Indsendt af
FTF
Resumé
Danmark har med den store institutionsdækning og ditto pædagogprofession (pædagoguddannelse er den største uddannelse i Danmark) en unik mulighed for at sætte stærkere ind overfor udsatte børn og samtidig udbrede denne viden til andre lande. Og det bør vi gøre. Dels fordi Danmark hører til blandt de lande, hvor den negative sociale arv slår hårdest igennem, dels fordi det er sund fornuft. Både målt på menneskelige gevinster og på det samfundsøkonomiske afkast. Men det kræver nytænkning og innovation. Private aktører skal beskrive den (forbedrede) danske model som en business-case og på det grundlag tiltrække global opmærksomhed. Danmark kan med den rette indsats blive det globale viden-center for småbørnspædagogik.
Indsatsområdet relaterer sig til to af FORSK2020-visionerne: Et kompetent samfund med sammenhængskraft og et effektivt og konkurrencedygtigt samfund.
Udfordring og muligheder
Danmark - og resten af verden - har i årtier kæmpet for at bryde den negative sociale arv. Danmark er et af de lande, hvor indsatsen har været mest markant. Der tænkes her særligt på universalismen i de offentlige ydelser, SU-systemet, den lige og gratis adgang til uddannelserne og det pædagogiske arbejde i dag- og fritidsinstitutionerne. Men ikke desto mindre viser nye undersøgelser (PIRLS og TIMMS, 2011), at Danmark hører til blandt de lande, hvor den sociale baggrund har størst betydning for, hvordan børnene klarer sig i livet. Det rejser både en udfordring og en mulighed. For Danmark er det en enorm udfordring at identificere endnu bedre veje til at bryde den negative sociale arv. Muligheden består i, at såfremt vi knækker koden, så vil endnu flere lande rette blikket mod den danske model. Så kan vi blive det globale viden-center for småbørnspædagogik, hvor man i partnerskaber med private konsulentfirmer o.lign. kan udvikle modeller, der kan eksporteres til andre lande med lignende udfordringer.
Målsætning
Danmark skal med en skærpet indsats blive bedre til at bryde den negative sociale arv. Målet kan blandt andet rette sig mod betydningen af den sociale baggrund for børnenes resultater i dansk og matematik (jf. metoden i PIRSL og TIMMS, 2011).
Danmark skal - som led heri – være bredt anerkendt som det globale viden-center for småbørnspædagogik i 2020. Vi skal kunne demonstrere et optimalt økosystem af daginstitutioner, pædagoguddannelse, forskning og pædagogisk praksis.
Begge mål og indsatser vurderes at kunne øge den i forvejen store opmærksomhed mod den danske pædagogiske tradition. Det erhvervsmæssige bidrag består i at beskrive den danske model som en business-case i hvilken selve modellen, dens bestanddele og forudsætninger beskrives udførligt. Endvidere rummer business-casen en forskningsopsamling om effekterne både på individ og -samfundsniveau af det pædagogiske arbejde og evt. også nye registerbaserede effektstudier af eksempelvis kommunale eksperimenter med sociale normeringer (tildeling af ressourcer efter andelen af udsatte børn i daginstitutionerne).
Indsatsen skal således munde ud i et antal business cases om ”den danske pædagogiske model”, som er udviklet i offentligt-privat partnerskab, og som private aktører herefter kan eksportere og udbrede til andre lande.
Innovationsbehov
15-20% af en årgang er udsatte i Danmark. Sådan er det år efter år. Og internationale studier viser, at Danmark hører i den absolutte top, når det handler om betydningen for børnenes resultater i skolen af den sociale baggrund. Mange andre lande er kort sagt bedre til at bryde den negative sociale arv. Det er ikke godt nok og behovet for nytænkning og innovation er selvindlysende og evident. Innovationen finder sted på institutionsniveau i samspil med uddannelses- og forskningsinstitutionerne og i samspil med private aktører, der dokumenterer og konceptualiserer den danske pædagogiske model (jf. beskrivelsen af business-casen ovenfor).
Forudsætninger
Danmark har med den pædagogiske tradition, den meget høje institutionsdækning (97% af alle børn går i børnehave), den store pædagogprofession og professionshøjskolerne en helt unik forudsætning. Dels for at afprøve og evaluere indsatser og effekter i relation til social arv, dels for at blive det globale viden-center for småbørnspædagogik.
Samtidig vil der i mange lande, herunder også i de nye vækstlande som fx Kina, givetvis blive behov for øget institutionsdækning i takt med den fortsatte økonomiske udvikling og generelle modernisering (fx ønsket om flere kvinder på arbejdsmarkedet). Det vil yderligere skærpe omverdenens interesse for at tilegne sig den danske pædagogiske model.
Effekter og potentialer
Den økonomiske effekt af et mere effektivt opgør med den negative sociale arv kan ikke opgøres præcist. Men overfører man resultaterne af svenske undersøgelser til en dansk kontekst, koster hver årgang udsatte børn 100 mia. kr. set over et livstidsforløb. Der er således betragtelige offentlige besparelser og samtidige skatteindtægter forbundet med færre udsatte. Hertil kommer de endnu vigtigere menneskelige gevinster.
Der vil endvidere være positive effekter for erhvervslivet ved at opnå en know-how til at eksportere business cases mv. til udlandet.