Indsendt af
Dansk Industri
Resumé
Produktivitetsudviklingen skal styrkes i fødevareindustrien gennem udvikling og anvendelse af nye produktionsteknologier i fødevareindustrien i samspil med teknologileverandører. InSPIRe-indsaten kan fortsættes i tilknytning til MADE (Manufacturing Academy of Denmark), hvor de væsentligste aktører på produktionsområdet kan danne ramme for indsatsen.
Udfordring og muligheder
En stærk produktivitet er afgørende for vækst og værdiskabelse. Den danske produktivitetsudvikling er gået i stå, og vi taber fart i forhold til udlandet. Det gælder også fødevareindustrien, der har haft en svag produktivitetsudvikling gennem en årrække. Fødevareindustrien har et produktivitetsmæssigt efterslæb i forhold til de fleste andre fremstillingserhverv. Dette skal genoprettes.
Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition med en meget stærk erhvervsklynge omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. Klyngen bidrager med godt 20 pct. af vareeksporten og står for en betydelig del af beskæftigelsen herhjemme. I fremtiden vil den globale efterspørgsel efter højt forarbejdede fødevarer betyde, at den danske fødevareklynge kan stå overfor et væksteventyr.
Det forudsætter, at vi udbygger fødevareklyngens konkurrenceevne. En væsentlig nøgle hertil er at udvikle og indføre nye teknologier, herunder produktionsteknologier, i fødevareproduktionen under hensyntagen til sikkerhed og hygiejne.
Målsætning
Danmark skal inden for fødevaresektoren blive til et ”eksperimentarium for implementering af nye teknologier og innovative løsninger” (FORSK2020, fremtidens produktionssystemer), og derved styrke sektorens globale frontposition.
Innovationsbehov
Platformen skal tilbyde institutionelle, økonomiske og til en vis grad også fysiske rammer for forsknings- og innovationsaktiviteter inden for forskellige discipliner, som alle kan/skal bringes i spil for at give fødevareindustriens produktionsprocesser et radikalt teknologisk løft, som forbedrer produktivitet og fleksibilitet og reducerer miljøpåvirkningerne (ressourceeffektivitet). Det drejer sig blandt andet om:
• Konstruktionsmaterialer og nye materialekombinationer. Hygiejnekrav og modstandsdygtighed over for korrosion og slid byder på store udfordringer til konventionelle rustfri ståltyper.
• Nye geometri- og overfladeløsninger, herunder mikro- og nano-strukturering, som kan lette rengørligheden og reducere friktionen.
• Konstruktionsprocesser, hvor en udfordring er lønsomt at konstruere udstyr baseret på nye materialer, geometrier og overfladeløsninger.
• Re-design af udstyr og procesparametre ud fra bl.a. en bedre kvantitativ forståelse af fødevareindustriens forarbejdningsprocesser – ikke mindst med sigte på forøgelse af standtid, reduktion af dødvolumen og reduktion af tid mellem produktskift. Reduktion af energi- og vandforbrug er også et vigtigt delmål.
• Monitorering af produktionsprocesser som støtte til den trænede procesoperatør og intelligent styring (automatisering) af udstyret.
Deltagelsen af relevante GTS’er efter SPIR-modellen skal sikre vidensspredning til SMV’er.
De danske forudsætninger
Danmark har én af verdens førende fødevareklynger. Der er store globale koncerner i den danske fødevareindustri, og der er en stor underskov af små og mellemstore fødevareproducenter, hvis produktionsteknologiske basis kan udvikles. Danmark har derudover en stærk industriel basis blandt udstyrsproducenter f.eks. SPX, Marel, Alfa-Laval, GEA, DSS.
Fødevareindustrien er generelt stærkt interesseret i innovative tiltag, som kan forbedre produktivitet og lønsomhed, men har behov for systematisk videnstilførsel på området, ikke mindst for at sikre pålidelighed og sikkerhed i produktionen. Universitetsmiljøerne i Danmark er stærke på alle de nævnte 5 innovationsdiscipliner, og universiteterne er allerede engageret i et forsknings- og innovationssamarbejde med relevante GTS’er og industrivirksomheder inden for inSPIRe. Indsatsen kan samtidig kobles op på MADE, hvor de vigtigste aktører inden for produktionsforskning og videnspredning er samlet.
Effekter og potentialer
Der er store vækstpotentialer forbundet med at udbygge den danske fødevareklynges konkurrencekraft. Der er potentialer for at styrke produktiviteten i fødevareindustrien, ligesom der er muligheder for at producere mere ressourceeffektivt.