Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Digitale informationsløsninger indeholder store potentialer til på en og samme tid at højne kvalitet og tilgængelighed af information for borgerne. Derved kan også frisættes bl.a offentlige ressourcer, der kan anvendes til andre velfærds- og vækstformål. Denne vej er allerede betrådt, men der er muligheder for at nå langt større resultater. Dette kræver, at løsningerne udvikles som borgernære løsninger, hvor informationskompetence højnes og kommunikative kvaliteter indtænkes tidligt og udvikles systematisk. Udfordringen er ikke blot national, men gør sig gældende globalt. Danmark har mulighed for at være foregangsland på området, der således indebærer potentiale for innovation og vækst både i lokale danske sammenhænge og i et eksportorienteret perspektiv.
Udfordring og muligheder
Realiseringen af disse potentialer står over for to sammenhængende udfordringer: borgernes niveau ift. informationskompetence (IK) og løsningernes sproglige og kommunikative kvaliteter. Informationskompetence er naturligvis dels et spørgsmål om en relevant indsats for læring, men også et spørgsmål om at tilrettelægge information med sensitivitet for borgernes kontekst og kultur - i forståelse af, at IK i høj grad er en sociokulturel praksis. Desuden skal det understreges, at IK også højnes netop gennem samspillet med gode informationsløsninger. Dette skal bevidst indtænkes i løsningerne.
Løsningernes kommunikative kvaliteter drejer sig om sprog, klarhed, relevans, forståelighed og også æstetisk appel. Dette drejer sig ikke kun om de direkte anvendte udtryksmidler, men også om hele system-arkitekturen. Derfor må disse kvaliteter generelt indgå systematisk og integreret i udviklingen. Dette fordrer, at udviklingen af informationsløsninger foregår i dialog med specifikke brugergrupper og med særligt henblik på den oplevede relevans og håndterbarhed for brugerne. Herunder skal rettes en særlig opmærksomhed på det forhold, at informationssystemer ikke blot skal kunne besvare klare og på forhånd definerede informationsbehov. De skal også facilitere selve erkendelsen og formuleringen af relevante informationsbehov. Der skal med andre ord ikke blot stilles information til rådighed. Der skal etableres en interaktion mellem borgere og information i form af digitale relationer. Dette vil fjerne en væsentlig barriere for at realisere det fulde potentiale for borgernære informationsløsninger. Væsentlig inspiration til denne tilgang findes i disciplinen Persuasive Technology.
Målsætning
Målsætningen er at videreudvikle et antal offentlige portaler i overensstemmelse med ovenstående, således at:
- Anvendelsen af de pågældende portaler stiger med 10-20 %
- Effektiviteten mht. at finde svar på informationsbehov stiger dokumenterbart
- Tilfredsheden med de pågældende portaler stiger med 10-20 %
- I samspil hermed udvikles tiltag og forløb, der på relevant vis højner brugernes Informationskompetence
- Der uddrages viden og erfaringer, der kan generaliseres mhp. den fremtidige udvikling på feltet og mhp. systemeksport
Sigtet er generelt i forhold til borgernære og forbedrede informationsløsninger. Men et særligt væsentligt indsatsområde kan være digitale løsninger for vidensøgning og integration af digitale løsninger på alle uddannelsesniveauer og i forhold til specifikke brugergrupper, fx patienter og pårørende.
Ligeledes kan nævnes digitale løsninger målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken. Innovationsområdet kan også på denne måde bidrage til vækst i erhvervslivet både i en lokal dansk sammenhæng og i et eksportorienteret perspektiv.
Innovationsbehov
Innovationsbehovet består i at sammenfatte, forny, videreudvikle og omsætte den informationsvidenskabelige, kommunikationsvidenskabelige og datalogiske forskning, der allerede indeholder væsentlige ansatser, men som også foreligger spredt og uden tilstrækkelige metoder ift. de beskrevne udfordringer og behov. Ligeledes er potentialerne i sprogteknologi, kognitionsvidenskab og Persuasive Technology langt fra omsat tilstrækkeligt ift. disse behov. Der er dermed behov for en tværvidenskabelig, samlende forskning og udvikling på feltet, som samtidig omsættes i praktiske løsninger. I tilknytning hertil ses uddannelsesaktiviteter mshp. informationskompetence.
De relevante aktører aktører er
vidensinstitutioner/universiteter, Kommunernes Landsforening, Digitaliseringsstyrelsen, offentlige organisationer med væsentlige informationssystemer såsom Sundhedsstyrelsen (sundhed.dk), og biblioteker som platforme for den relevante læring samt private firmaer, som kan bidrage til indsatsen og for hvilke der er kommercielt potentiale heri (fx KMD, Microsoft DK, Rambøll o.lign.)
De danske forudsætninger
Danmark har en række stærke forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med IT, information og kommunikation som et samlet hele (om end med forskellige vægtninger). Nævnes kan bl.a. CCC, CST, DIKU, MEF, og IVA ved KU og de informationsvidenskabelige uddannelser ved AU, AAU og SDU. Også RUC og ITU har relevante miljøer. Samtidig har Danmark en betydelig tradition for borgernære løsninger, herunder inden for IT-området, hvor DK er pænt i front internationalt. Endelig har DK en række IT-firmaer med ekspertise i at udvikle digitale løsninger mhp. konkrete informationsbehov. Et meget aktuelt eksempel er firmaet Area9’s undervisningsværktøjer, der tilpasses til den enkelte studerendes behov (på basis af lærebøger fra forlaget McGraw-Hill). Også Mikro Værkstedet er et eksempel på en udvikler af interessante eksempler på digitale undervisningsværktøjer.
Tillige kan der trækkes på den danske bibliotekssektors erfaringer med brugernære løsninger og styrkelse af digital informationskompetence.
Effekter og potentialer
Jf. ovenstående, især under ’Målsætning’ og ’Udfordringer og Muligheder’.