Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter

groLab 1:1 er en innovationsindsats, der målretter forskningsmidler til projekter, hvor forskere indenfor bl.a. landbrug, fødevare- og energiproduktion, landskabs- og bygningsplanlægning mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt ’udkants’-kommuner.

Én af årsagerne til at Danmark stadig er en betydende fødevareeksportør er det determinerede fokus på at få mest muligt ud af råvaren, det være sig fisk, svin, køer og mælk. Udnyttelsen af de biologiske råvarer er høj allerede, og der er derfor tale om hele tiden at hjemtage de sidste marginaler.

I fødevareindustrien er mange produkter sensitive for selve berøringen, og er karakteriseret ved, at kontaminerings-risici skal minskes mest muligt. Procesudstyret kan designes og produceres med et forbedret hygiejnisk design, og ved anvendelsen af robotter til svejsning kan kvaliteten af udstyret

I takt med den ubønhørlige vækst i livsstilssygdomme og en stor stigning i andelen af ældre belastes sundhedssystemerne i både Danmark, EU og globalt. Optimal ernæring af disse udsatte grupper vides at have effekt, og ville kunne få en betydelig positiv indflydelse på den offentlige sundhedsøkonomi

Med et samlet befolkningstal i 2050 på ca. 10 mia. mennesker står kloden over for store udfordringer i forhold til bærdygtighed, fødevareproduktion og udvikling af ny medicin. Bevarelse og fremme af verdens biologiske mangfoldighed bliver en nøgle til at møde disse udfordringer.

Det er en politisk målsætning at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I det fossilfrie samfund vil der blive øget efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, foder, materialer og energi.

Danske virksomheder og forskere har omfattende ekspertise indenfor produktudvikling baseret på biologiske processer og udnyttelse af bioaktive stoffer, og salgsorganisationer og markedsføringsorganisationer er allerede godt på plads.

Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Blå vækst-indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Der er behov for at intensivere produktionen af fødevarer uden at øge miljøbelastningen. En radikal modernisering af arealanvendelse og dyrkningsmetoder kan øge den økologiske og konventionelle planteproduktion i Danmark og globalt.

Dansk fødevareproduktion karakteriseres af en meget høj grad af effektivitet. tillæg til effektivitet bør den danske produktion indrettes på dokumenteret kvalitet, der omfatter dyresundhed- og velfærd, fødevaresikkerhed samt miljøvenlig produktion.

En øget brug af datadreven og viden baseret beslutningstagen vil reducere disse forskelle. Udviklingen indenfor tags, sensorer og positionerings teknologier kan udnyttes til at automatisere datafangst fra produktionen på de enkelte landbrug.

Den danske svineproduktion står overfor strukturelle udfordringer da produktionen af slagtesvin vil blive yderligere domineret af meget store enheder på flere tusind søer og slagtesvin. Dette stiller særlige krav til primærproducentens management og nye redskaber til processtyring.

Råstoffer og alternative energikilder bliver stadig vigtigere handelsvarer. Derfor skal der skabes maximal værdi i kæden fra produktionen af gul biomasse samtidig med at restprodukter fra fremstillingsprocesserne udnyttes og forædles optimalt.

Via en koordineret forsknings- og innovationsindsats, som kombinerer biologisk og teknologisk viden, er målet at skabe grundlag for forbedret dyremateriale, ernæring, styrings- og managementsystemer og implementering af innovative produktionssystemer.

Temaet handler om udvikling af et supplerende mad- og måltidserhverv byggende på små lokale producenter, grønne og oplevelsesrige måltider: Lokale oplevelsesrige, grønne fødevarer og madoplevelser som supplement til teknologisk-effektiv storproduktion.

Danmark har besluttet at bioforgasning af husdyrgødning skal bidrage til forsyningen af VE og gøre Danmarks energiforsyning fossiltfrit. Rentabilitet i biogassektoren kræver en god forsyningskæde af restprodukter.

Vi vil udvikle systemer og metoder til on-site monitorering af landbrugets faktiske miljø- og ressourceforhold, så det individuelle landbrug kan reguleres på grundlag af faktiske værdier frem for standardiserede normtal.

Tiltag der kan forebygge sygdom hos denne befolkningsgruppe herunder sikre hurtigere ’recovery’ efter sygdom og hospitalsindlæggelse vil have stor samfundsøkonomisk betydning og øge livskvaliteten betydeligt for en større og større del af samfundet.

Målsætningen med dette INNO+ forslag er at udnytte planterester fra f.eks. foder- og fødevareproduktion til at udvikle og producere biobaserede materialer, der kan erstatte oliebaserede produkter, og at udvikle helt nye biobaserede produkter.

Bioteknologiske produkter er typisk kendetegnet ved lange udviklingstider og høje omkostninger. Implementering af ny teknologi og en innovativ indsats i arbejdet med såkaldte single-use baseret produktion kan fremtidssikre dele af den biobaserede produktion i Danmark.

Den globale middelklasse forventes at vokse med over en milliard frem mod 2020. Denne klasse ønsker en mere animalsk-baseret diæt og har købekraften til at efterspørge det. Det kræver andre måder at sikre foder til Danmarks animalske produktion

Målretning af vækst i landbruget mod robuste landbrugsjorde kræver bl.a. ny detaljeret viden om udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og udvikling af nye målemetoder og miljøteknologier på landbrugsområdet

En stor del af den protein som Danmark og Europa i dag importerer, ville kunne erstattes med lokal produceret algebaseret protein. Restproduktet efter udnyttelse af algernes indhold af højværdistoffer og proteiner kan anvendes til produktion af bioenergi.

Den internationalt anerkendte danske offentlige og private fødevareforskning vil være et stærkt fundament for en innovativ satsning på at udnytte havets ressourcer. Området kan medvirke til ikke alene at bevare arbejdspladser i Danmark; men også til at videreudvikle den danske fødevaresektor.

Produktivitetsudviklingen skal styrkes i fødevareindustrien gennem udvikling og anvendelse af nye produktionsteknologier i fødevareindustrien i samspil med teknologileverandører.

For bæredygtigt at sikre og udbygge Danmarks position på det internationale fødevaremarked, skal nye højteknologiske løsninger udvikles og implementeres.

Nye nordiske kvalitetsfødevarer vil kunne tilføre vigtige dimensioner i forhold til miljøeffektiv produktion, høj dyrevelfærd og rene naturlige fødevarer. Nyt Nordisk Køkken er endnu kun kendt i small-scale fra restaurationer, specialbutikker o.l.

Der er behov for at styrke innovation, forskning og vidensamarbejde, der bygger på de regionale styrkepositioner på fødevareområdet.

Etableringen af 2-3 samarbejdende innovationsklynger efter SPIR-modellen inden for fødevareforarbejdnings-udstyr og –processer skal styrke sektorens globale frontposition og skabe flere hjemlige, videnstunge produktionsarbejdspladser.

Vandområdet har potentiale til at øge eksporten af ydelser, modeller, systemer og produkter til det globale marked, der i stigende grad efterspørger intelligente løsninger med de stigende udfordringer på vandområdet