Indsendt af
University College Nordjylland
Resumé
FoU-projektet vil skabe et konkret bindeled mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og mellem lokale virksomheder og professions- og erhvervsuddannelserne ved hjælp af intensiv brug af digital kommunikation, blandt andet i form af ’uddannelsesstationer’ for videregående uddannelse på eksisterende ungdomsuddannelser i byer, der ligger langt fra professionshøjskolen.
Uddannelsesstationerne er udstyret med nødvendigt IT-materiel til synkron og asynkron kommunikation mellem lokale virksomheder og studerende og de faste udbudssteder for uddannelserne.
Den synkrone og asynkrone kommunikation forudsætter innovativ tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesforløbene i form af blended learning, tilpasset hvert enkelt uddannelsesforløbs behov. Følgeforskningen skal afdække styrker og svagheder ved de valgte innovative arbejdsformer i forhold til den overordnede målsætning.
Udfordring og muligheder
En stor mængde forskningsresultater i Danmark og i resten af Europa indikerer en sammenhæng mellem social, kulturel og geografisk afstand til uddannelsesmiljøer og unges muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse (f.eks.; Lange2010; Pilegaard Jensen 2008; Svenson 2006). I Danmark har andelen af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, gennem de seneste 30 år været foruroligende høj (mellem 18 og 23%).
I andre vesteuropæiske lande ses det samme fænomen på trods af et veludbygget skole- og uddannelsessystem. Samtidig ses tendenser til stigende frafald fra såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser.
Det står i kontrast til de officielle målsætninger over hele Europa om at få en stadig større andel af unge succesfuldt gennem uddannelsessystemet, så ”alle har gode muligheder for at deltage som aktive medborgere i en globaliseret verden”(Forsk 2020 Strategiske forskningshorisonter, indsats 5).
Målsætning
Projektet skal udforske de didaktiske muligheder i en konsekvent sammenknytning mellem konkrete problemstillinger og cases i virksomhederne og de temaer, som behandles som led i uddannelsesforløbene på specifikke uddannelsesforløb.
Sammenknytningen skal give de studerende fokus på virkelighedsnære spørgsmål som udgangspunkt for studierne på professionshøjskolen. Uanset hvorfra de studerende deltager i undervisning og studier, skal de tage aktivt del i opstilling og behandling af relevante spørgsmål fra praksisfeltet.
Forskningen i nye arbejdsformer i ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og i efter- og videreuddannelse skal resultere i:
- 15-20 % reduktion af frafald på de ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der omfattes af FoU-projektet.
- Forøget succesfuldt gennemført ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse, således at der i de områder, der omfattes af FoU-projektet vil være 20% flere med erhvervskompetencegivende uddannelse 10 år efter afslutning af folkeskolen.
- 50% af de elever og studerende, der har deltaget i FoU-projektet, vil have opnået beskæftigelse i det lokalområde, hvor de har gennemført deres videregående uddannelsesforløb senest 3 år efter endt uddannelse.
Innovationsbehov
De ovenfor beskrevne problemer med en vedvarende høj procentdel af en ungdomsårgang uden erhvervskompetencegivende uddannelse og med stigende frafald fra uddannelserne understreger nødvendigheden af en radikal nytænkning af arbejds- og formidlingsformer i uddannelsessystemet.
FoU-projektet vil derfor med baggrund i international forskning om blended learning udforske proces og effekter ved sammenhængende forløb i udvalgte ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor der tages udgangspunkt i faktiske problemstillinger fra dagligdagen og i cases i private og offentlige virksomheder i lokalområderne.
Der udvælges 3 forskellige ungdomsuddannelser og 5-6 forskellige videregående uddannelser, som giver eleverne og de studerende let identificerbare kompetenceudviklingsforløb. Der vil blive lagt hovedvægt på de tekniske og merkantile videregående uddannelser.
Følgeforskningen analyserer processer og resultater af elevers, studerendes og underviseres arbejde og angiver perspektiverne for en generel anvendelse af de udviklede arbejdsformer.
Omkring 50% af projektomkostningerne vil kunne finansieres at de midler (taxameterbevillinger), som normalt anvendes til uddannelse af de samme grupper af unge. Selve projektperioden vil kunne begrænses til 7 år (fra start af ungdomsuddannelse til afslutning af professionsbacheloruddannelse).
Formidling af resultater vil kunne iværksættes fra det første projekt-år.
De danske forudsætninger
Der er i Danmark en lang tradition for uddannelsesforskning, herunder også beskæftigelse med sammenhængen mellem uddannelsessociologiske og didaktiske forhold af betydning for elevers og studerendes læringsudbytte. Samarbejdet mellem University College Nordjylland og Aalborg Universitet er eksemplarisk på dette område og udvikles for tiden i regi af projekt ”FlexVid” ( www.flexvid.dk ).
De nordiske uddannelsestraditioner gør aktiv inddragelse af elevers og studerendes selvstændige arbejde med reelle problemstillinger mere nærliggende end det er tilfældet i mange andre regioner. Samtidig ses en stigende efterspørgsel fra især asiatiske lande for at finde frem til alternativer til envejskommunikation i forbindelse med uddannelse og kvalificering af arbejdsstyrken.
Effekter og potentialer
Nytænkning inden for organisering og gennemførelse af ungdoms- og videregående uddannelse vil kunne give en generel styrkelse af udviklingen af nyuddannedes kompetencer til selvstændigt og i samarbejde at håndtere konkrete udfordringer på arbejdspladserne, når de allerede som førsteårselever i en ungdomsuddannelse trænes i at analytisk og praktisk at forholde sig til problemstillinger fra praksisfeltet.
Det er forventningen, at de innovative arbejdsformer på én gang vil kunne inddrage og fastholde flere unge i et uddannelsesforløb og lette overgangen til beskæftigelse med tilførelse af nye kompetencer til virksomhederne som resultat.