Gå til indhold

Videreudvikling af fjernundervisningskoncepter

Ved videreudvikling af fjernundervisningskoncepter sikres løbende videreuddannelse af centraladministrationens medarbejdere under en fastholdt produktion og dermed opnås større faglighed, professionalisme og effektivitet for færre midler.

Indsendt af

Forsvarsministeriet

Resumé

Ved videreudvikling af fjernundervisningskoncepter (udvikling indenfor den bedst mulige kombination af teknologi, pædagogik/didaktik og faglighed, der muliggør læring over distancen) sikres løbende videreuddannelse af centraladministrationens medarbejdere under en fastholdt produktion og dermed opnås større faglighed, professionalisme og effektivitet for færre midler.

Udfordring og muligheder

Videreuddannelse af centraladministrationens medarbejdere.
Det kan være en udfordring for ledere og faglige eksperter i
centraladministrationen at få tid til løbende at blive videreuddannet i forhold til de krav, en verden i konstant forandring stiller. Såfremt let tilgængelige løsninger med højt læringsudbytte på højt akademisk niveau kunne indarbejdes i det lokale arbejds-/fritidsmiljø, kunne videreuddannelse tilbydes i et større omfang og dermed give forudsætning for en effektiv offentlig sektor, der vil kunne medvirke til at bevare et velfærdssamfund for færre midler.

Det er samtidig en udfordring, at det ofte er sådan, at de lærerkræfter, der har den største erfaring og er i stand til at udbyde den mest effektive læring, ikke uden en (oplevet) større teknologisk omskoling vil kunne bidrage til uddannelse på distancen. Der er derfor behov for teknologi, der underbygger intuitiv anvendelse for denne gruppe – hvilket også vil lette læringen for den studerende i den erfarne alder.

(Med det nye forsvarsforlig omlægges videreuddannelser for forsvarets ledere til deltidsuddannelser, der, med stort islæt af distancelæring, gennemføres ved siden af havende tjeneste.)

Målsætning

At udvikle og udbrede koncepter og teknologi, der:

  • i høj grad kan indpasses i et eksisterende arbejdsmiljø eller giver mulighed for videreuddannelse på deltid og
  • kan gøre det muligt hurtigt at omstille eksisterende lærerkræfters (og faglige bedrageres) indsats på op til akademisk niveau (niveau 7) til at skabe læringsrum over distancen, der opfylder ovennævnte formål.

Det er vigtigt, at løsningerne kan kobles i åbne systemer med allerede eksisterende teknologi, og at der er mulighed for udveksling og genbrug af systemets indhold, didaktik/pædagogik og/eller faglighed.

Innovationsbehov

De nødvendige innovationer ligger i feltet omkring intuitiv omsætning af allerede eksisterende didaktisk og faglig viden til distancelæring – ”at sætte strøm til” og supplere det kendte effektive læringsrum på højt uddannelsesniveau, både i formidler- som modtagerdelen. Der er på dette felt allerede viden og teknologier, men lettelsen af selve overgangen fra tilstedeværelsesundervisning til effektive distanceløsninger, intuitive, åbne systemer og deres implementering, ses som et frugtbart område for innovation og udvikling.

Dette kræver forskning, udvikling og uddannelse i et samspil mellem aktørgrupper på felterne pædagogik/didaktik, teknologi og faglighed.

En barriere for løsningen uden en offentlig initieret indsats kan være behovet for den enkelte virksomhed for at fastholde sine kunder i et enkelt system, der derfor ikke lægger op til ”plug and play” løsninger med andre systemer, og derfor ikke i nødvendigt omfang vil give mulighed for en vidtfavnende udbredelse, genbrug og udveksling af viden mellem organisationer og administrationer.

De danske forudsætninger

De danske forudsætninger på området vurderes er meget gode for at løfte denne indsats, om end andre nationer også har interesse i dette felt.

Effekter og potentialer

Der ses et potentiale i forhold til at effektivisere den offentlige sektor i forhold til videreuddannelse af ledere og faglige