og beskæftigelse.
Dertil kommer, at danske produktionsvirksomheder jf. nylige analyser og anbefalinger skal satse på produktdifferentiering, intelligent strategisk design samt brugerforståelse for at kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor andre lande har mulighed for at konkurrere på pris og billig arbejdskraft.
De danske forudsætninger
Danmark har en yderst veletableret designbranche inden for møbel, tekstil og brugskunst, som i dag bidrager markant til den danske eksport og beskæftigelse. Branchen er i konstant udvikling og danske design traditioner er blandt de mest respekterede i verden.
Ydermere er der i Danmark gode kompetencer inden for brugerinddragelse, brugerflade design og ”menneske-maskine-interaktion”. Samtidig har Danmark dygtige udviklingsvirksomheder inden for IKT.
Effekter og perspektiver
Den primære effekt af aktiviteten vil være at bidrage til fremtidssikringen og styrkelse af danske designvirksomheders globale markedsposition. Dette vil bidrage positivt til vækst og beskæftigelse.
Der er i Danmark cirka 1.300 virksomheder, som fremstiller ”ikke intelligente forbrugsprodukter” herunder møbler, brugskunst og tøj. 95 % af disse er SMV’er. Indsatsen vil fokusere på at flytte netop dette segment til at blive mere konkurrencedygtigt på det globale marked.